Spørgsmål nr. 586 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar2009 vedr. statsborgerskab og samvær, jf. REU alm. del – bi-lag 394, og redegøre for, om ministeren mener, at det er ioverensstemmelse med intentionerne i forældreansvarsloven,der er vedtaget af et enigt Folketing, om, at børn skal have rettil samvær med deres forældre, at en forælder må vælge mel-lem at få tilskud til barnets transport til samvær (med risikofor, at barnet så får langt mindre samvær) eller at kunne søgedansk statsborgerskab.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det i forældreansvarsloven er et hoved-princip, at barnets kontakt til begge forældre skal søges opretholdt. Det erdesuden begge forældres ansvar, at barnets samvær med den forælder,som barnet ikke bor hos, er velfungerende og kan praktiseres. Som ud-gangspunkt sørger samværsforælderen for afhentning af barnet ved sam-værets start, og bopælsforælderen sørger for at afhente barnet ved sam-værets afslutning. Hver af forældrene afholder udgifterne til den del aftransporten, som den pågældende er ansvarlig for.Efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik kan forældrene søge kommunenom dækning af udgifterne til transporten af barnet i forbindelse medsamvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har øko-nomisk mulighed for at betale udgiften.Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til at få dansk statsborgerskab,har Justitsministeriet anmodet Integrationsministeriet om en udtalelse.Integrationsministeriet har oplyst følgende:”Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger af retnings-linjerne i indfødsretsaftalen, der er optrykt som bilag til cir-kulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslin-jer for naturalisation, hvilke betingelser ansøgere skal opfyl-de for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets med-delelse.Det fremgår blandt andet af retningslinjernes § 23, stk. 1, 1.pkt., at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag omindfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende,hvilket vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efterlov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for2

det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse.Det fremgår endvidere af § 23, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dogikke omfatter hjælp i form af enkeltstående ydelser af min-dre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte er relateret tilforsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn ellerpension eller træder i stedet herfor.I tilfælde, hvor ansøgeren over en kort periode har modtagetenkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse ellerydelser, der ikke direkte er relateret til forsørgelse, vil mod-tagelsen af sådanne ydelser ikke bevirke, at der gives afslagpå optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse medden begrundelse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om selv-forsørgelse.Derimod vil der i tilfælde, hvor den modtagne ydelse ikkekan anses som en enkeltstående ydelse af mindre beløbs-mæssig størrelse, hvor ydelsen er givet med henblik påegentlig forsørgelse, eller hvor ansøgeren har modtagetydelsen over en længerevarende periode, blive givet afslagpå optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse un-der henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder kravet omselvforsørgelse.Kravet om selvforsørgelse i forbindelse med en ansøgningom dansk indfødsret blev indført med indfødsretsaftalen i2005. Det har således været en politisk beslutning at indførekravet, og det er regeringens opfattelse, at det må være etrimeligt krav at stille som betingelse for meddelelse af danskindfødsret, at ansøgeren kan klare sig selv og også herigen-nem har udvist en vilje til at blive godt integreret i det dan-ske samfund.Det har ikke med indførelsen af kravet om selvforsørgelseværet hensigten, at ansøgere i forskellige sammenhængeskulle afskæres fra at erhverve dansk indfødsret, men det vilikke kunne afvises, at kravet i nogle tilfælde kan udskydetidspunktet for, hvornår en ansøger kan meddeles indføds-ret.”