Svar på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 605 ad REU alm. del af 17. marts 2009

Spørgsmål 605:

”Vil ministeren redegøre for forskellene på de forskellige skandinaviske landesbrug af og holdninger til EU’s terrorlister og vil ministeren redegøre for, hvorforDanmark adskiller sig fra andre skandinaviske lande, såfremt dette er tilfældet?Giver redegørelsen anledning til konkrete initiativer? ”

Svar:

Med henblik på gennemførelse af FN’s sikkerhedsrådsresolution 1373 vedtog Rådet i 2001fælles holdning 2001/931/FUSP samt forordning nr. 2580/2001, der tilsammen udgørhjemmelsgrundlaget for Rådets etablering af EU’s terrorlister. Alle EU-lande, herunder deskandinaviske, er forpligtet til at iværksætte de pålagte restriktioner over for de pågældendepersoner og enheder, som er opført på terrorlisterne. Norge, der som bekendt ikke er EU-medlem, har siden 2006 valgt at undlade at tilslutte sig EU’s terrorliste-system.Reglerne om EU’s terrorlister er opbygget således, at personer, grupper og enheder kan opførespå listen efter forslag fra EU’s medlemsstater eller tredjelande. Til brug for behandling afforslag om opførelse på og fjernelse fra listen og forberedelse af Rådets regelmæssigeopdatering af denne, har man nedsat en arbejdsgruppe (Gruppen vedr. Gennemførelsen afFælles Holdning 2001/931/FUSP), hvor alle EU’s medlemslande deltager. Dennearbejdsgruppe behandler og evaluerer oplysningerne med henblik på at opføre personer,grupper og enheder på listen eller fjerne dem fra denne og vurdere, om oplysningerne opfylderkriterierne i Fælles Holdning 2001/931/FUSP. Derefter fremsætter arbejdsgruppen henstillingom, at opførelse på og fjernelse fra listen afspejles i de nødvendige retsakter, der derpå vedtagesaf Rådet og offentliggøres i EU-Tidende.Fastsættelse af straffebestemmelser er i henhold til EU-retten national kompetence. Det følgerderfor udtrykkeligt af forordning 2581/2001, at hvert enkelt EU-land fastsætter, hvilkestrafferetlige sanktioner der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af denne. Dog skalsanktionerne være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkendevirkning. Også den konkrete retshåndhævelse og strafudmåling hører under det enkeltemedlemslands myndigheder og sker under iagttagelse af landets egen nationale ret. På dennebaggrund kan der selvsagt afhængig af den konkrete sags omstændigheder forekommevariationer medlemslandene imellem i relation til spørgsmål om retshåndhævelse ogstrafudmåling, herunder mellem de skandinaviske EU-lande.