Spørgsmål nr. 559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Under henvisning til artiklen: ”Kvinde fik job i Bilka på for-falsket straffeattest”, der blev bragt i Jydske Vestkysten den6. marts 2009, bedes ministeren redegøre for, hvilke initiati-ver ministeren tager i forhold til personer, der bliver holdtuden for arbejdsmarkedet på grund af en plettet straffeattest,og oplyse, om ministeren mener, at der bør kunne dispenseresfra straffeattesten i sådanne tilfælde.”

Svar:

1.

Den artikel i Jydske Vestkysten, der omtales i spørgsmålet, omhandleren sag, hvor en person blev dømt for at have forfalsket sin straffeattestmed henblik på at opnå ansættelse i et supermarked. Ifølge artiklen varder tale om, at kvinden forud for en ansættelsessamtale havde slettet enoplysning i straffeattesten om, at hun ca. et halvt tidligere var dømt fortyveri.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af § 11 i bekendtgørelse nr.218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det CentraleKriminalregister (Kriminalregisteret), at politiet udsteder straffeattesterfor private personer, når de pågældende fremsætter begæring herom.I en sådan straffeattest til privat brug optages alene oplysninger om afgø-relser om overtrædelse af straffeloven og lovgivningen om euforiserendestoffer samt udenlandske afgørelser.Længden af den periode, hvor oplysningerne fremgår af attesten, afhæn-ger af, hvilken sanktion det strafbare forhold har medført.Bøder og tiltalefrafald med vilkår vil fremgå af den private straffeattest i2 år fra den endelige afgørelse, mens betingede domme vil fremgå i 3 år.Hvis den dømte har været indsat til afsoning af straffen, vil afgørelsenfremgå af den private straffeattest i 5 år fra den endelige løsladelse.Herudover gælder der i forhold til unge lovovertrædere mellem 15 og 18år særlige regler, som betyder, at tiltalefrafald med vilkår om ungdoms-kontrakt samt bøder i førstegangstilfælde kun fremgår af straffeattestentil privat brug i 1 år fra den endelige afgørelse.Reglerne om, hvor længe afgørelser skal fremgå af straffeattesten, er re-sultatet af en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side er der hen-2

synet til, at den pågældende ikke skal være registreret for længe, og påden anden side er der hensynet til eksempelvis en arbejdsgivers legitimeinteresse i at få oplysninger om en ansøgers – nære – kriminelle fortid.Det er min opfattelse, at der med de gældende frister er fundet en rimeligbalance mellem de modstående hensyn.

3.

Jeg har ikke nærmere kendskab til den konkrete sag, der omtales ispørgsmålet, men mere generelt om muligheden for at meddele dispensa-tion fra de ovenfor nævnte tidsfrister kan jeg henvise til Justitsministeri-ets besvarelse af 30. november 2005 af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg.Som det fremgår heraf, kan Rigspolitiet efter ansøgning fra den registre-rede i særlige tilfælde meddele dispensation fra de fastsatte tidsfrister,således at oplysninger om strafbare forhold slettes fra straffeattesten på ettidligere tidspunkt. Bestemmelsen i § 11, stk. 5, anvendes restriktivt og ihvert enkelt tilfælde efter en konkret vurdering.Som det videre fremgår af den nævnte folketingsbesvarelse, er hovedom-rådet for dispensation fra de fastsatte tidsfrister situationer, hvor der ertale om en hidtil ustraffet person, der har begået en enkeltstående over-trædelse af bagatelagtig karakter, hvilket typisk vil sige mindre tyverier,brugstyverier eller hærværk. Sanktionerne i de omhandlede sager er somudgangspunkt enten tiltalefrafald eller bøde.Ved vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles dispensation fra tidsfri-sterne, lægger Rigspolitiet bl.a. vægt på, hvor lang tid afgørelsen fortsatvil fremgå af straffeattesten.

4.

Afslutningsvis bemærkes det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen over for Ju-stitsministeriet har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der skullevære foretaget systematiske undersøgelser, som viser, at der er personer,der fastholdes i ledighed alene som følge af, at de har begået et strafbartforhold. Arbejdsmarkedsstyrelsen er heller ikke bekendt med konkretesager, hvor strafbare forhold i sig selv har betydet, at en ledig personigennem længere tid ikke er kommet i beskæftigelse.Det er imidlertid nærliggende og i overensstemmelse med hensigten medden private straffeattest, at domme vedrørende særlige former for krimi-nalitet indgår ved arbejdsgiveres vurdering af, hvem de ønsker at ansættei visse typer af jobs.3