Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 462 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. februar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 462 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7/2-09 fra Birgit Nielsen, Rønde vedrørende adoption, jf. REU alm. del – bilag 328.”

 

Svar:

 

I henvendelsen fra Birgit Nielsen til Folketingets Retsudvalg kommenteres reglerne om vurdering af overvægtige adoptionsansøgere, idet det anføres, at disse regler er urimelige og derfor bør ændres. Birgit Nielsen anfører i den forbindelse bl.a., at et adoptivbarn vil være bedre stillet ved at vokse op hos et par, hvor den ene er overvægtig, end på et børnehjem eller hos en enlig adoptant. Endvidere anføres det, at der ikke stilles krav til misbrugere eller sent udviklede, for at de kan sætte børn i verden.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at det er et grundlæggende hensyn bag adoptionsreglerne, at en adoption skal være til gavn for barnet. Betingelserne for at blive godkendt som adoptant har således til formål at sikre, at adoptionen både på kort og på lang sigt bliver til gavn for barnet.

 

Endvidere kan det oplyses, at der både i Danmark og på verdensplan i øvrigt er langt flere ansøgere til adoption, end der er børn til bortadoption. Det betyder, at et afslag på godkendelse som adoptanter til et bestemt par ikke vil medføre, at et barn vil skulle vokse op på et børnehjem, men at barnet i stedet vil kunne adopteres af andre godkendte adoptionsansøgere.        

 

Efter bekendtgørelse nr. 1367 af 12. december 2006 med senere ændringer om godkendelse som adoptant er det bl.a. en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand ikke forringer mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste (§ 7, nr. 1).

 

Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) har i en vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold fra 2002 angivet nogle vejledende retningslinjer for vurderingen af en række helbredsmæssige forhold. 

 

Det fremgår af vejledningen bl.a., at det afgørende for bedømmelsen af ansøgerens helbredsforhold er, om ansøgeren lider af helbredsmæssige problemer, som i væsentlig grad forringer ansøgerens muligheder for at tage vare på barnet i hele dets opvækstperiode. Ved bedømmelsen af helbredsforholdene bør der således foretages en vurdering af ansøgerens aktuelle helbredstilstand. Herudover bør der søges opstillet en langtidsprognose, der omtrent dækker det tidsrum, inden for hvilket barnets opvækst vil finde sted, dvs. ca. 20 år.

 

Ofte vil prognosen være afgørende for, om ansøgeren kan godkendes. Uanset at ansøgerens helbredsmæssige problemer ikke aktuelt påvirker ansøgerens evne til at tage vare på barnet, vil det i mange tilfælde være af afgørende betydning, om der er en øget risiko for, enten at ansøgeren afgår ved døden under barnets opvækst, eller at de helbredsmæssige problemer i øvrigt udvikler sig i en så negativ retning, at det i væsentlig grad vil påvirke ansøgerens evne til at tage vare på barnet under opvæksten.

 

Om vurderingen af overvægt fremgår bl.a. følgende af den ovennævnte vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold:

 

”En persons vægt skal vurderes i relation til højden. Overvægt kan bedømmes ud fra det såkaldte body mass index, hvilket forkortes BMI.

 

(…)

 

Under forudsætning af at ansøgeren i øvrigt er rask, er helbredsrisikoen ved lettere grader af overvægt beskeden (BMI under 33 kg/m2), og lettere overvægt giver derfor ikke grund til afslag.

 

Betydningen af en given grad af sværere overvægt angives lidt forskelligt for mænd og kvinder. Ved sværere overvægt (for mænd BMI mellem 33 og 38 kg/m2 og for kvinder BMI mellem 33 og 40 kg/m2) bør der foreligge en undersøgelse ved en medicinsk speciallæge. Hvis der er betydende komplikationer, særligt forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterol, eller hvis ansøgeren er ryger, bør der gives afslag.

 

Ved meget svær overvægt (BMI over 38 kg/m2 for mænd og 40 kg/m2 for kvinder) er der selv uden konstaterbare komplikationer så betydelig øget sygelighed og dødelighed, at det medfører afslag, medmindre der er tale om en yngre ansøger, der er ikke-ryger.”

 

Det er i forbindelse med de anførte retningslinjer vigtigt at fremhæve, at alle sager om godkendelse som adoptant skal afgøres på grundlag af en helt konkret vurdering af den enkelte sag, hvor der bl.a. i relation til overvægt vil skulle foretages en samlet helbredsmæssig vurdering af den pågældende adoptionsansøger.

 

Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for på nuværende tidspunkt at overveje en ændring af reglerne om godkendelse af adoptanter i adoptionsloven og bekendtgørelsen om godkendelse som adoptant.

 

Godkendelsespraksis og vejledningen om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold bør efter Justitsministeriets opfattelse løbende tilpasses den aktuelle medicinske viden og erfaring om de forhold, som indgår i vurderingen af en godkendelsesansøgning. Det indebærer f.eks., at nye behandlingsformer, som mindsker dødeligheden for en bestemt lidelse, vil kunne føre til, at den pågældende lidelse ikke længere vil være tilstrækkeligt grundlag for at afslå godkendelse som adoptant. Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriet forventer, at der foretages en mindre ajourføring af vejledningen om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold inden for nogle måneder.