Spørgsmål nr. 554 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere indlægget i Fre·deriksborg Amts Avis den 18. februar 2009: "Ihar svigtet hensynet til børnenes tarv" samt oply·se, om det giver ministeren anledning til ændrin·ger i forældreansvarsloven.”

Svar:

1.

I det indlæg i Frederiksborg Amts Avis, der omtales ispørgsmålet, knyttes en række kommentarer til forældre·ansvarsloven. Det anføres bl.a., at forældreansvarsloven svig·ter hensynet til barnets tarv, ligesom det anføres, at enbopælsforælder ikke har mulighed for at flytte uden at risike·re, at barnets bopæl i medfør af en midlertidig afgørelse frastatsforvaltningen flyttes til den anden forælder. Det bemær·kes i den forbindelse bl.a., at det er problematisk, at statsfor·valtningen på denne måde ved en midlertidig afgørelse kanændre et barns bopæl, når der foreligger en tidligere bopæls·afgørelse fra retten. Endelig kritiseres deleordninger for ikkeat varetage hensynet til børns behov for stabilitet og tryghed.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at det er et grundlæggendehensyn i forældreansvarsloven, at alle afgørelser skal træffesud fra, hvad der er bedst for barnet. Afgørelser om barnetsbopæl skal således altid træffes ud fra en konkret vurderingaf, hvad der i den pågældende situation findes at være bedstfor det enkelte barn. Det gælder også midlertidige afgørelser.Det følger af forældreansvarsloven § 17, stk. 1, at retten kantræffe afgørelse om, hvem af forældrene barnet skal bo hos,

hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke kanblive enige om bopælsspørgsmålet.En anmodning om ændring af barnets bopæl indgives tilstatsforvaltningen, jf. forældreansvarsloven § 31, stk. 1. Deter således ikke muligt at anlægge en sag herom direkte veddomstolene. Statsforvaltningen har ikke kompetence til attræffe endelig afgørelse om barnets bopæl, men kan i medføraf lovens § 26 træffe en midlertidig afgørelse herom underbehandlingen af en sag om forældremyndighed eller barnetsbopæl.Ønsker en forælder at ændre sin eller barnets bopæl, følgerdet af § 18 i forældreansvarsloven, at den anden forælder skalunderrettes herom senest seks uger før flytningen. Af forar·bejderne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at formålet er atfå forældrene til i god tid inden en flytning at orientere hinan·den om flytteplaner og på den måde få drøftet spørgsmåletom, hvordan barnet efter en flytning bevarer kontakten tilbegge forældre.Kravet om, at en forælder skal varsle sin flytning, giver ogsåden anden forælder mulighed for inden flytningen at rettehenvendelse til statsforvaltningen og anmode om at få fore·taget en ny vurdering af, hvor barnet skal have sin bopæl.Herved opnås endvidere, at forældrene under sagens behand·ling i statsforvaltningen kan modtage børnesagkyndig rådgiv·ning, konfliktmægling m.v., som kan være med til at løse opfor konflikten. Forældrene kan i den forbindelse anmodestatsforvaltningen om at træffe en midlertidig afgørelse om,hvor barnet skal bo, indtil sagen er endeligt afgjort af retten.Afgørelser om barnets bopæl skal – som nævnt – altid træffesud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn, herunder bar·nets behov for ro og stabilitet. Spørgsmålet om betydningenaf et miljøskifte, herunder både i forhold til geografisk lokali·tet og i forhold til den følelsesmæssige tilknytning til denhidtidige bopælsforælder, bør indgå som en vigtig del af be·slutningsgrundlaget. Afvejningen skal ske med udgangspunkti det enkelte barn, og barnets perspektiv og barnets egnesynspunkter bør eventuelt også belyses i sagen.3

Ved midlertidige afgørelser om barnets bopæl må statsfor·valtningen tage hensyn til afgørelsens midlertidige karakter,og til at den vil blive fulgt op af en endelig afgørelse. Grund·laget for en midlertidig bopælsafgørelse vil på den baggrundofte være mindre fuldstændigt, end for den senere endeligeafgørelse, som træffes af retten. Statsforvaltningen må vedden midlertidige afgørelse vurdere, hvad der er bedst for bar·net ud fra et kortere tidsmæssigt perspektiv, end hvis der vartale om en endelig afgørelse. Det kan derfor i visse situatio·ner være nødvendigt at træffe afgørelser uden en direkte ind·dragelse af barnet. Dette kan være begrundet i konkrete om·stændigheder i sagen, herunder barnets alder.Statsforvaltningens afgørelse træffes på baggrund af de aktu·elle forhold på tidspunktet for afgørelsen og vil derfor kunneføre til et andet resultat end en tidligere domstolsafgørelseom barnets bopæl. Hver forælder kan anmode om, at en sagom barnets bopæl (på ny) indbringes for retten, og retten kani den forbindelse ændre en midlertidig afgørelse, der er truf·fet af statsforvaltningen.

3.

Om fastsættelse af samvær, og herunder deleordninger,kan Justitsministeriet oplyse, at det følger af forældreansvars·lovens § 19, at barnets forbindelse med begge forældre søgesbevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder,som det ikke har bopæl hos. Begge forældre har ansvaret for,at barnet har samvær.For at kunne tilgodese barnets bedste i en konkret sag om for·ældremyndighed, bopæl og samvær er det ifølge forarbejder·ne til forældreansvarsloven af afgørende betydning, at dom·stolene og statsforvaltningerne i den konkrete sagsbehandlingikke er afskåret fra at fastsætte en deleordning, hvis dette måanses for at være bedst for barnet i den givne situation.Forældrenes evne til at samarbejde omkring barnet er et vig·tigt element i forældreansvarsloven og er derfor også et for·hold, der kan tillægges vægt ved afgørelser om samvær.En deleordning stiller store krav til forældrenes evne til at4

samarbejde omkring barnet, og det er vigtigt, at en deleord·ning kan fungere rent praktisk for barnet. Ifølge forarbejdernetil forældreansvarsloven forudsætter dette, at forældrene bor inærheden af hinanden, og at barnets dagligdag i forhold tilinstitutioner, skoler og kammerater ikke påvirkes i væsentliggrad af, om barnet opholder sig hos den ene eller den andenforælder.I takt med barnets alder vil der skulle lægges afgørende vægtpå barnets egne synspunkter om omfanget og placeringen afsamværet. Barnets perspektiv kan belyses på flere måder. Detkan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersø·gelser eller på anden måde.

4.

Reglerne i forældreansvarsloven tilgodeser efter Justitsmi·nisteriets opfattelse i tilstrækkelig grad hensynet til, hvad derer bedst for barnet, samt behovet for at regulere fastsættelseaf samvær og de situationer, hvor bopælsforælderen ønsker atflytte. På den baggrund og i øvrigt set i lyset af, at loven tråd·te i kraft for ca. 1 ½ år siden, er der efter Justitsministerietsopfattelse ikke behov for på nuværende tidspunkt at overvejeændring af forældreansvarsloven.