Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 382 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 382 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvor meget den ekstra afsoning, der er sket som følge af, at man har hævet strafferammerne, har kostet staten?”

 

Svar:

 

Strafferammerne er – som det fremgår af Justitsministeriets vedlagte besvarelse af 19. februar 2009 af spørgsmål nr. 381 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg – løbende blevet revideret siden regeringsskiftet i 2001. Det er vanskeligt at opgøre, hvor meget ekstra afsoning forhøjelserne af strafferammerne har medført. Antallet af domme og strafmassemåneder kan udover en hævelse af strafferammerne også være en effekt af andre omstændigheder, så som socio-økonomiske forhold, forskydninger i kriminalitetsmønstre, anmeldelsesprocenten, reformarbejder, politiets efterforskningsmetoder mv. Således har faldet i strafmassemåneder og i antallet af domme i 2007 og 2008 ikke umiddelbar sammenhæng med lovændringer, men derimod formentligt til dels med forsinkelser i straffesagsbehandlingen som følge af implementeringen af politi- og domstolsreformen, der blev igangsat i 2007.

 

Det er dog muligt helt generelt at opgøre udviklingen i antallet af fængselsdomme og idømt strafmasse samt udviklingen i den arrest- og fængselskapacitet, som kriminalforsorgen råder over.

 

Da regeringen tiltrådte i 2001, var det samlede antal fængselsdomme på 7.045 og den samlede strafmasse på 49.013 måneder. Disse tal steg frem til 2006, bortset fra et mindre fald i strafmassen i 2004. I 2007 og 2008 faldt antallet af fængselsdomme og strafmassemåneder igen således, at de i 2008 udgjorde 8.432 fængselsdomme og 55.347 måneder. Udviklingen i strafmassemåneder og antallet af domme i perioden 2001 til og med 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Udviklingen i fængselsdomme og strafmassemåneder 2001-2008

År	Domme	Strafmasse i måneder
2008	8.432	55.347
2007	8.391	57.855
2006	10.702	62.644
2005	10.721	65.131
2004	9.721	58.479
2003	9.498	60.169
2002	8.755	58.099
2001	7.045	49.013

Kilde: Kriminalforsorgens statistikenhed

 

 

I perioden 2001 til og med 2008 er kriminalforsorgens arrest- og fængselskapacitet udvidet med i alt ca. 540 pladser fra ca. 3.560 til ca. 4.100 pladser. Kapacitetsforøgelsen fremgår af tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2. Udviklingen i Kriminalforsorgens kapacitet 2001-2008

Ã…r	Kapacitet 1)
20081)	4.100
2007	4.095
2006	4.169
2005	4.149
2004	3.913
2003	3.774
2002	3.622
2001	3.563

Kilde. Kriminalforsorgens statistikenhed

1) Kapaciteten fra 2001 til og med 2007 er opgjort som et gennemsnit eksklusive den midlertidige kapacitet på Langeland, jf. nedenfor, mens kapaciteten i 2008 er opgjort ved udgangen af 2008.

 

En gennemsnitlig fangedag koster i 2007-priser 1.323 kroner. Ved udgangen af 2008 var den årlige merudgift til drift som følge af den samlede kapacitetsforøgelse således ca. 238 mio. kr. (2007-priser). I beregningen af dette tal er der indlagt en forudsætning om en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse af arresthuse og fængsler på 92 %.

 

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at kriminalforsorgen i 2005 og 2006 i forbindelse med afviklingen af venterkø blev tilført ekstra midler til etablering og drift af ca. 170 midlertidige afsoningspladser i et tidligere asylcenter på Langeland. I denne periode var fængselskapaciteten derfor højere. Medudgiften til etablering og drift af de 170 midlertidige afsoningspladser udgjorde i alt 28,3 mio. kr.

 

Endvidere blev der i 2005 indført afsoning med elektronisk fodlænke på bopælen med en kapacitet på 150 afsoningspladser. Ordningen blev udvidet i 2008 til 200 pladser. En fodlænkeplads koster i gennemsnit ca. 725 kr. pr. dag, hvilket indebærer en årlig udgift til driften af 200 pladser på 53 mio. kr. (2007-priser). Udvidelsen af fodlænkeordningen i 2008 med 50 pladser er finansieret ved nedbringelse af kriminalforsorgens øvrige kapacitet.

 

Ovenstående kapacitetsudvidelser har tillige medført udgifter til anlæg. Den samlede udgift kan imidlertid ikke opgøres, da en del af de iværksatte kapacitetsudvidelser er forekommet ved renovering og ombygning af allerede eksisterende kapacitet finansieret inden for kriminalforsorgens egen bevilling.

 

Det kan dog oplyses, at der i perioden 2003-2008 er bevilget 415,3 mio. kr. (2009-priser) til følgende kapacitetsudvidelser:

 

I 2003 blev der bevilget 65 mio. kr. (2003-priser) til 85 nye lukkede pladser i tilknytning til et allerede eksisterende åbent fængsel samt 26 halvåbne pladser. De 85 lukkede pladser blev opført som en særskilt bygning. Desuden blev der bevilget i alt 32,6 mio. kr. (2003-priser) til etablering af 24 halvåbne og 100 åbne fængselspladser i tilknytning til allerede eksisterende åbne fængsler. De 100 nye åbne fængselspladser blev etableret i tidligere flygtningebarakker, som blev placeret på Statsfængslerne Møgelkær og Kærshovedgård (nu Statsfængslet Midtjylland).

 

I 2004 blev der bevilget 117 mio. kr. (i 2004-priser) til 25 nye pladser til såkaldt ”negativt stærke indsatte” i Københavns Fængsler (Politigården) samt 150 nye fængselspladser i tilknytning til tre åbne fængsler. De 100 pladser blev opført som åbne pladser, mens de resterende 50 pladser blev opført som lukkede fængselspladser. Alle tre byggerier er opført som selvstændige bygninger.

 

I 2004 blev der i forbindelse med indgåelsen af kriminalforsorgens flerårsaftale for 2004-2007 bevilget 97 mio. kr. (2004-priser) til udvidelse af det nye fængsel i Østjylland med 48 arrest/lukkede pladser. Desuden blev der i flerårsaftalen bevilget 50 mio. kr. (2004-priser) til anlæg af 50 nye åbne og lukkede pladser.

 

Endeligt skal det for god ordens skyld bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti i forlængelse af flerårsaftalen for kriminalforsorgen for 2004-2007 har besluttet at afsætte en samlet økonomisk ramme på godt 1 mia. kr. til opførelse af et nyt fængsel på Falster med 250 pladser. Det forudsættes imidlertid, at Statsfængslet i Vridsløselille, der har en tilsvarende kapacitet, lukkes, når det nye fængsel tages i brug, og at det nye fængsel derfor ikke får konsekvenser for kriminalforsorgens samlede fængselskapacitet.