Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Thorkild Fogde
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes oplyse, hvem der godkender udbetaling af diæter til rigspolitichefen, hvem der foretager revision af rigspolitichefens bilag, og endelig oplyse, om der tidligere har været pÃ¥tegninger til disse.â€
Svar:
Rigspolitiet har oplyst, at rigspolitichefen får udbetalt diæter, hoteludgifter mv. efter de for statsansatte gældende regler. Bilag på rejseudgifter for ansatte i politiet skal inden udbetaling godkendes af en overordnet. Da rigspolitichefen er den øverste ansvarlige i dansk politi, kan den nævnte godkendelsesprocedure ikke anvendes for ham. Rigspolitichefens rejseafregninger bliver dog gennemgået af den vicerigspolitichef, som har det daglige ansvar for politiets økonomiforvaltning.
Rigspolitichefens rejsebilag mv. bliver efter sædvanlig praksis og på linje med politiets øvrige rejsebilag stikprøvevis gennemgået af Politiets Revision, som ikke tidligere har haft bemærkninger til rejseafregningerne.