Spørgsmål nr. 491 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt forarbejderne tilstraffelovens § 114, herunder erklæringen fra EU i forbindel-se med vedtagelsen af rammeafgørelsen og betænkningen fraet bredt flertal i Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af§§ 114, 114a og 114b, skal forstås således, at danske domsto-le skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der i denkonkrete sag er tale om støtte til en legitim modstandsbevæ-gelse eller en terrororganisation, og vil ministeren i bekræf-tende fald redegøre for, hvilken betydning det har, hvorledesde demokratiske udfoldelsesmuligheder er i det eller de lan-de, hvori handlinger omfattet af § 114 begås.”

Svar:

Efter straffelovens § 114 straffes for terrorisme med fængsel indtil pålivstid den, som med det formål at skræmme befolkningen i alvorlig gradeller uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en internationalorganisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller atdestabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisationsgrundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sam-fundsmæssige struktur, begår en eller flere af de i bestemmelsen opreg-nede lovovertrædelser (f.eks. drab efter straffelovens § 237 eller grovvold efter straffelovens § 245 eller § 246), når handlingen i kraft af sinkarakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land elleren international organisation alvorlig skade.Straffelovens § 114 a omfatter handlinger, der efter Europarådets kon-vention af 16. maj 2005 om forebyggelse af terrorisme skal anses somterrorhandlinger. Straffelovens § 114 b (indtil lov nr. 542 af 8. juni 2006:§ 114 a) omfatter finansiering af terrorhandlinger og terrororganisationermv., og § 114 e (som ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 erstattede den tidli-gere § 114 b) omfatter bl.a. den, der fremmer en terrororganisations virk-somhed.Bestemmelserne i § 114, § 114 b og § 114 e har bl.a. til formål at gen-nemføre EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme i dansk ret.Som anført i bestemmelsernes forarbejder nåede EU-landene i forbindel-se med vedtagelsen af rammeafgørelsen til politisk enighed om en erklæ-ring, der begrænser anvendelsesområdet for rammeafgørelsens artikel 1om terrorhandlinger, og bestemmelserne må fortolkes i lyset af dennerådserklæring. Efter erklæringen omfatter rammeafgørelsen handlinger,2

som alle medlemsstater anser for alvorlige overtrædelser af deres straffe-love, begået af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternesdemokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod dencivilisation, disse samfund bygger på. Rammeafgørelsen skal efter erklæ-ringen forstås på denne måde og kan ikke bruges som argument for nu atbetragte adfærd, som blev udført af mennesker, der handlede for at beva-re eller genskabe disse demokratiske værdier, hvilket navnlig var tilfæl-det i visse medlemsstater under 2. verdenskrig, som terroristhandlinger.Rammeafgørelsen kan heller ikke bruges til at anklage personer, der ud-øver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selvom de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser. Der hen-vises til Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A, s. 843 f.I Folketingets Retsudvalgs betænkning vedrørende det pågældende lov-forslag (L 35 fra Folketingsåret 2001-2002, 2. samling, om gennemførel-se af FN-konventionen til bekæmpelse til finansiering af terrorisme, gen-nemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvri-ge initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) fremhæver et flertal iudvalget bl.a., at begrebet terrorisme er defineret i forhold til den legiti-me stat, der bygger på de universelle værdier: Menneskets værdighed,frihed, lighed og solidaritet, respekt for menneskerettighederne og degrundlæggende frihedsrettigheder. Den legitime stat bygger på princippetom demokrati og retsstatsprincippet. Terrorisme udgør en trussel for de-mokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne og den økonomi-ske og sociale udvikling.Flertallet lægger endvidere vægt på, at straffelovens § 114 skal fortolkes ilyset af den ovennævnte rådserklæring i forbindelse med vedtagelsen afEU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme.Flertallet fremhæver også den begrænsning i anvendelsesområdet forstraffelovens § 114, som kommer til udtryk i præamblen til EU-rammeafgørelsen. Det fremgår af præamblen bl.a., at ”denne rammeafgø-relse respekterer grundlæggende rettigheder, således som de garanteresved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlems-staternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principperfor fællesskabsretten. Den Europæiske Union overholder de principper,der anerkendes i artikel 6, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i dennerammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til3

hinder for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, for-samlings-, forenings- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen medandre at oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger forat forsvare sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.”Flertallet understreger, at straffelovens § 114 skal læses med de be-grænsninger, der følger heraf. Når det konkret skal vurderes, om en be-gået handling er omfattet af § 114, må der derfor foretages en samletvurdering af alle sagens elementer. I lyset af rådserklæringen og præ-amblen til rammeafgørelsen skal et element i den samlede vurdering væ-re, om en handling er rettet mod besættelsesmagter mv. Det kan i denforbindelse indgå, hvorledes det internationale samfund stiller sig i for-hold til det pågældende land, f.eks. via FN-resolutioner.Hvis der opstår spørgsmål om straf for overtrædelse af straffelovens be-stemmelser om terrorisme, herunder straffelovens § 114, § 114 b og §114 e, må retten foretage en samlet konkret vurdering af, om der tale omen terrororganisation mv. omfattet af straffelovens § 114. Bestemmelser-ne skal fortolkes i lyset af den ovennævnte EU-rådserklæring og forar-bejderne i betænkningen fra Folketingets Retsudvalg, herunder det anfør-te om handlinger begået af personer, hvis mål er en trussel mod med-lemsstaternes demokratiske samfund, og at terrorisme er defineret i for-hold til den legitime stat, der bygger på princippet om demokrati og rets-statsprincippet. Det skal også indgå i vurderingen, om en handling er ret-tet mod en besættelsesmagt mv.Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse bl.a. af spørgsmålnr. 51, 101 og 121 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag L35 (Folketingsåret 2001-2002, 2. samling).