Spørgsmål nr. 601 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse recidiv for pædofildømte 2004-2008 opdelt på gruppen der har modtaget behandling samt forrestgruppen og endvidere oplyse, hvilken type behandling derer den der haft størst succes målt på at forhindre gentagelses-kriminalitet.”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 597 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del), foreligger der ikke data i bearbejdet form, somkan belyse de forhold, der er nævnt i spørgsmålet.Direktoratet for Kriminalforsorgen har i tilknytning hertil oplyst, at Kri-minalforsorgen ikke udarbejder statistik for recidiv fordelt på kriminali-tetstyper, men alene fordelt på grupperne betinget dømte/betinget benå-dede, samfundstjenestedømte og løsladte efter ubetinget frihedsstraf.Slutrapporten fra marts 2004 om forsøgsordningen vedrørende en for-stærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualfor-brydelser, indeholder imidlertid en nyere undersøgelse af seksualfor-brydere, som enten er idømt betinget straf med vilkår om psykia-trisk/sexologisk behandling eller ubetinget fængselsstraf på op til 4 år.Denne undersøgelse tyder på, at højst 5 pct. af de undersøgte grupper afdømte recidiverer til en ny seksualforbrydelse. Der er tale om en kort ob-servationsperiode, som dog minimum er på et år.Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst, at det forsknings-projekt, der er iværksat til opfølgning på slutrapporten, har til formål –efter en længere observationsperiode og på grundlag af et større datama-teriale – at etablere en bedre mulighed for at vurdere effekten af behand-ling af seksualforbrydere. Projektet omfatter tre delundersøgelser: 1) visi-tation af de dømte, 2) behandlingseffekt og 3) recidivundersøgelse. Un-dersøgelsen forventes at gøre det muligt at vurdere, hvilke faktorer, f.eks.kriminalitetens art eller sociale forhold, der har betydning for behand-lingsresultaterne. Det forventes desuden at blive muligt at vurdere, hvor-vidt der er grupper blandt seksualforbryderne, der profiterer mere af enform for behandling end af en anden form for behandling. De første re-sultater forventes at foreligge i efteråret 2010.Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærket, at det i rappor-ten ”Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester”2

fra 2006 dokumenteres, at den gruppe af sædelighedskriminelle, som harmodtaget kønsdriftsdæmpende behandling (som består af både hormonelmedicinsk behandling og et psykoterapeutisk forløb) ikke er recidiverettil ny sædelighedskriminalitet, mens personerne er under behandling.Rapporten dokumenterer desuden, at behandlingen har en længerevaren-de effekt på langt hovedparten af de behandlede, idet kun ganske få harbegået ny sædelighedskriminalitet to år efter behandlingens ophør.