Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Som opfølgning pÃ¥ ministerens svar pÃ¥ REU alm. del spørgsmÃ¥l nr. 1010 bedes ministeren tilkendegive, om ministeren mener, at der altid bør sendes en patrulje til gerningsstedet, nÃ¥r en borger beder om dette, og vil ministeren bekræfte, at politiet stÃ¥r bedre over for befolkningen, nÃ¥r der ikke er undtagelser for, hvornÃ¥r en patruljevogn sendes ud til et gerningssted?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Politiet sender en patrulje til et gerningssted, nÃ¥r personer har akut behov for det, f.eks. ved igangværende personfarlig kriminalitet, røveri eller indbrud i privat beboelse og alvorligere færdselsuheld, som bl.a. kræver afspærring og trafikregulering.
SpørgsmÃ¥let om afsendelse af politipatruljer i øvrigt, hvor gerningsmanden ikke (længere) er til stede, beror pÃ¥ en vurdering og prioritering af den konkrete situation.â€
Jeg kan supplerende henvise til aftalen af 6. november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen samt Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 28. oktober 2008 om et politi i forandring – et borgernært politi.
Som det fremgår af aftalen af 6. november 2008, er det vigtigt for befolkningens tillid til politiet, at politiet er let tilgængeligt og kommer hurtigt til stede, når der er brug for det. Derfor er det også forudsat i aftalen, at politiet – som foreslået i redegørelsen af 28. oktober 2008 - skal opprioritere indsatsen mod den borgervendte, utryghedsskabende kriminalitet som f.eks. indbrud.