Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 481(Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 


Spørgsmål nr. 481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt hjemmeværnet assisterede politiet med materiel og/eller mandskab ved demonstrationen ved Sandholmlejren lørdag den 25. oktober 2008, og i bekræftende fald bedes oplyst, hvori hjemmeværnets bistand bestod.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Nordsjællands Politi har oplyst, at hjemmeværnet lørdag den 25. oktober 2008 ydede bistand til Nordsjællands Politi med to minibusser bemandet med i alt tre medlemmer af hjemmeværnet. Der var tale om logistisk støtte, idet hjemmeværnspersonalet bragte forplejning og vand ud til politipersonalet.

 

Nordsjællands Politi har videre oplyst, at medlemmer af hjemmeværnet i en periode forud for demonstrationen ydede bistand til Nordsjællands Politi med hensyn til observation af forsvarets terræn ved Sandholmlejren. Denne bistand ophørte efter aftale natten før demonstrationen, hvorefter Nordsjællands Politi forestod denne opgave.”