Spørgsmål nr. 518 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. del -spørgsmål nr. 460 bedes ministeren oplyse, om uddannelses-institutionerne er forpligtede til at udlevere oplysningerne tilPET, om der er lovhjemmel til, at uddannelsesinstitutionernekan videregive oplysningerne til PET, og endelig redegørefor ministerens egen holdning til sagen og dens karakter.”

Svar:

1.

Som det fremgår af den redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste,der er henvist til i besvarelsen af det nævnte spørgsmål nr. 460 fra Folke-tingets Retsudvalg, inddrager Politiets Efterretningstjeneste løbende op-lysninger fra andre danske myndigheder og institutioner i forbindelsemed tjenestens arbejde.Som oplyst i redegørelsen gælder dette bl.a. på ikke-spredningsområdet,hvor oplysninger om studerende, der vil kunne bidrage til spredning afmasseødelæggelsesvåben, selvsagt har efterretningstjenestens interesse.Det er de pågældende myndigheder og institutioner, der på grundlag afde regler, som gælder for deres virksomhed, afgør, hvorvidt der kan vide-regives oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste.Justitsministeriet finder derfor ikke at burde udtale sig om, hvorvidt ud-dannelsesinstitutionerne i det konkrete tilfælde, som der henvises til i detstillede spørgsmål, har været berettiget (og forpligtet) til at udlevere deomhandlede oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste.

2.1.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at det – i tilfælde,hvor retsplejelovens § 116, stk. 2, ikke har været bragt i anvendelse – vilbero på de almindelige videregivelsesregler i forvaltningslovens § 28 ogpersondatalovens §§ 6-8, sammenholdt med forvaltningslovens § 31,hvorvidt en offentlig uddannelsesinstitution kan (og skal) videregive per-sonoplysninger til Politiets Efterretningstjeneste.Det kan i den forbindelse oplyses, at spørgsmålet om berettigelsen af vi-deregivelsen af personoplysninger vil skulle vurderes efter persondatalo-vens §§ 6-8, hvis der er tale om videregivelse af personoplysninger, somhelt eller delvis behandles ved hjælp af edb, eller som behandles i til-knytning til et manuelt register, jf. herved persondatalovens § 1, stk. 1.2

Er der derimod tale om anden form for manuel videregivelse af person-oplysninger, vil det være bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, somfinder anvendelse.Fælles for bestemmelserne i persondatalovens §§ 6-8 og forvaltningslo-vens § 28 er, at der stilles ganske strenge krav til forvaltningsmyndighe-ders udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,mens kravene til udveksling af andre personoplysninger – dvs. alminde-ligt fortrolige personoplysninger og ikke-fortrolige personoplysninger –er lempeligere, jf. herom nærmere i det følgende under pkt. 2.1-2.5.

2.2.

Udtrykket ”oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold”omfatter bl.a. oplysninger om race, religion og etnisk baggrund, oplys-ninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forholdsamt oplysninger om helbredsforhold og væsentlige sociale problemer, jf.herved bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondata-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.Disse bestemmelser indeholder ikke en udtømmende opregning af, hvilkeoplysninger der er af særlig følsom karakter, og også andre typer af op-lysninger end dem, som udtrykkeligt er opregnet i bestemmelserne, vilsåledes kunne anses for at vedrøre enkeltpersoners rent private forhold.Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om den pågældende op-lysning på samme måde (som de udtrykkeligt nævnte oplysningstyper)direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågæl-dendes privatliv.Det kan i den forbindelse bl.a. nævnes, at oplysninger om nationaliteteller navn efter Datatilsynets praksis normalt ikke anses for at være om-fattet af persondatalovens § 7, selvom sådanne oplysninger undertidenkan give en mere eller mindre kraftig indikation af f.eks. etnisk baggrundeller religiøs overbevisning, jf. herved Henrik Waaben og Kristian Kor-fits Nielsen, Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer,2. udgave (2008), side 209.Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold vil kunne videregi-ves til en anden forvaltningsmyndighed, hvis den person, som oplysnin-gerne vedrører, har givet samtykke, eller hvis videregivelsen er nødven-dig af hensyn til en række nærmere angivne interesser. Der kan hervednærmere henvises til bestemmelserne i henholdsvis forvaltningslovens §28, stk. 2, og persondatalovens § 7, stk. 2-7, samt § 8, stk. 2-3.3

2.3.

For så vidt angår spørgsmålet om forvaltningsmyndigheders adgangtil at videregive andre fortrolige oplysninger (end oplysninger om enkelt-personers rent private forhold), kan der henvises til bestemmelserne ihenholdsvis forvaltningslovens § 28, stk. 3, og persondatalovens § 6.Disse bestemmelser fastlægger det grundlæggende princip, at en forvalt-ningsmyndighed – uden for de tilfælde, hvor der er givet samtykke – vilkunne videregive (almindeligt) fortrolige oplysninger, hvis der er et sag-ligt behov herfor.Det er i forvaltningslovens § 27 angivet, hvilke offentlige eller privateinteresser, der kan føre til, at en oplysning må anses for fortrolig. Efterbestemmelsen kan bl.a. hensynet til enkeltpersoners interesse i at beskyt-te oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold,begrunde, at en oplysning anses for fortrolig, jf. herved § 27, stk. 1, nr. 6.Ved vurderingen af, om en oplysning skal anses for fortrolig, må det af-gørende være, om oplysningen er af en sådan karakter, at den efter denalmindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offent-lighedens kendskab. Indholdet af denne standard vil naturligvis ændre sigi kraft af en ændret opfattelse i samfundet. Der kan henvises til bl.a.Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, 2. udgave (2006), side 304, HansGammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002) side 463 ogJohn Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. (2001), side522 f og 568, hvor det anføres, at oplysninger om enkeltpersoners øko-nomiske forhold, arbejds-, og ansættelsesmæssige forhold, uddannelses-mæssige forhold og boligforhold normalt aldrig vil være oplysninger omrent private forhold. Sådanne oplysninger vil eventuelt være almindeligtfortrolige.

2.4.

Forvaltningsloven er heller ikke til hinder for, at der mellem forvalt-ningsmyndigheder udveksles ikke-fortrolige personoplysninger.I det omfang der er tale om udveksling af oplysninger, som er omfattet afpersondataloven, vil den omtalte bestemmelse i persondatalovens § 6gælde, og udveksling af sådanne oplysninger vil således (principielt) ale-ne kunne finde sted under de betingelser, der følger af § 6, stk. 1.Som ikke-fortrolige oplysninger anses bl.a. oplysninger om enkeltperso-ner, som ikke kan nægtes udleverede efter offentlighedsloven. Endvidere4

kan oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, f.eks. fordi defremgår af offentligt tilgængelige registre mv., f.eks. folkeregisteret, ikkei sig selv anses for at være af fortrolig karakter. Det skal dog bemærkes,at hvis sådanne oplysninger kædes sammen med andre oplysninger, somikke er offentligt tilgængelige, vil der med hensyn til alle oplysningernekunne blive tale om (at videregive) fortrolige oplysninger.I øvrigt må spørgsmålet om en oplysnings følsomhed og dermed spørgs-målet om dens fortrolige karakter være afhængig af, i hvilken sammen-hæng oplysningen foreligger. Mens en almindelig adresseoplysning såle-des normalt ikke vil være fortrolig, kan den i det enkelte tilfælde blivedet, f.eks. fordi den er egnet til at røbe en persons ophold på hospital, ifængsel mv.

2.5.

I det omfang en forvaltningsmyndighed vurderer, at den efter per-sondataloven eller forvaltningsloven er berettiget til at videregive en op-lysning, har myndigheden i henhold til forvaltningslovens § 31 også pligttil på begæring af en anden forvaltningsmyndighed at videregive oplys-ningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller foren afgørelse, som myndigheden skal træffe. Dette gælder dog ikke, hvisvideregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt over-stiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne.

2.6.

Om rækkevidden af de nævnte bestemmelser i persondatalovens §§6-8 samt forvaltningslovens § 28 og § 31 kan der i øvrigt henvises tilbl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg. (2001),side 556 ff. og side 606 ff., Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvalt-ningsret, 2. udgave (2002) side 461 ff. samt Henrik Waaben og KristianKorfits Nielsen, Lov om behandling af personoplysninger med kommen-tarer, 2. udgave (2008), side 156 ff.

3.

Som det er fremgået ovenfor under pkt. 2, vil spørgsmålet om, hvor-vidt en forvaltningsmyndighed er berettiget (og dermed forpligtet) til atvideregive personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, beropå en konkret vurdering af, om betingelserne i persondatalovens §§ 6-8 –eller, hvis der er tale om manuel videregivelse, om betingelserne i for-valtningslovens § 28 – er opfyldt i det enkelte tilfælde.I den forbindelse vil der som nævnt skulle lægges vægt på karakteren afde pågældende personoplysninger, som der er tale om at videregive.5

Som anført ovenfor under pkt. 2.1 anses oplysninger om nationalitet ellernavn efter Datatilsynets praksis normalt ikke for at være omfattet af per-sondatalovens § 7, selvom sådanne oplysninger undertiden kan give enmere eller mindre kraftig indikation af f.eks. etnisk baggrund eller religi-øs overbevisning. Oplysninger om enkeltpersoners nationalitet eller navnkan heller ikke antages at være omfattet af bestemmelsen i persondatalo-vens § 8, og sådanne oplysninger vil således efter Justitsministeriets op-fattelse normalt ikke være særligt følsomme personoplysninger i person-datalovens forstand.Det anførte må efter Justitsministeriets opfattelse antages tilsvarende atgælde i forhold til manuel videregivelse af personoplysninger, der somnævnt er reguleret i forvaltningslovens § 28.For så vidt angår oplysninger om uddannelsesmæssige forhold, vil disse– som nævnt ovenfor under pkt. 2.2 – normalt aldrig være oplysningerom enkeltpersoners rent private forhold. Sådanne oplysninger vil imidler-tid efter omstændighederne kunne være (almindeligt) fortrolige.Om oplysninger om navn og statsborgerskab samt uddannelsesmæssigeforhold må anses for fortrolige oplysninger, må efter Justitsministerietsopfattelse i øvrigt bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Idenne vurdering må bl.a. indgå, i hvilken sammenhæng oplysningerneforeligger. Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at derer tale om videregivelse af personoplysninger til Politiets Efterretnings-tjeneste, ikke i sig selv vil betyde, at oplysningerne får karakter af oplys-ninger om enkeltpersoners rent private forhold eller i øvrigt om fortroligeforhold om enkeltpersoner.Det er som nævnt ovenfor under pkt. 1 den myndighed, som er i besid-delse af de pågældende oplysninger, der – ud fra de nævnte bestemmelseri forvaltningsloven og persondataloven – afgør, om oplysningerne kan(og skal) videregives til Politiets Efterretningstjeneste.Der kan i øvrigt henvises til det, som er anført i Justitsministeriets besva-relse af det nævnte spørgsmål nr. 460 fra Folketingets Retsudvalg. End-videre kan der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 538 fra Folketingets Retsudvalg.