Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 41 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes kommentere artiklen â€Betjente kan ikke holde friâ€, der blev bragt i 24timer den 16. oktober 2008.â€
Svar:
Det anføres i den omtalte artikel, at en opgørelse fra Københavns Politiforening viser, at der pr. 1. september 2008 var 28.003 dage i den såkaldte fridøgnsbank, hvilket er 1.990 flere end i 2007.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Københavns Politi har oplyst, at man kan bekræfte den opgørelse over udviklingen i fridøgnsbanken for politikredsens politipersonale, der er angivet i artiklen.
I relation til fridøgnsbanken bemærkes, at hensættelse i fridøgnsbanken forudsætter en individuel aftale med den enkelte medarbejder. Ordningen skal blandt andet ses som et personalemæssigt tiltag, der giver medarbejderen mulighed for at opspare frihed til senere samlet afholdelse.
Københavns Politi er i øvrigt meget opmærksom på udviklingen i tilgodehavende frihed og på medarbejdernes mulighed for at holde fri. Der er således iværksat et analysearbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at optimere tjenesteudsætningen, blandt andet for at sikre, at medarbejderne får mulighed for at afvikle frihed i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne. Det kan i denne forbindelse oplyses, at tilgodehavende frihed i gennemsnit ved udgangen af september 2008 udgjorde 6,4 dage pr. medarbejder.
Den forstærkede indsats i forbindelse med den særlige indsats mod kriminelle bander medfører, at belastningen pÃ¥ flere tjenestesteder er forøget, hvorfor der i øjeblikket sker en stigning af tilgodehavende frihed for det politiansatte personale. En del af denne tilgodehavende frihed vil dog blive afviklet i form af udbetalinger.â€
Jeg vil supplerende henvise til aftalen af 6. november 2008 om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen, der som bekendt indebærer en udvidelse af politistyrken bl.a. med henblik på at sikre, at politikredsene kan fastholde og forstærke politiberedskabet i de byer, der har oplevet tiltagende problemer med bande- og rockerkriminalitet.