Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 453 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Rikke Steffensen
Spørgsmål nr. 453 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren kommentere den tidligere rigspolitichefs tjenesterejse til Cancun i oktober 2004, og herunder gøre rede for rejsens faglige indhold og oplyse, om rigspolitichefen skal tilbagebetale udgifterne til rejsen?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
â€Rigspolitiet fremsendte den 18. februar 2009 til Justitsministeriet en redegørelse om gennemgangen af den tidligere rigspolitichefs tjenesterejseafregninger. Redegørelsen med tilhørende bilag blev af Justitsministeriet sendt til Folketingets Retsudvalg (Alm. del - Bilag 337).
Deltagelsen i Interpols generalforsamlinger omtales i redegørelsen side 6, hvor der bl.a. anføres:
â€...
Forud for disse generalforsamlinger udsender Interpol en række praktiske oplysninger til brug for medlemslandenes tilrettelæggelse af rejserne, bl.a. om de hoteller, der er valgt som konferencehoteller. Den tidligere rigspolitichef og den danske delegation har altid benyttet et af de disse hoteller og typisk hotellet, hvor selve konferencen er blevet afholdt.
Generalforsamlingen afvikles med et omfattende officielt program fra mandag til fredag, men indledes oftest om søndagen med et særligt arrangement for de delegerede. Afhængig af rejseafstanden ankommer delegationerne typisk til konferencestedet fredag eller lørdag. Dette sker med henblik på forud for selve generalforsamlingen at kunne deltage i forberedende uformelle møder med andre landes delegationer.
For så vidt angår Interpols generalforsamling i Mexico – der særligt har været nævnt i pressen – kan det oplyses, at den tidligere rigspolitichef og den øvrige danske delegation ankom til konferencestedet lørdag den 2. oktober 2004 efter en meget langvarig flyrejse. Det første arrangement fandt efter Interpolagendaen for generalforsamlingen sted søndag den 3. oktober 2004. Den tidligere rigspolitichef deltog i dette arrangement, hvor han havde uformelle drøftelser med en række deltagere fra andre lande.
...â€
Udgifterne til den tidligere rigspolitichefs deltagelse i Interpols generalforsamling i Mexico i 2004 er i overensstemmelse med tjenesterejsereglerne afholdt af statskassen.â€
Jeg kan henholde mig til det, Rigspolitiet har oplyst.