Dato:

25. marts 2009

Kontor:

Økonomi og Analyse

J.nr.:

2009 j.nr. 1004-71

Sagsbeh.:

SOB

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 488, stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. februar 2009 (REU Alm. Del).

 

Spørgsmål 488

”Ministeren bedes gøre rede for, hvilken myndighedsinstans der forbød asylansøgerne i Sandholmlejren at passere uhindret ud og ind af lejren før, under og efter demonstrationen ved Sandholmlejren fandt sted lørdag den 25. oktober 2008.”

 

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

Svar spørgsmål 488:

Udlændingeservice har oplyst, at Dansk Røde Kors havde ønsket at beboerne havde uhindret adgang ind og ud af Center Sandholm på demonstrationsdagen den 25. oktober 2008. På et tidspunkt lukkede politiet dog i en kortere periode for denne trafik ind og ud af centret. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 487.

En del af beboerne valgte at deltage i demonstrationen, men hovedparten opholdt sig inde i selve centret.

Udlændingeservice har oplyst, at de ikke har bemærkninger til det af Dansk Røde Kors oplyste.