Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2. marts 2009 Sags nr.:Â Â Â Â Â Â 0900102 Sagsbeh.:Â Â Â Â SUMENR / Sundhedspolitisk kontor Dok nr.:Â Â Â Â Â Â Â 9356
|
"Ministeren bedes desuden oplyse, om ministeren, hvis der ikke findes sådanne retningslinjer (der sikrer et akut beredskab til varetagelse af personalets sikkerhed, når de på et sygehus/hospital modtager og behandler patienter, der er tilknyttet bandemiljøet), vil sørge for, at det hurtigst muligt kommer til at ske?"
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 400. I forlængelse heraf er det min opfattelse, at der for de relevante hospitalsenheder og afdelinger enten allerede er udarbejdet de nødvendige retningslinjer til sikring af personalets sikkerhed, eller at der er taget initiativ i regionerne til at udarbejde disse inden for kort tid.
Jeg bemærker i den forbindelse, at forholdsreglerne i overvejende grad retter sig generelt mod vold og trusler, idet voldelige patienter ikke kun kommer fra bandemiljøet. På baggrund heraf ser jeg ikke et behov for centralt fastlagte retningslinjer, der specifikt vedrører vold og trusler mod personalet fra patienter, der er tilknyttet bandemiljøet.