Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 59 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2008.

 

 

 

Jakob Axel Nielsen

Fg. justitsminister   /

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 59 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, under hvilke omstændigheder betleri kan straffes efter henholdsvis straffeloven og ordensbekendtgørelsen.”

 

Svar:

 

1. Efter straffelovens § 197 straffes den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

 

Betleri (tiggeri) skal efter bestemmelsens forarbejder forstås som en opfordring til at give en gave som almisse. Det er dog en forudsætning, at henvendelsen sker på en måde, hvorved almenheden generes. Det vil således ikke være betleri, hvis der f.eks. er et særligt forhold mellem giver og gavemodtager, eller hvor henvendelsen er et led i almen velgørenhed.

 

Det afhænger i øvrigt af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i den enkelte sag, om der må anses for at være tale om betleri i straffelovens forstand.

 

Straffelovens § 197, 1. led, omfatter den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri. Det er således en betingelse for, at der kan straffes efter dette led i bestemmelsen, at politiet tidligere har meddelt den pågældende en advarsel for betleri. En advarsel efter straffelovens § 197 har gyldighed for 5 år.

 

Efter straffelovens § 197, 2. led, om den, som tillader, at nogen under 18 år, der hører til den pågældendes husstand, betler, er det derimod ikke en betingelse, at politiet forinden har meddelt den pågældende en advarsel.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

2. Betleri (tiggeri) udgør ikke i sig selv en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 som senere
ændret om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger).

 

Der vil dog efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, eller § 7, hvis en person – eksempelvis for at tigge – står stille et bestemt sted eller færdes frem og tilbage på kortere strækninger eller tager ophold på trapper eller i porte mv. eller banker på døre mv.

 

Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan politiet således påbyde enhver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.

 

Endvidere må uvedkommende efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1, ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange til huse, i kælder- eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, haver eller udhuse, på byggepladser, i køretøjer, togvogne eller lignende. Efter § 7, stk. 2, er det forbudt uden rimelig grund at banke på døre eller vinduer, ringe på dørklokker eller foretage lignende handlinger, der er egnet til at forstyrre beboerne.

 

Manglende efterkommelse af påbud udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, og overtrædelse af § 7 kan efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1, straffes med bøde.