Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
26. marts 2009MSF406992009-154-0173
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse afsamrådsspørgsmål AG, AH, AI, AL, AT og AU fraFolketingets Retsudvalg (Alm. del) torsdag den 26.marts 2009Spørgsmål AG:
”Vil ministeren redegøre for status for efterforskningen af de skudepiso-der, der har relation til konflikten mellem indvandrerbander og rockere,som har plaget særligt København i det seneste halve år, herunder forsigtelser og eventuelle domfældelser i sagerne, og vil ministeren løbende –eksempelvis kvartalsvis – holde Folketinget orienteret om status på efter-forskningen af og indsatsen mod banderne?”
Spørgsmål AH:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage på kortsigt for at bekæmpe konflikten mellem rockere og indvandrerbander?”
Spørgsmål AI:
”Vil ministeren redegøre for den præventive indsats, der skal bremse re-kruttering til banderne?”
Spørgsmål AL:
”Ministeren bedes redegøre for situationen omkring bandekrigen. Mini-steren bedes herunder redegøre for ministerens udtalelser om, at politiethar styr på udviklingen, og politiets om, at de har brug for at erobre ga-derne tilbage og stoppe både skyderier og bandemedlemmer i at visiterealmindelige borgere. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordanman vil styrke den forebyggende indsats, den egentlige politiindsats, ogtoldindsatsen, så færre våben og stoffer indsmugles til landet, og endeligredegøre for, hvordan man realistisk vil sikre, at de besparelser på ca.340 mio. kr., som politiet nu skal igennem, ikke kommer til at gå ud overborgeres eller politifolks sikkerhed.”
Spørgsmål AT:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor dømte bandemedlemmer færdes igaderne og ikke kommer til afsoning efter domfældelse, og hvad agterministeren at gøre ved problemet.”
Spørgsmål AU:
”Ministeren bedes redegøre for antallet af dømte såkaldte´bandemedlemmer´ specificeret på henholdsvis ”niveau 1” – og ”niveau2” – bandemedlemmer, der er på fri fod, fordi de endnu ikke er indkaldt tilafsoning, og om nogle af de 28 rockere og bandemedlemmer, som ifølgeBerlingske Tidende den 19. marts 2009 endnu ikke er i gang med at afso-ne, har begået ny kriminalitet efter at være idømt fængselsstraf.”
2
[Indledning]1.Det er en kendsgerning, at den eskalerende bandekon-flikt har stillet os i en helt ekstraordinær situation, somfordrer ekstraordinære midler.
Og det er ingen hemmelighed, at indsatsen for at stoppebande- og rockerkriminaliteten har optaget en stor del afmin første tid som justitsminister.
Derfor er jeg også glad for, at jeg her i dag får lejlighed tilat gøre en samlet status på situationen lige nu, på resulta-terne af den hidtidige indsats og på de nye initiativer, derer i pipe-linen.
De forskellige elementer i en effektiv indsats mod bande-og rockerkriminalitet hænger jo sammen – lige fra dentidlige forebyggende indsats til den konsekvente straffor-følgning. Derfor finder jeg det naturligt at besvare de 6samrådsspørgsmål samlet.
3
2.Som der ikke kan herske nogen tvivl om, ser jeg – ogden samlede regering – på situationen med den allerstørstealvor.
Det har allerhøjeste prioritet at løse de problemer, som vier konfronteret med lige nu og her, og at håndtere de ud-fordringer, som vi står over for i de kommende år. Det kanvi vist alle blive enige om – uanset parti-skel.
Som bekendt er der sket meget, siden de første af sam-rådsspørgsmålene blev stillet i februar. Og jeg kunne sag-tens bruge timevis på at redegøre for de mange forskelligeproblemstillinger, som er rejst i de 6 spørgsmål.
Men jeg er jo nok nødt til at begrænse mig lidt. Så jeg hå-ber, at udvalget har forståelse for, at jeg ikke har mulighedfor at gå helt ned i detaljerne på hvert eneste aspekt af de 6spørgsmål.
4
Jeg vil starte med at give et overordnet overblik over denaktuelle situation – med naturligt udgangspunkt i den sta-tusrapport, som Rigspolitiet fremlagde i sidste uge.
Med afsæt i situationsbilledet her og nu vil jeg skitsere detiltag, som regeringen – med bandepakken – har taget påden korte bane. Det vil føre videre over til den forebyg-gende indsats, som helt uomtvisteligt er et afgørende red-skab på den lange bane.
Og endelig vil jeg følge op på spørgsmålet om hurtig af-soning, som jeg jo også havde lejlighed til at drøfte på etmøde med alle partiers ordførere i Justitsministeriet i for-gårs.
[Situationen lige nu – status på skudepisoder og efter-forskning]3. Som udvalget i flere tidligere samråd er blevet oriente-ret nærmere om, har Rigspolitiet og politikredsene i de
5
senere år foretaget en tæt monitering af bande- og rocker-miljøet.
Det gør, at politiet i dag har et endog meget detaljeretoverblik over både bander og rockere – helt ned på indi-vidniveau. Det illustreres bl.a. af de meget detaljerede op-lysninger i Rigspolitiets seneste statusrapport.
Politiet moniterer lige nu i alt 80 rockerklubber og bander– med i alt 944 personer tilknyttede. Heraf har 585 perso-ner tilknytning til rockergrupper, og 359 personer har til-knytning til bandegrupperinger.
Det er vigtigt at understrege, at statusrapporten er udtrykfor et øjebliksbillede. Derfor er tallene naturligvis hellerikke frosset fast, men ændrer sig hele tiden.
Det står imidlertid klart, at der er sket en stigning i antalletaf bandemedlemmer i forhold til sidste år. Og det er des-værre efter Rigspolitiets vurdering en tendens, som for-mentlig vil fortsætte i 2009.6
Det er således Rigspolitiets opfattelse, at der – bl.a. pågrund af den nuværende konflikt – foregår en mobiliseringi både bande- og rockermiljøet.
Og den tendens viser med al ønskelig tydelighed, at vi stårover for en stor og presserende udfordring.
4.Som man kan læse i Rigspolitiets statusrapport, ud-springer de meget voldsomme konfrontationer af forskel-lige modsætningsforhold og magtkampe.Det drejer sig navnlig om et modsætningsforhold mellemHells Angels og grupperinger fra bandemiljøet. Men derer også modsætningsforhold indbyrdes mellem forskelligegrupper fra bandemiljøet.
Det er et langt mere komplekst konfliktbillede end en kon-flikt mellem rockere på den ene side og bandegrupper påden anden side.7
Og derfor adskiller situationen sig også fra den mere enkle– om man vil – konflikt under rockerkrigen i midten af90’erne.
Eskaleringen i konflikterne mellem grupperne skyldes fle-re faktorer. Den væsentligste faktor er stadig kampen omnarkomarkedet.
Ifølge politiet er det dog mere komplekst end ”blot” et op-gør om hash-markedet. Der er således flere andre årsagertil, at de latente konflikter er eskaleret – det gælder ikkemindst både gamle og nye uoverensstemmelser af merepersonlig karakter.
Udover de konkrete personlige modsætningsforhold ud-springer konflikterne også af de æresbegreber, som er enfundamental del af bande- og rockergruppernes selvforstå-else og identitet.
8
Billedet af mere dybtliggende både personlige og æresre-laterede konflikter svarer i øvrigt til det, jeg hørte i sidsteuge under et besøg i Manchester, som jeg vil vende tilbagetil.
5.Efter at have ulmet omkring årsskiftet 2007/2008 brødkonflikten – eller rettere konflikterne i flertal – som be-kendt ud i lys lue i sensommeren. Denne eskalering harikke mindst givet sig udslag i de helt uacceptable skudepi-soder, vi har set.
I 2008 registrerede politiet i alt 167 episoder, hvor skyde-våben blev anvendt i det offentlige rum. Det er Rigspoliti-ets vurdering, at personer fra bande- og rockermiljøet varinvolveret i mindst 76 af disse episoder.
Hvis man ser isoleret på perioden fra starten af august2008 til slutningen af februar 2009, har der på landsplanværet 83 skudepisoder, som vurderes at have forbindelsetil bande- og rockerkonflikten.9
En del af disse skudepisoder har haft karakter af såkaldte”markeringsskydninger”. Det vil sige episoder, hvor mankører forbi en bygning og skyder for at vise, at man ved,hvor ”fjenden” er.
Sådanne markeringsskydninger er i sagens natur megetvanskelige at opklare, da der sjældent er konkrete beviser iform af f.eks. vidner, tv-overvågning, DNA-spor, fingeraf-tryk mv.
Siden sensommeren er 3 personer blevet dræbt ved skud-episoder med forbindelse til bande- og rockerkonflikten.Derudover er der som led i konflikten blevet såret i alt 22personer ved skud på gaden eller andet frit tilgængeligtsted – f.eks. et træningscenter, en forretning osv.
Det siger sig selv, at politiet har sat alle kræfter ind på atfå opklaret de episoder, hvor der er skudt mod menne-sker. Og Københavns Politis bandeenhed efterforsker fortiden ca. 70 sagsspor med relation til skyderierne.10
Jeg håber imidlertid, at udvalget har forståelse for, at jegikke her kan redegøre nærmere for det massive efterforsk-ningsarbejde, som lige nu er i fuld gang.
Lad mig blot sige det på den måde, at der i dén grad fore-går ting og sager i kulisserne. Der er tale om en helt ex-ceptionelt intensiv efterforskningsindsats. Og som det og-så har været omtalt i medierne, arbejder et meget stort an-tal erfarne efterforskere i den særlige bandeenhed i Kø-benhavn.
Som forligskredsen også har hørt, tager denne type sagerdesværre en vis tid at efterforske. Ingen er mere utålmodigend jeg efter at se resultater. Men vi må lytte til politiet,når de siger, at det klassiske, seje efterforskningsarbejde eressentielt, hvis beviserne skal kunne holde i retten.
Som vi f.eks. har set med anholdelsen på Ibiza af en per-son, der sættes i forbindelse med skudepisoden på enThai-restaurant på Vesterbro i januar, giver det intensiveefterforskningsarbejde støt og roligt resultater.11
Der er allerede sket 3 domfældelser. Og det er politietsklare forventning, at den intensive efterforskning, som er igang døgnet rundt, vil skabe håndfaste resultater i en ræk-ke andre sager.
De 83 skudepisoder har indtil nu resulteret i 50 sigtelser.25 af disse sigtelser har imidlertid måttet opgives pga. be-visets stilling mv. Det illustrerer, at vi hele tiden må se på,om politiet har brug for yderligere efterforskningsredska-ber til at sikre de nødvendige beviser.
Som det fremgår af bandepakken, har politiet her særligtpeget på behovet for at udvide mulighederne for telefonaf-lytning. Også øget brug af tv-overvågning kan være et vig-tigt efterforskningsredskab.
[Status på politiets intensiverede indsats]
12
6.Der har fra nogle sider været forsøgt tegnet et billede af,at regeringen har siddet på hænderne i tiden frem til ban-depakken.
Intet kunne være mere forkert.
Allerede i 2005 blev problemerne med bandekriminalitetmødt med en samlet strategi for en forstærket politiindsats– med både en ”hård” og en ”blød” del.
Denne strategi bygger i vidt omfang på den strategi modrockerkriminalitet, som dansk politi udviklede i 90’erne –og som bl.a. svensk og norsk politi siden har ladet sig in-spirere af.
Jeg ved, at min forgænger for et års tid siden havde lejlig-hed til at redegøre indgående for politiets strategi modbandekriminalitet. Og jeg vil derfor ikke redegøre meredetaljeret for de enkelte elementer i strategien.
13
Som udvalget løbende er blevet orienteret om, har Rigspo-litiet og politikredsene i en årrække moniteret bande- ogrockermiljøet tæt. Og både Rigspolitiet og kredsene er gå-et målrettet efter at bekæmpe bande- og rockerkriminalite-ten.
7.Hvordan har problemerne så kunnet eskalere, vil mangespørge.
Det findes der ikke noget klart svar på – lige så lidt, somder findes en mirakelkur.
Som man har set ved tiltagende bandeproblemer i en ræk-ke andre lande, skal rodårsagerne nok først og fremmestfindes i komplekse sociale, integrationsmæssige og psyko-logiske faktorer.
Det er ikke en enkelt problemstilling. Og der findes ikkeet enkelt svar. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, atdet er en af regeringens absolut højeste prioriteter at fådæmmet op for problemerne.14
8.Sensommerens eskalering i bandekonflikten faldtsammen med min første tid som justitsminister. Og en afmine første handlinger var derfor at sætte Rigspolitiet ogpolitidirektøren i København stævne for at drøfte, hvadpolitiet havde brug for.
På dette møde aftalte vi, at bande- og rockermedlemmer-ne skulle stresses maksimalt med en yderligere intensive-ring af politiindsatsen. Og regeringen afsatte som be-kendt de nødvendige ekstra ressourcer til denne intensi-vering.
Sensommerens intensivering af politiets indsats indebarbl.a. en øget polititilstedeværelse i de berørte områder,omfattende visitationszoner, intensiveret efterforskningmod bande- og rockermedlemmerne og systematiske ran-sagninger efter ulovlige våben og narko.
15
I har hørt tallene før: over 10.000 visitationer alene i Kø-benhavn. På landsplan beslaglæggelse af over 200 sky-devåben og over 100 varetægtsfængslinger. Tallene talerderes tydelige sprog om en massiv politiindsats.
9.Som bekendt blev intensiveringen af politiindsatsenfulgt op med finanslovsaftalen i november om gennemfø-relse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen.
Forligspartiernes aftale indebærer således en markantstyrkelse af indsatsen mod bandekriminalitet med ekstrapolitifolk til bandeindsatsen, særlige tværfaglige bande-enheder i de berørte kredse, forskning i rekrutteringspro-cesser osv.
10.Trods den intensiverede politiindsats har vi desværreset nogle meget voldsomme skudepisoder i Københavnefter nytår – kulminerende med den helt forfærdeligeweekend omkring den 1. marts.
16
Det har vist stået helt klart for alle, at der måtte skruesendnu mere op for den allerede massive indsats for at sik-re borgernes tryghed og sikkerhed - ikke mindst på Nør-rebro.
Det er baggrunden for, at Københavns Politi i slutningenaf februar nedsatte en særlig bandeenhed for at sikre ensamlet koordinering af indsatsen. Og det er grunden til, atder i starten af marts blev hentet ekstra mandskab fraRigspolitiet og de tilstødende kredse.
Bandeenheden patruljerer intensivt på Nørrebro til fodsog i biler. Den primære opgave på gadeplan er selvfølge-lig at sikre borgernes sikkerhed og tryghed. Det sker bl.a.ved massiv synlig tilstedeværelse og systematiske visita-tioner efter våben.
Men samtidig skal bandeenheden sikre en bedre dialogmed beboerne i området – herunder specielt de unge.
17
Særligt hvad angår området omkring Blågårds Plads erder naturligvis en konstant polititilstedeværelse døgnetrundt. Udover den meget omtalte ”mobile nærpolitistati-on” er der et meget stort antal politifolk både på fod ogkørende fra henholdsvis den særlige bandeenhed, det al-mindelige beredskab, ryttersektionen og færdselspolitiet.
11.Københavns Politi har siden slutningen af februarhaft fat i mere end 770 personer som led i den ekstraordi-nære indsats. Det har medført en lang række sigtelser forovertrædelse af bl.a. narkotika- og våbenlovgivningen.
Københavns Politi har i samme periode visiteret mereend 1.700 personer.
Disse visitationer har ført til 23 sigtelser for overtrædelseaf våbenlovgivningen (2 skydevåben, 9 slagvåben, 12stikvåben samt 13 andre våben, f.eks. peberspray ogstrømpistol).
18
Københavns Politis indsats har ført til anholdelse og va-retægtsfængsling af en lang række personer, og lige nuefterforsker bandeenheden som sagt ca. 70 sager medrelation til skudepisoderne.
12.At politiet og anklagemyndigheden arbejder hårdt påat få sat medlemmerne af bande- og rockergrupperne ifængsel, illustreres af den seneste opgørelse i Rigspoliti-ets statusrapport.
De ca. 620 personer, som er tilknyttet niveau 1 bande- ogrockergrupperne, var ved udgangen af 2008 blevet idømt4.816 domme for alvorlig kriminalitet. Og de var sam-menlagt blevet idømt 1.772 års fængsel.
Tilsvarende var de ca. 320 personer, som er tilknyttet ni-veau 2 bande- og rockergrupperne, ved udgangen af 2008blevet idømt 1.756 domme for alvorlig kriminalitet. Ogde var sammenlagt blevet idømt 456 års fængsel.
19
Alene i 2008 har de 172 medlemmer af niveau 1-banderne – herunder Blågårds Plads-banden – modtaget131 domme for alvorlig kriminalitet.
Og de 120 medlemmer af Hells Angels har i 2008 mod-taget 61 domme for alvorlig kriminalitet – mens de 113medlemmer af AK81 har modtaget 164 domme.
Man kan altså ikke just sige, at politiet har ligget på denlade side.
Men det ændrer naturligvis ikke ved, at situationen –fortsat – er uacceptabel. Og det er baggrunden for, at jegfor 3 uger siden fremlagde regeringens bandepakke.
[”Den korte bane” - bandepakken]13.Som nævnt var konflikten ved indgangen til martsmåned åbenbart blevet så anspændt, at grupperne skød påmå og få – og stoppede og visiterede almindelige menne-sker på Nørrebro.20
Denne ekstraordinære situation er baggrunden for bande-pakken med de akutte tiltag på den korte bane.
Formålet med bandepakken er således at sikre tryghed ogsikkerhed for borgerne her og nu. Derfor er bandepak-kens primære fokus den ”hårde” del af indsatsen – dvs.mere synligt politi, bedre efterforskningsredskaber ogstrengere straffe.
Vi må naturligvis ikke glemme, hvor vigtig det er at tagemere bredt fat på årsagerne til bandekriminaliteten. Menførste skridt må nødvendigvis være at få stoppet skyderi-erne og få bande- og rockermedlemmerne væk fra gaden.
14.Som politidirektøren i København tørt bemærkede tilpressemødet om bandepakken: så begår man nu engangikke kriminalitet på gaden, så længe man sidder i fæng-sel.
21
Derfor består bandepakken bl.a. af en række initiativerunder hovedoverskriften skærpede straffe:
For det første fordobles straffen ved alvorlig kriminalitetbegået med tilknytning til en bandekonflikt. Samtidigfordobles straffen også for vold og trusler mod vidner iforbindelse med en bandekonflikt.
Samtidig følges efterårets strafskærpelse op med nyemarkante skærpelser af straffene på våbenområdet. Straf-ferammen i sager om besiddelse af ulovlige skydevåbenpå offentligt tilgængelige steder forhøjes fra 4 år til 6 år.Og normalstraffen i førstegangstilfælde ved besiddelse afskydevåben med ammunition på offentligt sted fordoblesfra 6 måneder til 1 år.
I den forbindelse skal straffen for besiddelse af skydevå-ben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige ste-der også skærpes.
22
Strafskærpelserne skal sende et helt utvetydigt signal om,at skydevåben ikke hører nogen steder hjemme. Og ban-de- og rockermedlemmerne – og deres håndlangere –skal vide, at bliver man taget med et skydevåben, ja såfalder hammeren altså hårdt.
Det er også baggrunden for, at et af elementerne i bande-pakken er en udvidelse af mulighederne for at udvise ud-lændinge, som dømmes for overtrædelse af våbenlovgiv-ningen.
15.Det er ikke nogen hemmelighed, at en af politietsstørste udfordringer ved indsatsen mod bande- og rock-ermiljøet er at få sikret de nødvendige beviser til at få deenkelte bandemedlemmer sat i fængsel.
Det næste hovedelement i bandepakken er derfor bedreefterforskningsredskaber.
Vi udvider politiets muligheder for at bruge varetægts-fængsling og telefonaflytning i våbensager.23
Og samtidig intensiverer politiet og SKAT brugen af densåkaldte ”Al Capone-model”, hvor man populært sagt gårefter pengene.
”Al Capone-indsatsen” bredes nu systematisk ud på allebande- og rockermedlemmer i både niveau 1 og 2. Og derskal bl.a. udvikles nye, mere omfattende, analysemetodertil at afdække skjulte fortjenester ved familie- eller sel-skabskonstruktioner mv.
Som det næppe har undgået nogens opmærksomhed, hardet styrkede samarbejde mellem politiet og SKAT allere-de givet sig udslag i flere store indsatser.
Bl.a. gennemførte Københavns Politi og SKAT i sidsteuge en omfattende kontrolaktion over flere dage i det me-ste af København.
Jeg vil nødig trætte udvalget med endnu flere tal, end jegallerede har gjort.24
Men jeg synes alligevel, at der er grund til at nævne, atresultaterne af de første 4 dages indsats var, at:2.756 køretøjer blev kontrolleret370 personer blev sigtet for lovovertrædelser27 våben blev fundet - herunder 11 skydevåben33 ransagninger og 27 skattemæssige kontrollerblev foretaget, og9 biler er blevet beslaglagt
16.I et af samrådsspørgsmålene spørges der særligt tilnetop indsatsen på told- og skatteområdet.
Nu hører dette område jo under skatteministeren. Mensom det også har været omtalt i medierne, har skattemini-steren som led i regeringens styrkede indsats afsat 50medarbejdere, som har fået til opgave at intensivere ind-satsen mod indsmugling af våben og narko i Danmark.
25
SKAT’s indsats på dette område sker i tæt samarbejdemed politiet, så man kan målrette indsatsen bedst muligt.
Som led i den øgede indsats har SKAT bl.a. dannet mobi-le hold i døgntjeneste, som er sat ind ved relevante græn-ser og inde i landet.
17.Bandepakkens tredje og sidste hovedoverskrift er”sikkerhed og tryghed”.
I virkeligheden kunne det være overskriften for hele pak-ken – for det er jo grundlæggende dét, det hele handlerom.
Og her handler det jo først og fremmest om at sikre end-nu mere synligt politi ikke mindst på Nørrebro. Et mas-sivt politiopbud er og bliver det afgørende redskab i den-ne her situation. Det var også budskabet, da jeg besøgteManchester i sidste uge.
26
Som en yderligere intensivering – af den i forvejen inten-siverede indsats – har regeringen derfor afsat ekstra mid-ler til flere betjente på gaden i København.
Et andet element i bandepakken er, at politiet får bedremulighed for effektivt at fjerne de selvbestaltede ”bande-vagter”, der har spredt utryghed på Nørrebro.
Politiet skal således kunne udstede et zoneforbud, derdækker et område med en radius på 500 meter – f.eks.omkring Blågårds Plads. Og allerede i førstegangstilfæl-de skal overtrædelse af et sådant zoneforbud straffes medfængsel.
Jeg har selv fra starten været meget optaget af, hvordanvi kan bruge tv-overvågning til både at sikre øget tryghedog bedre opklaringsmuligheder for politiet.
Inden for blot den seneste uge har jeg både i Manchesterog i Jomfru Ane Gade i Aalborg set, hvor imponerende etredskab tv-overvågning kan være.27
Derfor indgår det også som et element i bandepakken, atvi vil overveje, hvordan tv-overvågning på offentligepladser osv. i højere grad kan bruges i indsatsen modbande- og rockerkriminalitet.
18.Som jeg allerede har været inde på, vil regeringennaturligvis tilføre politiet de ressourcer, som er nødven-dige til at håndtere situationen.
Siden september er politiets intensiverede indsats styrketmed ca. 10 mio. kr. om måneden.
Samtidig indeholder finanslovsaftalen for 2009 jo sombekendt en udvidelse af politistyrken over de kommendeto år med 300 mand – hvoraf 140 mand efter aftale medforligskredsen skal anvendes til den særligt organiseredebandeindsats.
28
Og dertil kommer de 250 ekstra kontoransatte, som vilfrigøre yderligere 200 politifolk til operativt politiarbej-de.
Der bliver i et af samrådsspørgsmålene spurgt specifikttil, hvordan man vil sikre, at de besparelser på ca. 340mio. kr., som politiet skal igennem, ikke kommer til at gåud over borgernes eller politiets sikkerhed.
Som bekendt arbejder Rigspolitiet for tiden på en genop-retningsplan, som om kort tid vil blive forelagt for for-ligskredsen og Folketingets Finansudvalg.
Jeg kan ikke foregribe den proces. Men jeg vil gerne un-derstrege, at rigspolitichefen har forsikret mig om, atgenopretningen ikke vil ske på bekostning af borgerneseller politifolkenes sikkerhed.
Det gælder både ved bandeindsatsen og ved politiets an-dre sikkerhedsmæssige opgaver.29
Og det siger jo i øvrigt sig selv, at det i denne ekstraordi-nære situation under ingen omstændigheder kan kommepå tale at spare på den intensiverede indsats mod bande-og rockerkriminaliteten.
[”Den lange bane” – tidlig forebyggende indsats]19.Det har fra forskellig side været anført, at den fore-byggende indsats ”overses” i bandepakken.
Nu er det jo sådan, at man på den korte bane er nødt til atadressere de akutte problemer først.
Derfor er det rigtigt, at bandepakken relativt ensidigt fo-kuserer på den ”hårde” og konsekvente strafforfølgning,hvis man ser bort fra banderådene, som jeg vil vende til-bage til.
Derfor er næste skridt selvfølgelig at tage fat på den”bløde” indsats på den lange bane.
30
Det er jo ikke et spørgsmål om ”enten – eller” – men om”både – og”!
Derfor vil jeg gerne sige det, så det ikke kan misforstås:En effektiv kriminalpræventiv indsats er helt afgørende,hvis vi skal bevare vores samfund som et af de tryggesteog mest fredelige i verden.
Og der er ingen tvivl om, at en af de kommende års heltstore udfordringer bliver at få taget tidligere og bedre fatom ondets rod.
Vi skal have brudt ”fødekæden” til banderne.
Derfor kan jeg kun være helt enig med alle, der har væretude og fremhæve, at den kriminalpræventive indsats erdet vigtigste redskab på den lange bane.
Grundlæggende er problemerne med utilpassede unge ogbande- og rockerkriminalitet jo først og fremmest symp-tomer på sociale og integrationsmæssige problemer.31
Vi er derfor nødt til at gå ind og angribe de dyberelig-gende årsager til, at unge mennesker bliver så forråede, atde skyder i vores gader uden tanke for uskyldige menne-skers liv.
Som min forgænger redegjorde for under et samråd for etår siden, har regeringens politik da også hele tiden været,at indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet skal gå påto ben: Den ”hårde” del med fokus på hurtige og konse-kvente reaktioner, og den ”bløde” del med fokus på fore-byggende og kriminalpræventive tiltag for at bremse re-krutteringen.
Det afspejler sig også i flerårsaftalen for politiet og an-klagemyndigheden for 2007-2010, hvor der netop medafsæt i Rigspolitiets bandestrategi bl.a. er sat fokus på dekriminalpræventive elementer af indsatsen mod bande-kriminalitet.
32
Vi må imidlertid erkende, at der helt åbenlyst er behovfor at gøre endnu mere. Og det handler derfor nu om atfinde ud af, hvordan alle ansvarlige aktører kan gøre detbedre fremover.
Det er bl.a. baggrunden for, at der finanslovsaftalen i no-vember blev afsat 5 mio. kr. til en mere målrettet og ko-ordineret vidensopsamling, forskning og uddannelse ibekæmpelse af bandekriminalitet – herunder i rekrutte-ringsprocesser og -rekrutteringsårsager.
Samtidig skal man huske, at regeringen jo faktisk harnedsat en særlig ungdomskommission, som er i fuld ganglige nu.
Ungdomskommissionen vil inden sommerferien kommemed forslag til, hvordan vi bedre kan forebygge og be-kæmpe ungdomskriminalitet.
Det eneste rigtige og seriøse er at lade Ungdomskommis-sionen arbejde færdigt. Og det er derfor for tidligt i dag at33
tage forskud på, hvad det næste skridt i form af en styr-kelse af den forebyggende indsats helt konkret skal inde-holde.
Men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg vil få rig lejlighed tilat drøfte det med udvalget, når vi når så langt.
20.Jeg vil dog gerne lige knytte et par bemærkninger tilet element, som måske har været lidt overset ved modta-gelsen af bandepakken. Nemlig de banderåd, som politietskal nedsætte i de berørte lokalområder.
De nye banderåd skal sammensættes meget bredt med allerelevante aktører i lokalområdet: politi, socialforvaltning,skoler, daginstitutioner, ungdomsklubber, sportsforenin-ger, beboerforeninger, fædregrupper, indvandrerforenin-ger, erhvervsforeninger osv. osv.
Formålet med banderådet vil være gensidigt at ansvarlig-gøre de lokale aktører – offentlige som private. Hvis derskal samles effektivt op på lillebrorgruppen, så ”fødekæ-34
den” til banderne kan brydes, går det ikke, hvis proble-merne i det daglige falder mellem to – eller flere – stole.
Banderådet skal samtidig sikre, at der bliver fulgt tæt oppå de tryghedsskabende tiltag i lokalområdet. Ved minebesøg i boligområder både her i landet og i Manchesterhar jeg tilbagevendende hørt om, hvor vigtige de fysiskerammer er i den kriminalpræventive indsats.
Det er naturligt, at kommunerne og beboerforeningernesiger til, når der er behov for en styrket politimæssig ind-sats i et område. Men kommunerne og beboerforeninger-ne må samtidig selv påtage sig et ansvar for, at de fysiskerammer ikke er med til at skabe utryghed eller ligefremgør det nemmere for de kriminelle.
Jeg har flere steder hørt suk om, at der ikke investeres iordentlig belysning, at vildtvoksende beplantning ikkeklippes trods politiets advarsler om, at det bruges somgemmested, at ødelagte bygninger henstår som signal om35
resignation, at brandbart materiale ikke fjernes, når derbliver påsat brande osv.
Det viser for mig at se, at der er behov for et lokalt fo-rum, hvor man løbende kan følge konkret op på den slagsproblemer, så alle aktører påtager sig deres ansvar – ogsåi det daglige.
Men den forebyggende indsats på den lange bane er na-turligvis langt fra gjort med nye lokale banderåd. Det si-ger sig selv.
21.Jeg ved godt, at det er en kliché at sige: ”forebyggelseer bedre end helbredelse”.
Men det er ikke desto mindre en kendsgerning, at det foralle parter – inklusive de unge selv – er langt at foretræk-ke, hvis man løser de grundlæggende sociale og psykolo-giske problemer, før de udarter sig i kriminalitet.
36
Derfor bliver jeg altså også nødt til at holde fast i, at deter kommunernes ansvar at gribe ind, længe før en græn-sesøgende adfærd er eskaleret til hensynsløs kriminalitet.
Hvis vi skal lykkes med indsatsen er det centralt, atkommunerne griber ind, så snart de første tegn på pro-blemer viser sig.
[Besøg i Manchester]
22.Jeg rejste i sidste uge til Manchester for at lære af de-res erfaringer. Besøget viste, at de problemer, man fortsatkæmper med i Manchester, er utroligt lig vore egne. Men iManchester er man bare en ”generation” længere fremmeog har derfor gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer, som viheldigvis kan trække på her i Danmark.
Jeg mødtes i Manchester med repræsentanter fra både poli-tiet og de sociale myndigheder. Og de to slående hoved-budskaber, som begge parter gentog igen og igen, var:37
1) En massiv politiindsats, hårde straffe og nul-tolerance virker.2) Politiindsatsen udgør kun en del af den langsig-tede løsning på bandeproblemet. Det er først ogfremmest en social og pædagogisk indsats, der erbrug for på den lange bane. Faktisk var det mel-dingen i Manchester, at der skal sættes ind meden målrettet social indsats senest ved 8 års-alderen – forråelsen er allerede ved 12-14 års-alderen så stor, at det kan være svært at vendeudviklingen.
I Manchester havde man i mange år set på bekæmpelsen afbanderne som en ren politiopgave. Og de sociale myndig-heder gav udtryk for, at man måske havde været lidt berø-ringsangste.
Da bandeproblemerne i Manchester for nogle år sideneskalerede til omfattende skudopgør, stod det imidlertidklart for kommunen, at den eneste løsning var at følge den38
intensive politiindsats op med en langt tidligere og bedrekoordineret social indsats.
Også i Manchester var det første skridt en intensiveret po-litiindsats for at stoppe skyderierne og få bandemedlem-merne væk fra gaden. Derfor nedsatte politiet en særligbandeenhed, og der blev sat mere synligt politi på gaden.Altså nøjagtigt de samme slags akutte tiltag, som vi hartaget de seneste måneder.
Da politiet havde sat de 20-30-årige ”1. generations-bandemedlemmer”, om man vil, ud af spillet, voksede derimidlertid en ny generation af yngre bandemedlemmerfrem i Manchester: Lillebror-gruppen helt ned til 12-14 år.
Og det var netop fremvæksten af lillebrorgruppen, der før-te til erkendelsen af, at det er alt for sent, hvis man ventermed en målrettet bandeindsats, indtil det er blevet en poli-tiopgave.
39
Det er politiets opgave at ”rydde op”, når det er gået galt.Det var dét, politiet i første omgang gjorde i Manchester.Og det er dét, som Københavns Politi har sat alle kræfterind på det seneste halve år.
Det næste skridt i Manchester var så, at de sociale myn-digheder og skolerne gik i spidsen med et meget stort antalsociale og pædagogiske tiltag.
Besøget bekræftede, at man i Manchester har udvikletnogle rigtig spændende redskaber.
Og der er ingen tvivl om, at erfaringerne fra Manchestervil indgå i regeringens videre overvejelser i forhold til detnæste skridt – den forebyggende indsats i bredeste for-stand.
[Konsekvent afsoning]
40
23.Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om hurtig afso-ning, som jeg jo havde lejlighed til at drøfte med alle par-tiers ordførere i Justitsministeriet i forgårs.
I et af samrådsspørgsmålene er der spurgt til, hvor mangedømte bandemedlemmer, der er på fri fod uden at værekommet til afsoning endnu – og om nogle af disse perso-ner har begået ny kriminalitet efter at være idømt fæng-selsstraf.
Rigspolitiet har oplyst, at der er tale om en konstant varie-rende gruppe – både i antal og i sammensætning.
I takt med, at nye personer bliver dømt, mens andre bliverindsat til afsoning eller bliver varetægtsfængslet osv., erder hele tiden et løbende flow.
Der er med andre ord ikke tale om et statisk tal – men omet tal, der hele tiden er i bevægelse.
41
Målet er selvfølgelig at få bragt antallet af bande- og rock-ermedlemmer, som er på fri fod efter endelig dom, så langtned som muligt. Men man må naturligvis ikke glemme, attallet nødvendigvis vokser, jo flere bande- og rockermed-lemmer man får dømt.
Af de seneste oplysninger, jeg har modtaget fra Rigspoliti-et, fremgår det, at øjebliksbilledet i går var, at 44 bande-og rockermedlemmer havde modtaget en endelig dom,men var endnu ikke indsat i enten arresthus eller et fæng-sel.
Ud af disse 44 personer tilhørte 30 niveau 1-grupper, mens14 tilhørte niveau 2-grupper.
Rigspolitiet har oplyst, at man ikke umiddelbart har mu-lighed for – uden at foretage en manuel gennemgang afsagerne – at oplyse, hvor mange af de pågældende rocker-og bandemedlemmer, der har begået ny kriminalitet efterat være idømt fængselsstraf.42
24.Hvis vi skal se fremadrettet på det, handler det natur-ligvis om at sikre, at der strammes mest muligt op på pro-cedurerne omkring indkaldelse til afsoning. Det var ogsåbaggrunden for min beslutning om at indbyde alle retsord-førerne til mødet i tirsdags.
For det siger sig selv, at bande- og rockermedlemmer hur-tigst muligt skal ind at afsone, når de har fået en dom tilfængselsstraf. Hele øvelsen er jo at få dem væk fra gaden.
Hvordan kan det så lade sig gøre, at bande- og rockermed-lemmer, der har modtaget en endelig dom, kan færdes pågaden uden at være kommet i fængsel endnu?
Helt overordnet skyldes det de gældende regler for, hvor-når personer, der har modtaget en endelig dom, kan fængs-les. Dvs. reglerne for, hvornår personer kan varetægts-fængsles, indtil dommen kan fuldbyrdes, og hvornår dekan indsættes til afsoning.
43
I retsplejeloven er det således reguleret, hvornår en personder har fået en endelig dom kan varetægtsfængsles, indtildommen kan fuldbyrdes. Og straffuldbyrdelsesloven inde-holder nærmere regler om selve fuldbyrdelsen af fængsels-straffe – herunder regler om adgangen til at afsone straffeni hjemmet med elektronisk fodlænke.
Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at en stordel af de bande- og rockermedlemmer, der efter endeligdom er på fri fod, enten er undergivet fodlænkeordningen,eller har søgt om at komme under ordningen.
Jeg vil ikke trætte jer med en detaljeret gennemgang af denævnte regelsæt i retsplejeloven og straffuldbyrdelseslo-ven. Men jeg vil gerne understrege, at jeg fuldt ud delerden almindelige opfattelse af, at det er stødende og uac-ceptabelt, at bande- og rockermedlemmer, der er idømtubetinget fængselsstraf, ikke kommer bag lås og slå megethurtigere.
44
Derfor overvejer jeg i disse dage, hvilke initiativer der kantages på området.
For det siger sig selv, at vi ikke kan have, at bande- ogrockermedlemmer, der er idømt ubetinget fængselsstraf,bliver ved med at gå frit rundt i gaderne efter dommenmed mulighed for at deltage i den verserende bandekon-flikt.
Som sagt overvejer jeg pt. en del forskellige tiltag – her-under at ændre reglerne om varetægtsfængsling og omelektronisk fodlænke.
Jeg kan desværre ikke løfte sløret i dag for de mere detal-jerede redskaber, vi ser på. Men når jeg inden længe præ-senterer de nødvendige initiativer, vil udvalget naturligvisblive orienteret som de første.
[Afslutning]
45
25.Når jeg har talt i så lang tid efterhånden, skyldes detikke kun, at jeg har bestræbt mig på at svare på de omfat-tende spørgsmål.
Det er også udtryk for, hvor alvorligt jeg tager de udfor-dringer, vi står over for – både på den korte og den langebane.
Vi vil i de kommende uger og måneder få rig lejlighed tilmere detaljeret at drøfte de enkelte elementer i bande-pakken.
Og som det også fremgik ved oversendelsen af Rigspoli-tiets statusrapport, vil udvalget få oversendt kvartalsviseoversigter over resultaterne af den intensiverede politi-indsats.
Jeg har stor tiltro til, at politiets vedholdende pres påmedlemmerne af bande- og rockergrupperne nok skalkaste endnu flere resultater af sig, end vi allerede har set.46
Vi må imidlertid se i øjnene, at der desværre ikke findesnogen snuptagsløsninger eller mirakelkure. Og derforkommer vi ikke uden om, at det vil være et vedvarendelangt og sejt træk – både i forhold til de konstante efter-forskninger i miljøet, men også i forhold til den forebyg-gende indsats, som skal bremse rekrutteringen til bander-ne.
Noget man så kan glæde sig over er, at alle – på tværs afpartiskel – tilsyneladende kan blive enige om, at proble-merne kun kan løses med både en ”hård” indsats og enblød indsats.
TAK
47