Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 473 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Brian Mikkelsen
/
 John Vestergaard
Spørgsmål nr. 473 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Er det rigtigt, at det nye fængsel, der skal bygges op pÃ¥ Falster, er en kopi af det nye fængsel i Horsens, og vil man tage højde for de fejl og mangler, der er ved fængslet i Horsens, sÃ¥ de ikke bliver et problem pÃ¥ Falster?â€
Svar:
Det nye fængsel, der skal bygges på Falster, skal ligesom Statsfængslet Østjylland baseres på nye kriminalpolitiske principper og afspejle de tanker, der ligger bag moderne fængselsdrift.
I forbindelse med opførelsen af Statsfængslet Østjylland inddrog Direktoratet for Kriminalforsorgen både ledelsen og medarbejderne i Kriminalforsorgen, herunder det daværende Statsfængsel i Horsens, igennem hele processen for at skabe de bedst mulige forudsætninger for et byggeri, der opfyldte så mange behov og ønsker som muligt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil igennem det næste halve år gennemføre en detaljeret evaluering af Statsfængslet Østjylland. I evalueringen vil blandt andet blive undersøgt, hvordan teknikken og bygningerne fungerer.
Â
Erfaringerne hentet fra evalueringen af Statsfængslet Østjylland vil indgå i den videre planlægning af det nye fængsel på Falster. I den forbindelse vil også ledelsen og medarbejderne i Kriminalforsorgen blive inddraget med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for opførelsen af det nye fængsel på Falster.