Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 474 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 474 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Under henvisning til, at en norsk undersøgelse af de indsatte i fængsler fandt, at 48 pct. af de indsatte har symptomer på ADHD, bedes ministeren oplyse, om man vil tage højde for dem, og hvor mange sengepladser man ville kunne oprette for den milliard, som det koster at opføre fængslet?”

 

Svar:

 

Som det er anført i Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 135 og 409 fra Folketingets Retsudvalg (vedlagt i kopi), blev det ved aftalen om satspuljen på sundhedsområdet 2008-2011 besluttet at iværksætte et 4-årigt pilotprojekt om screening af varetægtsfængslede for psykisk sygdom, herunder ADHD. Pilotprojektets formål er, at varetægtsfængslede med psykiske lidelser på et tidligere tidspunkt end hidtil identificeres og dernæst får tilbud om behandling eller eventuelt bliver overført til andet regi, f.eks. til en psykiatrisk afdeling. Projektet iværksættes i løbet af foråret 2009 i udvalgte arresthuse. Projektet vil blandt andet afdække, hvilke psykiske lidelser de indsatte har, herunder forekomsten af ADHD.

 

Det følger af De Europæiske Fængselsregler, at sindssyge (psykotiske) personer ikke bør anbringes i fængsler, men i en passende psykiatrisk institution. For så vidt angår indsatte, som uden at være sindssyge, lider af en psykisk sygdom eller afvigelse, er det Kriminalforsorgens opgave at sikre den nødvendige adgang til psykiatrisk/psykologisk bistand.

 

ADHD er ikke en sindssygdom, der gør, at indsatte med ADHD ikke må have ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis screeningsprojektet afdækker en stor forekomst af indsatte med ADHD, betyder det ikke i sig selv, at de skal overføres til psykiatriske afdelinger. Kriminalforsorgen vil i givet fald vurdere, hvordan der bedst kan tages hånd om indsatte med denne lidelse, og problemstillingen vil ikke have relevans for beslutningen om opførsel af et nyt fængsel på Falster til erstatning for et gammelt eksisterende fængsel.