Spørgsmål nr. 583 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan politiet lever op tilDen Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om, atde efterladte skal inddrages i politiets egenundersøgelse, nårpolitiet har dræbt et menneske.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”Efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, iværksætter statsadvo-katen efterforskning, når en person er afgået ved døden ellerkommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,eller mens den pågældende var i politiets varetægt.Efter denne bestemmelse er det således statsadvokaten og ik-ke politiet, der foretager undersøgelsen.Såfremt den forurettede er afgået ved døden, beskikker rettenpå begæring af den forurettedes nære pårørende en advokatfor de pårørende, når forholdene taler herfor, jf. retsplejelo-vens § 1020 e, stk. 2.Begrebet ”nære pårørende” svarer til afgrænsningen i retsple-jelovens § 41d, det vil sige ægtefælle, samlever, børn og for-ældre samt eventuelt andre, f.eks. søskende, hvis der har be-stået et særligt nært forhold mellem dem og afdøde.Det følger af forarbejderne til § 1020 e, stk. 2, som blev ind-sat ved lov nr. 558 af 24. juni 2005, at beskikkelsen af en bi-standsadvokat skal ske på så tidligt et tidspunkt i sagen sommuligt, og i praksis vejledes de efterladte da også så tidligtsom muligt om muligheden for advokatbeskikkelse.Bistandsadvokaten for de nære pårørende har adgang til atgøre sig bekendt med alt det materiale i sagen, som undersø-gelsen har tilvejebragt, uanset om der er rejst tiltale i sagen,jf. retsplejelovens § 1020 e, stk. 3, jf. § 741 c, stk. 2, 2. pkt.Der tilkommer således bistandsadvokaten i sager af denne ka-rakter en videre adgang til det under efterforskningen frem-skaffede materiale, end der normalt tilkommer en forurettetsadvokat i almindelige straffesager.”