Spørgsmål nr. 609 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt, på hvilke måder og iforbindelse med hvilke sager de enkelte konventionslandesmulighed for lovlig diskrimination i forholdet statsborger ogudlænding er blevet indskrænket fra Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention blev skabt og til i dag?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev undertegnet afDanmark i 1950 og trådte i kraft i 1953. Konventionen blev inkorporereti dansk ret i 1992.Menneskerettighedskonventionen indeholder i artikel 14 en bestemmelseom forbud mod diskrimination, som har følgende ordlyd:”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og frihederskal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, poli-tisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsfor-hold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andetforhold.”

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, har artikel 14 ikke karakter afet selvstændigt diskriminationsforbud, idet bestemmelsen alene kan på-beråbes i sammenhæng med en af de selvstændige materielle rettigheder,der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention medtilhørende protokoller. I den forbindelse følger det af praksis fra Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol, at det afgørende for artikel 14’sanvendelse er, om den konkrete sags faktum er omfattet af en af de selv-stændige materielle rettigheder, der er beskyttet i konventionen. Det ersåledes ikke en betingelse for artikel 14’s anvendelse, at der er sket enkrænkelse af den selvstændige materielle rettighed.Når der i en klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolopstår spørgsmål om, hvorvidt en konventionsstat har krænket diskrimi-nationsforbuddet, tager Menneskerettighedsdomstolen stilling til, om denpåståede forskelsbehandling finder sted med hensyn til en rettighed, somer anerkendt i konventionen, og i bekræftende fald om der er tale om for-skelsbehandling i sammenlignelige situationer, og i bekræftende fald omforskelsbehandlingen er sagligt begrundet og opfylder proportionalitets-kravet.

Hvis Menneskeretsdomstolen finder, at forskelsbehandlingen ikke er sag-ligt begrundet eller ikke opfylder proportionalitetskravet, foreligger deren diskrimination i strid med konventionens artikel 14.Som eksempler på områder, hvor Menneskerettighedsdomstolen har tagetstilling til forholdet mellem en konventionsstats lovgivning og diskrimi-nationsforbuddet i artikel 14, kan nævnes socialområdet, herunder pensi-onsområdet, udlændingeområdet, herunder området for familiesammen-føring, samt skatteområdet.Det tilføjes, at Tillægsprotokol nr. 12 til Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention indeholder et generelt forbud mod diskriminationknyttet til rettigheder beskyttet i national ret. Tillægsprotokollen blev åb-net for undertegnelse og ratifikation i november 2000 og trådte i kraft iapril 2005. 30 konventionsstater, herunder Danmark, har ikke ratificeretTillægsprotokollen. Der foreligger endnu ikke nogen praksis fra Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol om fortolkningen og anvendelsenaf den pågældende Tillægsprotokol.