Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 380 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 380 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes fremsende en oversigt over udviklingen i antallet af hjemmerøverier for perioden 2006, 2007 og 2008 samt oplyse, hvorledes de idømte straffe fordeler sig samt redegøre for status på de initiativer, der er beskrevet i Rigsadvokaten Informerer Nr. 8/2008.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

 

Rigspolitiet har om udviklingen i antallet af hjemmerøveriver for perioden 2006, 2007 og 2008 udtalt følgende:

 

”Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1-5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B117), at Rigspolitiet definerer hjemmerøverier ud fra følgende karakteristika:

 

·        Røverierne er begÃ¥et mod personer, som har eller af gerningsmanden eller gerningsmændene formodes at have adgang til større værdier.

·        Gerningsmanden eller gerningsmændene har udført røverierne efter forudgÃ¥ende planlægning.

·        Gerningsmanden eller gerningsmændene har haft et mÃ¥lrettet forsæt om at fÃ¥ udleveret et større udbytte i kontanter eller andre værdier.

·        Gerningsmanden eller gerningsmændene har pacificeret forurettede, herunder ved udøvelse af vold, ved fremsættelse af trusler eller ved at binde de pÃ¥gældende.

 

Rigspolitiet kan om udviklingen i antallet af hjemmerøverier for perioden 2006, 2007 og 2008 oplyse, at der i perioden er registreret i alt 80 hjemmerøverier, der fordeler sig på de enkelte år som følger:

 

2006:          24

2007:                    21

2008:                    35

 

Det kan endvidere oplyses, at der fra 1. januar 2009 til 10. februar 2009 er registreret i alt 6 hjemmerøverier.

 

Det bemærkes, at opgørelserne er behæftet med en vis grad af usikkerhed, idet sagerne er udfundet ved manuelle søgninger og udtræk i Politiets Sagsstyringssystem.

 

Det kan endelig oplyses, at Rigspolitiet i øjeblikket arbejder på en revision af definitionen af hjemmerøverier. Baggrunden herfor er, at en række røverier er blevet begået mod ældre eller svagelige personer i eget hjem, og hvor gerningsmændene tilsyneladende i deres planlægning har accepteret et potentielt lille udbytte til gengæld for en lavere risiko for, at den forurettede vil yde modstand. En revision af den af Rigspolitiet anvendte definition af begrebet hjemmerøveri vil således indebære en udvidelse af begrebet, hvorved også sådanne tilfælde omfattes.”

 

Rigsadvokaten har om de idømte straffe og status på de initiativer, der er beskrevet i Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2008, oplyst følgende:

 

”For så vidt angår status på de initiativer, der er beskrevet i Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2008, kan jeg oplyse følgende:

 

I februar 2008 tilkendegav den daværende justitsminister i en pressemed­delelse, at det bør være en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når et røveri foregår i et pri­vat hjem, og at røverier i private hjem skal straffes hårdt. Det blev også tilkendegivet, at Rigsadvokaten vil sikre, at anklagemyndigheden koordinerer indsat­sen og sank­tionspåstandene i sager om røveri i private hjem.

 

På denne baggrund og efter drøftelser i anklagemyndighedens fagudvalg om person­farlig kriminalitet iværksatte jeg den 14. april 2008 ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2008 en ny underretnings- og forelæggelsesordning vedrørende sager om hjemme­røveri, såle­des at alle sager om hjemmerøveri i forbindelse med tiltalerejsning nu forelægges rigsadvokaturen, ligesom rigsadvokaturen underrettes om alle domme in­den anke­fristens udløb.

 

Formålet med ordningen er, at rigsadvokaturen kan medvirke til, at det i disse sager fremhæves som en selvstændig skærpende omstændighed, at der er tale om et røveri begået i privat hjem, at anklagemyndighedens strafpåstand udformes derefter, og at domme, som efter rigsadvokaturens opfattelse er for milde, ankes med påstand om skærpelse.

 

Rigsadvokaturen får herved mulighed for at koordinere indsatsen og sanktionspåstan­dene i sager om røveri i private hjem, ligesom rigsadvokaturen er politikredsene be­hjælpelig med relevant retspraksis til brug for sagen.

 

Begrebet hjemmerøveri blev af anklagemyndigheden i Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2008 afgrænset således:

 

”Det er en forudsætning, at gerningsstedet skal være hus, lejlighed, sommerhus eller lignende, der benyttes til privat beboelse.

Sagen skal tillige være omfattet af straffelovens § 288 – eventuelt jf. § 21 om for­søg. Også røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, hvor der er tale om at bringe en stjålen ting i sikkerhed, og efter nr. 3, hvor man tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler, vil være omfattet. Den situation, hvor et tyveri udvikler sig til et røveri, f.eks., hvor ejendommens beboer overrasker en indbrudstyv, vil også være omfattet […].

Det forhold, at gerningsmanden er en bekendt til forurettede, udelukker ikke, at der kan være tale om hjemmerøveri. Også et røveri begået i forbindelse med ind­drivelse af gæld vil være omfattet af ordningen i pkt. 3, hvis der rejses tiltale efter straffelovens § 288.”

 

Denne afgrænsning af sagerne er forholdsvis bred og omfatter også en række sager, der næppe har været omfattet af den diskussion og omtale af hjemmerøverier, der i det seneste års tid har været i pressen.

 

Jeg kan oplyse, at de sager, der indtil nu har været forelagt rigsadvokaturen, synes at fordele sig i følgende tre kategorier:

 

1)      Røverier, hvor gerningsmanden og forurettede ikke har forudgÃ¥ende person­lige relationer, men hvor motivet mÃ¥ antages at være en formodning om vær­dier i forurettedes hjem.

2)      Røverier, der er begÃ¥et med baggrund i interne stridigheder eller uoverensstem­melser mellem forurettede og gerningsmanden eller personer med tilknytning til gerningsmanden, herunder hvad der kan betegnes som ”hævnmotiv”, og ogsÃ¥, hvor der er tale om et pÃ¥stÃ¥et skyldforhold mellem parterne, herunder narkogæld.

3)      Indbrud, som udvikler sig til et røveri.

 

Den overvejende del af de hidtil forelagte sager er omfattet af kategori 2, hvor der har været personlige relationer mellem forurettede og gerningsmanden. Derudover har der været et mindre antal sager omfattet af kategori 3 om indbrud, der har udviklet sig til rø­veri.

 

Om de sager, hvor der er faldet dom, kan jeg endvidere oplyse, at straffens længde er meget varierende. Det har dog også vist sig, at sagerne er af meget forskellig karakter, herunder både med hensyn til karakteren af truslen eller volden, om der er medbragt eller anvendt våben, udbyttets størrelse og omstændighederne i øvrigt, hvorunder rø­veriet er begået. Herudover spiller det ind, om den tiltalte er tidligere straffet, og hvor gammel den pågældende er. Der er i øvrigt mange af sagerne, der omfatter anden kri­minalitet end røveri. 

 

Jeg kan endvidere oplyse, at jeg den 29. januar 2009 af Justitsministeriet er blevet an­modet om at udarbejde en redegørelse for strafniveauet, når der foreligger det for­nødne grundlag herfor i lyset af den iværksatte underretnings- og forelæggelsesord­ning, samt på grundlag heraf at vurdere, om der kan være brug for yderligere initiati­ver med henblik på at sikre en skærpet strafferetlig vurdering på dette område.

 

Jeg forventer, at en sådan redegørelse kan foreligge efter sommerferien 2009.

 

Det tilføjes, at Højesteret vil få lejlighed til at tage stilling til sanktionsspørgsmålet i en sag, der omfatter røverier begået i private hjem, under behandlingen af en an­kesag, der er berammet den 3. marts 2009. Denne sag vil indgå i den omtalte redegø­relse og i min vurdering af det generelle strafniveau.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigspolitiet og Rigsadvokaten.