Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 564 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 564 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ifølge hundelovens § 1, stk. 3, kan politiet lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret. Vil ministeren redegøre for politiets arbejde i praksis for at identificere umærkede og uregistrerede hunde, og vil ministeren herunder svare på, hvor mange scannere til identificering af de umærkede hunde, der er til rådighed i de enkelte politikredse?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse. Rigspolitiet har oplyst følgende:

 

”Efter hundelovens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse. Uddybende regler om mærkning og registrering af hunde er fastsat af Justitsministeriet i bekendtgørelsesform.

 

Hvis en hund bliver indbragt til en politistation, eller hvis politiet selv opsamler en omstrejfende hund, skal det undersøges, om hunden bærer skilt, og om den er tatoveret eller chip-mærket.

 

Hvis besidderen af hunden kan identificeres, kontaktes besidderen med henblik på, at vedkommende henter hunden. Hvis besidderen ikke gør dette inden for 3 døgn efter underretningen, vil politiet kunne afhænde hunden eller lade den aflive, jf. hundelovens § 3, stk. 1.

 

Hvis hunden ikke er mærket og registreret, kan politiet sørge for, at dette bliver gjort for besidderens regning, jf. hundelovens § 1, stk. 3. Det kan bl.a. være aktuelt i situationer, hvor politiet lader en hund indfange, fordi den færdes uden besidder. Politiet vil da kunne lade hunden mærke, inden den udleveres til besidderen.

 

Muligheden for at lade en hund mærke og registrere kan tillige tænkes anvendt i forbindelse med et pålæg til hundens besidder om at holde hunden i snor eller iført mundkurv, når den færdes offentligt, jf. hundelovens § 6.

 

Politiet kan undlade at lade en hund mærke, hvis det er unødvendigt, f.eks. fordi besidderen selv vil lade hunden mærke og registrere straks.

 

Det bemærkes, at det som nævnt ovenfor er besidderens ansvar, at hunden mærkes og registreres. Undladelse af at lade en hund mærke og registrere er sanktioneret med bødestraf.

 

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af scannere til identificering af hunde henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1179 fra Folketingets Retsudvalget (2007-2008, 2. samling), hvoraf fremgår, at politiet på daværende tidspunkt rådede over 33 scannere.”

 

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det endvidere fremgår af ministeriets besvarelse af 9. oktober 2008 af spørgsmål nr. 1179 fra Folketingets Retsudvalg, at de 33 scannere var fordelt på 8 politikredse, og at Rigspolitiet vil anmode samtlige politikredse om at være i besiddelse af et passende antal scannere.