Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 448 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 448 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren give tilsagn om at give det nugældende regelsæt for "stalking" et servicetjek for at undersøge, om der er behov for ændringer?”

 

Svar:

 

Der findes ikke en retlig definition af begrebet ”stalking” i dansk ret, men der sigtes med udtrykket sædvanligvis til en mere systematisk form for forulempelse, der bl.a. kan bestå i angreb, forfølgelse eller krænkelse af en anden person. Sådanne forhold kan efter omstændighederne være omfattet af en række af straffelovens bestemmelser.

 

I det omfang forulempelsen indebærer legemsangreb mv., vil forholdet kunne være omfattet af straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, herunder af straffelovens § 244-246 om vold.

 

Herudover findes der i straffelovens kapitel 27 en række bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Som eksempler kan nævnes § 264 om uberettiget adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted og undladelse af at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil, § 264 a om uberettiget fotografering af personer, der befinder sig på ikke frit tilgængeligt sted, § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, § 266 om trusler og § 267 om æreskrænkelser.

 

Herudover kan politiet efter straffelovens § 265 meddele advarsel mod at trænge sig ind på, forfølge med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe en anden person (tilhold). Meddelelse af en advarsel forudsætter, at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser af den karakter, som omfattes af advarslen. Krænkelserne behøver ikke i sig selv at være strafbare. Overtrædelse af en sådan advarsel kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 265

 

Herudover er der efter bortvisningsloven adgang til at bortvise en person over 18 år fra sit hjem, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en sædelighedsforbrydelse, vold mv. mod et medlem af sin husstand eller har optrådt på en måde, der indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden, og der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i hjemmet vil begå en af de ovennævnte forbrydelser.

 

Justitsministeriet drøfter for tiden med Rigspolitiet og Rigsadvokaten, om der i lyset af de praktiske erfaringer mv. på området er anledning til at overveje ændringer af bl.a. straffelovens regler om meddelelse af tilhold.