Spørgsmål AE”Ministeren bedes redegøre for antallet af pædofilsagersamt antallet af sager, hvor anklagemyndigheden harnedlagt påstand om anvendelse af straffelovens § 236,stk. 1 og 2, om, at en pædofildømt ikke må opholde sigpå eksempelvis legepladser. Ministeren bedes i forlæn-gelse heraf oplyse, hvor ofte domstolene har taget ankla-gemyndighedens påstand om anvendelse af § 236, stk. 1og 2, til følge.”Spørgsmål AF”Ministeren bedes desuden redegøre for mulighedernefor at sanktionere pædofilidømte, så det lokalområde, derføler sig generet af, at en pædofilidømt vil vende tilbagetil sin bopæl, kan sikres bedst mulig, herunder redegørefor regeringens holdning til, at en pædofilidømt indenafsoning og efter dommen tager ophold i sin bolig i netopdet område, hvor den pædofilidømte har begået sin for-brydelse, samt redegøre for regeringens holdning til, at

en dom for pædofili kan udløse en opsigelse af den pæ-dofilidømtes lejemål, såfremt denne er almennyttig, såle-des at den pædofilidømte kan udsættes af sin bolig påsamme måde som mennesker, der eksempelvis sælgerstoffer, eller forældre til børn, der begår hærværk, ogsåkan opsiges fra deres lejemål.”Svar:

1.

Jeg vil tillade mig at besvare begge samrådsspørgsmålsamlet. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at seksuelleovergreb mod børn er forfærdelige og modbydelige for-brydelser, og jeg kan både som minister og som forældergodt forstå de stærke reaktioner, der kan være lokalt, nårnogen i nærområdet begår sådanne overgreb.

Jeg vil understrege, at regeringen har meget stor fokus påindsatsen mod seksuelle overgreb mod børn og er løben-de opmærksom på mulighederne for at styrke indsatsenpå dette meget vigtige område. Det gælder både den fo-rebyggende indsats og en klar og konsekvent retshån-dhævelse, når der begås overgreb.2

Regeringen har tidligere udarbejdet en omfattende hand-lingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, ogder er netop taget initiativ til – med inddragelse af allerelevante aktører – at udarbejde en ny samlet strategi forbekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Regeringen lægger også stor vægt på at støtte de interna-tionale bestræbelser på dette område. Jeg har i december2008 fremsat et lovforslag om de ændringer af straffelo-ven, som er nødvendige for at gennemføre Europarådets3

nye konvention om beskyttelse af børn mod seksuel ud-nyttelse og seksuelt misbrug mv. Den 3. verdenskongresmod seksuel udnyttelse af børn, hvor jeg deltog i efter-året, viste også bred tilslutning til et stærkt internationaltsamarbejde både på regerings- og græsrodsplan.

2.

Med hensyn til det første samrådsspørgsmål om antal-let af sager om seksuelle overgreb mod børn har Rigspo-litiet oplyst, at der i 2008 var i alt 406 anmeldelser omsamleje eller anden kønslig omgængelse med børn under15 år. I 2004 var der til sammenligning 455 sager – altsået fald på ca. 50 årlige anmeldelser fra 2004 til 2008. Derer tilsvarende sket et fald i antallet af domfældelser mv.fra 390 i 2004 til 295 i 2008.

ne regel kan der ved dom gives en person, som f.eks.dømmes for seksuelle overgreb mod børn, et pålæg omikke at indfinde sig på bestemte steder, f.eks. ved skolerog legepladser, eller om at den pågældende ikke må ladeandres børn under 18 år tage ophold i sin bolig.

Herudover kan personer, der dømmes for f.eks. seksuelleovergreb mod børn, efter straffelovens § 79 ved dom fra-kendes retten til at udøve en bestemt virksomhed, hvisdet udviste forhold begrunder en nærliggende fare formisbrug af stillingen.

Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden i sagerom seksuelle overgreb mod børn i almindelighed nedlæg-ger påstand om, at den tiltalte skal frakendes retten til er-hvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter atbeskæftige sig med børn og unge under 18 år, hvis der ef-ter en konkret vurdering findes at være en nærliggenderisiko for misbrug af stillingen. Formålet er at skabe et

I visse sager nedlægger anklagemyndigheden desuden på-stand efter straffelovens § 236, stk. 2, om, at den dømteikke må lade andres børn under 18 år tage ophold i sin bo-lig. Det vil typisk ske som supplement til en påstand omrettighedsfrakendelse efter § 79 og vil navnlig komme påtale, hvis overgrebene er begået på eller ved den tiltaltesbopæl, hvis der har været tale om et – i gåseøjne – ”lokke-element” ved overgrebene, eller hvis den tiltalte f.eks.jævnligt arrangerer forskellige fritidsaktiviteter for børn isit hjem.

sig bestemte steder, anvendes meget sjældent i praksis,bl.a. fordi seksuelle krænkelser og overgreb mod børnmeget sjældent finder sted på de offentlige steder, som ernævnt i bestemmelsen. Men hvis den pædofile f.eks. harbegået forbrydelsen på en legeplads, vil den pågældendeefter en konkret vurdering kunne få pålæg om ikke at op-holde sig på legepladser ved sin bolig eller andre steder ibyen.

Rigsadvokaten har oplyst, at man i perioden 2004-2008har fået forelagt i alt 86 sager, hvor en påstand om pålægefter straffelovens § 236, stk. 2, er blevet overvejet. I 78sager har anklagemyndigheden nedlagt påstand om pålæg,og domstolene har i 53 af disse sager givet et pålæg efterstraffelovens § 236, stk. 2. I 18 sager blev påstanden ikketaget til følge, og i 3 sager er der endnu ikke modtaget op-lysninger om resultatet. I de sidste 4 sager blev den tiltalteenten frifundet eller afgik ved døden inden sagens afgørel-se.

Her vil jeg indledningsvis – ud over de tidligere omtaltemuligheder for at begrænse den dømtes aktiviteter i for-hold til børn - nævne retsplejelovens regler om varetægts-fængsling i sager om seksuelle overgreb mod børn.

Efter en lovændring sidste år kan der nu f.eks. ske vare-tægtsfængsling både før og efter dom, hvis der er fare for,at den pågældende vil begå ny kriminalitet, og i groveresager kan der ske varetægtsfængsling, hvis hensynet tilretshåndhævelsen skønnes at kræve, at den pågældendeikke er på fri fod. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,kan reglerne om varetægtsfængsling altså også anvendesefter, at dommen er afsagt – og det betyder i så fald, at dendømte ikke kommer på fri fod mellem dommen og afso-ningen af straffen.

I visse tilfælde kan der f.eks. afsiges en betinget dommed vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling. Ord-ningen omfatter personer, der har begået seksualforbry-delser uden anvendelse af vold eller ulovlig tvang, ogkommer i almindelighed alene på tale som alternativ tilubetinget fængsel fra 4-6 måneder op til omkring 1½ år.Det er en forudsætning, at gerningsmanden findes egnetog motiveret for at gennemføre behandling.

Hvis en person er idømt mere end 3 måneders ubetingetfængsel for seksualforbrydelser, starter den pågældendesom udgangspunkt sin afsoning i visitations- og observa-tionsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester. Her vurde-res det, om den dømte har behov for og er motiveret forbehandling. I så fald kan den dømte efter at være overførttil det fængsel, hvor afsoningen skal foregå, få udgang9

Personer, som er idømt en straf på over 4 års fængsel –grænsen er 5 år, hvis det drejer sig om voldtægt – vil ty-pisk afsone straffen i Anstalten ved Herstedvester, hvorde tilbydes relevant behandling, f.eks. psykoterapi. Noglefå indsatte, som har begået gentagen eller meget alvorligpersonfarlig kriminalitet, og som skønnes at være i farefor at begå tilsvarende kriminalitet, kan få tilbudt køns-driftsdæmpende behandling. Det forudsætter, at alle an-dre behandlingsmuligheder er udtømt eller vurderes atvære utilstrækkelige til at imødegå risiko for tilbagefaldtil ny sædelighedskriminalitet.

Jeg vil også nævne, at der i meget grove og alvorlige sa-ger er mulighed for at dømme gerningsmanden til forva-ring, hvis dette er nødvendigt for at forebygge en væsent-lig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

5.

Som det fremgår, findes der en række foranstaltninger,der på forskellig måde kan medvirke til at undgå, at enpædofilidømt person begår nye seksuelle overgreb – både iforhold til at begrænse den pågældendes kontakt med børnog i forhold til mulighederne for behandling. Og i tilknyt-ning til straffesagen er der som nævnt også mulighed forvaretægtsfængsling efter reglerne i retsplejeloven.

Jeg har som nævnt i min indledning forståelse for, at sagerom overgreb mod børn kan vække stærke og voldsommefølelser i det lokalområde, hvor overgrebet er begået, oghvor gerningsmanden måske bor. Men som justitsministermå jeg også sige, at det er et fundamentalt princip i et rets-samfund, at når en person har udstået sin straf, skal haneller hun have mulighed for at vende tilbage til samfundetmed almindelige borgerrettigheder, herunder med retten til11

en bolig. Det vil være i strid med dette princip og kunnehave meget vidtrækkende konsekvenser, hvis samfundetgenerelt begynder at bestemme, hvor personer må bo ellerikke bo, alene fordi de er dømt for en bestemt forbrydelse.

Eventuelle overvejelser om en sådan ordning ville i øv-rigt også rejse en række alvorlige og vanskelige spørgs-mål bl.a. i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.

Hertil kommer selvfølgelig det helt jævne synspunkt, atogså personer, der er dømt for pædofili, jo skal bo et ellerandet sted, og hvem skulle så i givet fald bestemme, hvordet måtte være? Og man kan i øvrigt også spørge, hvormeget det dybest set ville kunne betrygge beboerne i etlokalområde, at den pågældende er flyttet et stykke væk?

de bestemme, at en person, der f.eks. er dømt for seksuel-le overgreb mod børn, ikke må kontakte børn eller op-holde sig bestemte steder, hvis et sådant påbud er nød-vendigt for at beskytte offentligheden eller konkrete per-soner mod yderligere overgreb. Jeg har ikke nærmereoplysninger om, hvordan den engelske ordning fungerer ipraksis. Reglerne synes dog ligesom f.eks. de danske reg-ler om rettighedsfrakendelse og pålæg efter straffelovens§ 236 at bygge på, at der skal foretages en konkret fare-vurdering i den enkelte sag.

Reglerne på dette område hører under velfærdsministeren,som har peget på, at der i lejelovgivningen findes en rækkeregler om opsigelse af lejeaftaler vedrørende såvel almenesom private lejeboliger. Opsigelse kan f.eks. ske, hvis leje-ren har tilsidesat reglerne om god skik og orden, og leje-13

Velfærdsministeren har vurderet, at det ikke kan udeluk-kes, at det efter de gældende regler vil være muligt for enudlejer at opsige eller ophæve lejeaftalen for en lejer, derer dømt for seksuelle overgreb mod børn. Det forudsætterdog, at overtrædelsen er begået på ejendommen, og at detkonkret vurderes, at der er tale om en misligholdelse aflejeaftalen, f.eks. i form af tilsidesættelse af god skik ogorden. Velfærdsministeren kender ikke til retsafgørelserom dette spørgsmål.

Af de grunde, som jeg netop har været inde på, bør derefter regeringens opfattelse ikke indføres særlige reglerom opsigelse eller ophævelse af et lejemål alene med denbegrundelse, at lejeren er dømt for en bestemt forbrydel-se.

7.

Hvis jeg kort skal sammenfatte, så lægger jeg storvægt på indsatsen for at bekæmpe seksuelle overgrebmod børn. Regeringen har taget en række forskellige ini-tiativer og er løbende opmærksom på mulighederne foryderligere at styrke indsatsen på dette område.

Der findes allerede i dag en række forskellige muligheder,der kan bidrage til at undgå, at gerningsmanden begår nyeseksuelle overgreb, herunder i det område, hvor den på-gældende bor – f.eks. rettighedsfrakendelse, pålæg om ik-ke at lade andres børn tage ophold i den pågældendes boligog ikke mindst mulighederne for behandling i tilknytningtil den idømte straf. Hertil kommer mulighederne for vare-tægtsfængsling i forbindelse med straffesagen, herundervaretægtsfængsling efter dommen, indtil afsoning af straf-fen starter.

Udkast til tale

Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og

AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del)

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.