Spørgsmål nr. 465 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren indhente oplysninger om den ordning, somefter spørgerens oplysninger kendes fra flere stater i USA,hvorefter volds- og narkodømte 3. gang, de får en dom, fårlivstidsstraf, og vil ministeren overveje at indføre et lignendesystem i Danmark?”

Svar:

1.

Justitsministeriets Forskningskontor har oplyst, at der i en række del-stater i USA er vedtaget straffelovgivning, der indebærer, at personer, der(typisk) for tredje gang dømmes for visse, nærmere angivne alvorligeforbrydelser, idømmes en meget langvarig fængselsstraf uden mulighedfor prøveløsladelse (såkaldte ”Three Strikes and You’re Out”-ordninger).Denne form for lovgivning blev vedtaget første gang i 1993 i delstatenWashington i lyset af flere sager om manddrab begået af personer, dertidligere var dømt for grov kriminalitet. Allerede i 1996 havde princippetbredt sig til straffelovgivningen i 24 delstater og på føderalt niveau. Si-den 1996 har antallet af delstater med denne type regler formentlig ikkeændret sig væsentligt.“Three Strikes and You’re Out”-ordningerne varierer fra delstat til del-stat, men omfatter i de fleste tilfælde alvorlige, personfarlige forbrydelsersom drab, voldtægt, røveri og brandstiftelse, idet der i flere delstater dogogså medregnes andre forbrydelsestyper som f.eks. salg af narkotika,indbrudstyveri og bestikkelse. I hovedparten af delstaterne vil den tredjedomfældelse udløse en langvarig fængselsstraf, typisk på mellem 25 årog livstid, men i flere stater skærpes straffen dog væsentligt allerede iforbindelse med den anden domfældelse.Den californiske ordning er særlig kendt, fordi den indebærer, at også enmindre alvorlig forbrydelse end de, der normalt regnes med i ordningen(”listeforbrydelser”), kan medføre fængselsstraf på livstid, hvis den på-gældende tidligere er dømt for to ”listeforbrydelser”. Dette har i praksisført til sager, hvor f.eks. en person er blevet idømt fængsel på livstid(med mulighed for prøveløsladelse efter 25 år) for at stjæle golfkøller.

2.

Det er et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, at domstolenefastsætter straffen i den enkelte sag på baggrund af en konkret vurderingaf alle sagens omstændigheder, herunder eventuel tidligere begået krimi-2

nalitet af betydning for sagen. Ved straffastsættelsen kan domstolene så-ledes tage hensyn til de konkrete omstændigheder, der kan tale i hen-holdsvis skærpende eller formildende retning, jf. straffelovens §§ 80-82.Efter den generelle strafudmålingsregel i straffelovens § 80 skal der såle-des ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i retsan-vendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerom gerningsmanden.Herudover angiver straffelovens §§ 81-82 en række forhold, som i al-mindelighed skal tillægges betydning i enten skærpende eller formilden-de retning. I den forbindelse bemærkes, at det fremgår af straffelovens §81, stk. 1, nr. 1, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal ind-gå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere erstraffet af betydning for sagen. Herudover kan f.eks. nævnes straffelo-vens § 247, stk. 1, om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ivoldssager. Det er således allerede i dag sådan, at straffen typisk er stren-gere i gentagelsestilfælde, hvis der er tale om ligeartet kriminalitet.Som det fremgår, vil det efter de gældende strafudmålingsprincipper ialmindelighed være en skærpende omstændighed, hvis der er tale omgentagelsestilfælde, samtidig med at domstolene ved strafudmålingen harmulighed for at tage hensyn til de konkrete omstændigheder i den enkeltesag.En model med ”Three Strikes and You’re Out” kan udformes på fleremåder, jf. også ovenfor, men grundlæggende for tankegangen er, at entredjegangslovovertrædelse helt automatisk medfører en særdeles langva-rig fængselsstraf. Det er et rodfæstet princip i dansk strafferet, at der skalvære proportionalitet mellem lovovertrædelsen og den idømte straf, her-under med hensyntagen til konkrete skærpende eller formildende om-stændigheder. Det kan endvidere frygtes, at en sådan automatisk ordningkan svække forståelsen for retssystemet som følge af konkrete afgørelser,hvor der ikke opleves den fornødne sammenhæng mellem forbrydelsenog den idømte straf.På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikkegrundlag for at indføre regler som nævnt i spørgsmålet, der automatiskmedfører udmåling af høje fængselsstraffe for visse tredjegangslovover-trædelser.3