Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 511 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra personalet pÃ¥ PolitigÃ¥rdens Fængsel, jf. REU alm. del – bilag 351, herunder navnlig for sÃ¥ vidt angÃ¥r spørgsmÃ¥let om celledøre og sikkerhedsproblemerne.â€
Svar:
Personalet i Politigårdens Fængsel har i henvendelsen omtalt i spørgsmålet bl.a. anført, at man gennem et stykke tid har bedt om at få opgraderet sikkerheden i Politigårdens Fængsel, da opfattelsen er, at de indsatte bliver mere og mere brutale og aggressive. I henvendelsen efterlyses endvidere en forklaring på, hvorfor man skal vente i over et år på at få skiftet nogle celledøre ud. Det anføres i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden i Kulturarvsstyrelsen har været uacceptabel. Endelig har personalet i henvendelsen givet udtryk for, at man ønsker muligheden for at anvende peberspray som magtmiddel indført allerede nu.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har indhentet en udtalelse fra Københavns Fængsler, hvorunder Politigårdens Fængsel hører.
1. For så vidt angår opgradering af sikkerheden har Københavns Fængsler oplyst, at der i Politigårdens Fængsel primært anbringes indsatte, der kan betegnes som negativt stærkt styrende indsatte, herunder særligt med rocker- eller banderelationer. Klientellet kan primært opdeles i 2 hovedgrupper:
1. Indsatte, som er negativt stærkt styrende og konkret har optrådt voldeligt eller truende i en af kriminalforsorgens lukkede institutioner. Nogle af disse indsatte kan i dagligdagen på Politigårdens Fængsel frembyde alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer.
2. Indsatte varetægtsarrestanter med rocker- og banderelationer, der derfor som udgangspunkt betegnes som negativt stærkt styrende, men som ikke konkret har optrådt voldeligt eller truende. Disse indsatte giver i dagligdagen typisk ikke anledning til alvorligere sikkerhedsmæssige problemer.
Københavns Fængsler har endvidere oplyst, at den øgede personalenormering, sikkerhedsprocedurerne og regimet er særligt fastlagt for at kunne imødegå de sikkerhedsproblemer, hovedgruppe 1 kan frembyde, og det er fængslet opfattelse, at sikkerhedsbehovet helt generelt tilgodeses.
De konkrete indsatte, der frembyder særlige sikkerhedsproblemer, er typisk meget individuelt forskellige, og det er derfor Københavns Fængslers opfattelse, at man ikke generelt kan parallelisere til udviklingen f.eks. i bandemiljøet på Nørrebro, som man dog naturligvis følger.
Der har siden åbningen af Politigårdens Fængsel i efteråret 2004 løbende været sikkerhedsmæssige vurderinger og justeringer, også på baggrund af udviklingen i klientellet og deres indbyrdes relationer.
Der har primo februar 2009 været en meget voldsom episode, hvor det lykkedes en voldelig indsat at trænge sig gennem en smal døråbning, uanset at døren var på klem, fastholdt af en kæde. Kæden er nu forkortet, hvilket bør forhindre, at dette sker igen, og eventuelle yderligere tiltag omkring sikring af celledørene analyseres nu.
2. For så vidt angår spørgsmålet om udskiftning af celledøre har Københavns Fængsler oplyst, at Københavns Politigård – og dermed Politigårdens Fængsel – er fredet, men at spørgsmålet om sikring af celledøre ikke konkret har været forlagt Kulturarvsstyrelsen. Københavns Fængsler har tilføjet, at fængslet ikke har modtaget en særlig bevilling til sikring af dørene fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, men direktoratets sikkerhedsenhed har anbefalet fængslet at montere permanent dørsikring på celledørene.
Â
Fængslet har nu igangsat en særlig sikring af op til 5 af celledørene i fængslet, således at indsatte kan påsættes håndjern, uden at døren skal åbnes, og således at celledøren ved åbning kan fastlåses i en position, hvor den af den indsatte ikke kan åbnes yderligere eller presses i. Den særlige sikring af den første celledør forventes afsluttet inden udgangen af marts måned 2009, hvorefter der vil være dialog med medarbejderne for at sikre den bedst mulige løsning.
3. For så vidt angår muligheden for anvendelse af peberspray er der på baggrund af politiets og den svenske kriminalforsorgs gode erfaringer hermed fremsat lovforslag den 28. januar 2009 om ændring af straffuldbyrdelsesloven med henblik på at indføre en forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray i kriminalforsorgens institutioner (lovforslag nr. L 104).
Hvis lovforslaget vedtages, vil lovændringen træde i kraft den 1. juli 2009, og der vil blive iværksat en forsøgsordning i en 1-årig forsøgsperiode i Statsfængslet Østjylland, Statsfængslet i Nyborg, Anstalten ved Herstedvester, Københavns Fængsler (herunder Politigårdens Fængsel) og i arresthusene i Odense, Køge og Randers. Inden forsøgsordningen iværksættes, skal der udarbejdes administrative regler om anvendelsen af peberspray, og personalet på de udvalgte forsøgsinstitutioner skal uddannes i brugen heraf.