Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 472 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 472 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Hvad er ministerens kommentar til oplysningerne om, at en tredjedel af kommunerne ikke lever op til loven om aktindsigt, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at borgernes ret altid bliver imødekommet sÃ¥ hurtig som muligt. Der henvises til artiklen: â€Kommuner ser stort pÃ¥ aktindsigtâ€, der blev bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den 19. februar 2009?â€
Svar:
I den artikel, som der henvises til i det stillede spørgsmål, er der en omtale af en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten i oktober 2008 vedrørende kommunernes behandling af anmodninger om aktindsigt.
Justitsministeriet har ikke kendskab til den pågældende undersøgelse, herunder de konkrete sager, som er omtalt i artiklen. Justitsministeriet finder derfor af principielle grunde ikke at burde udtale sig herom.
Det kan dog generelt oplyses, at det følger af offentlighedslovens § 16, stk. 1, at vedkommende myndighed snarest afgør, om en aktindsigtsbegæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge, jf. herved offentlighedslovens § 16, stk. 2.
Det siger sig selv, at offentlighedslovens regler, herunder de nævnte tidsmæssige krav til behandlingen af en aktindsigtsbegæring, skal overholdes af alle forvaltningsmyndigheder, herunder kommunerne.
Det kan i den forbindelse tilføjes, at en person, som har begæret aktindsigt i en sag hos en kommune, i givet fald vil kunne rette henvendelse til en eventuel rekursmyndighed eller til det kommunale tilsyn, hvis den pÃ¥gældende kommunes behandling af aktindsigtsbegæringen ikke lever op til reglerne i offentlighedsloven. Der kan herved bl.a. henvises til John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (3. udg., 1998), side 274 f.Â