Spørgsmål nr. 631 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvad har regeringen gjort for at leve op til Folketingets ved-tagelse (V14) ved hasteforespørgselsdebatten om voldskrimi-nalitet den 16. januar 2008 for så vidt angår initiativer, der vilsikre ”hurtig dom og afsoning i disse sager” og ”en tidlige fo-rebyggelsesindsats og løbende opfølgning på individuellehandleplaner”?”

Svar:

1.

Det fremgår bl.a. af vedtagelse nr. V 14, som er nævnt i spørgsmålet,at Folketinget opfordrer regeringen til at sikre hurtig dom og afsoning isager om ulovlig våbenbesiddelse og en tidlig forebyggelsesindsats ogløbende opfølgning på individuelle handleplaner.Med hensyn til det anførte om at sikre hurtig dom og afsoning kan Ju-stitsministeriet oplyse, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 500 af17. juni 2008 om skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse mv. af sky-devåben og knive på offentligt tilgængelige steder, at de gældende mål-sætninger for sagsbehandlingstiden i voldsager vil blive udvidet til ogsåat omfatte sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offent-ligt tilgængelige steder.Disse målsætninger indebærer for politi og anklagemyndighed, at detsamlede tidsforbrug fra gerningsmanden er sigtet, til sagen indbringes forretten, ikke bør overstige 30 dage. Målsætningen for behandlingstidenved domstolene er angivet til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden,dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til hovedforhandlingen kan indle-des, 30 dage, mens der er afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsi-gelse. For Kriminalforsorgen er målsætningen, at afsoningen for dømte,som ikke er varetægtsfængslede, skal iværksættes senest 30 dage efter, atder foreligger fuldbyrdelsesordre. Det er samtidig forudsat, at politiet gi-ver fuldbyrdelsesordre umiddelbart efter, at der er afgivet ankeafkald,efter ankefristens udløb eller efter, at ankedom er afsagt.Der kan i øvrigt henvises til Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008 ommålsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og vå-ben samt indberetning herom til Rigsadvokaten samt bekendtgørelse nr.30 af 22. januar 2009 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring ogforvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus. De nævnte målsæt-ninger vil indgå i den kommende redegørelse om sagsbehandlingstiden i2

visse særlige sagstyper, som forventes sendt til Folketingets Retsudvalgomkring årsskiftet 2009/2010.Det kan i øvrigt tilføjes, at Justitsministeriet med tilslutning fra Folketin-gets Retsudvalg tidligere i år har nedsat en arbejdsgruppe, der skal over-veje, om målsætninger for sagsbehandlingstiderne på en mere hensigts-mæssig måde kan tage hensyn til tilfælde, hvor det ikke er muligt atoverholde fristerne på grund af forhold, som de berørte myndigheder ik-ke har indflydelse på. Det vil endvidere blive overvejet, om det eventueltvil være hensigtsmæssigt i højere grad at fokusere på det samlede tids-forbrug under hele sagsforløbet fra opklaring til afsoning med henblik påyderligere at fremme samarbejdet mellem de berørte myndigheder.

2.

For så vidt angår den tidlige forebyggende indsats kan Justitsministeri-et oplyse, at denne er et centralt element i politiets strategi fra 2005 ved-rørende den forebyggende indsats over for utilpassede unge, som byggerpå tre hovedelementer: 1) Identifikation af de utilpassede unge, 2) hurtigiværksættelse af SSP-indsats mv. og 3) konsekvente reaktioner.Politiets indsats over for de utilpassede unge kan overordnet inddeles itre kategorier. Der erden generelle indsats,som iværksættes tidligt medhenblik på at virke holdningsbearbejdende over for unge, som endnu ikkeviser tegn på kriminel adfærd. Herudover er derden specifikke indsats,som iværksættes over for grupper af børn og unge, som har været på kantmed loven, eller som viser tegn på at være omsorgs- eller opdragelses-svigtet. Denne indsats består bl.a. i såkaldte bekymringsbreve og bekym-ringssamtaler med den unges familie. Endelig er derden individoriente-rede indsats,som iværksættes over for unge, der allerede har begået kri-minalitet.Den kriminalpræventive indsats er udpeget som et prioriteret indsatsom-råde i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010.Med forligspartiernes aftale om gennemførelsen af politireformen ogstyrkelse af politiindsatsen af 6. november 2008 er der sat yderligere fo-kus på den forebyggende indsats. Et af elementerne i aftalen er således enstærk kriminalpræventiv indsats for at undgå, at børn og unge kommer udi bandekriminalitet, og der er også i aftalen afsat en pulje på 5 mio. kr. tilkoordineret vidensopsamling, forskning og uddannelse i bekæmpelse afbandekriminalitet, herunder rekrutteringsprocesser og -årsager.3

Regeringen har endvidere nedsat en bredt sammensat Kommission ved-rørende ungdomskriminalitet, der skal komme med forslag til, hvordanman kan styrke indsatsen over for ungdomskriminaliteten ved at gøre denså målrettet og virkningsfuld som mulig.Herudover kan det oplyses, at Rigspolitiet sammen med politikredsene iforlængelse af kommissionens arbejde vil iværksætte et arbejde med atjustere og forny strategien over for utilpassede unge.Indenrigs- og Socialministeriet har for så vidt angår det sociale område,peget på det netop vedtagne lovforslag om ungepålæg, der giver kommu-nerne mulighed for at tilrettelægge en mere insisterende indsats over forunge med adfærdsproblemer og negativ adfærd ved at give dem et pålægom f.eks. at deltage i socialpædagogisk behandling, tage imod en kon-taktperson eller rydde op efter hærværk.Derudover kan der peges på, at der med finanslovsaftalen for 2009 ogsåer afsat midler til forsøg med et nyt behandlingsprogram målrettet ungemed stærkt negativ adfærd (MultifunC) og midler til at styrke viden omog dokumentationsgrundlaget for kommunernes indsats over for krimi-nelle og utilpassede unge. Der er bl.a. fokus på at kortlægge målgruppeni en række kommuner og opstille mål for indsatsen.Hertil kommer, at den helt tidlige indsats er et af de helt centrale fokus-områder i Barnets Reform, som er ved at blive forberedt i Indenrigs- ogSocialministeriet.Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at udarbejde handleplaner forunge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet. Kommunerne er endvidere forpligtet til løbende at revideredisse handleplaner. Det skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat enindsats og derefter med højst 12 måneders mellemrum, men altid efterbehov.Spørgsmålet om brugen af handleplaner som styringsredskab i forhold tilbl.a. indsatsen over for kriminelle eller kriminalitetstruede unge indgårogså i arbejdet med Barnets Reform.