Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Brian Mikkelsen
/
 John Vestergaard
Spørgsmål nr. 367 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren redegøre for, hvordan man forventer at forbedre trivslen blandt personalet i Kriminalforsorgen, sÃ¥ledes at man ved næste trivselsmÃ¥ling ikke er under NFA's landsgennemsnit?â€
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som indledningsvist har bemærket, at Kriminalforsorgen ved trivselsmålingen har valgt et ambitiøst sammenligningsgrundlag ved at sammenligne sig med alle brancher og ikke kun med brancher, som har de samme specielle udfordringer med hensyn til arbejdsbetingelser mv. som Kriminalforsorgen har.
Direktoratet har videre oplyst, at det som opfølgning på den netop gennemførte trivselsmåling er besluttet at gennemføre en række initiativer, som skal bidrage til at forbedre personalets trivsel. Disse initiativer gennemgås nedenfor.
1. Umiddelbart efter at de lokale resultater er offentliggjort, bliver der afholdt fem regionale møder, hvor ledere og medarbejderrepræsentanter informeres om undersøgelsens resultater og får inspiration til, hvordan man lokalt kan følge op på undersøgelsen.
2. Direktoratet har udarbejdet et inspirationskatalog, hvor man kan hente inspiration til den lokale opfølgningsproces og til det videre arbejde med de enkelte dimensioner, som undersøgelsen afdækker.
3. Samtlige tjenestesteder i Kriminalforsorgen fÃ¥r tilbud om at fÃ¥ stillet en internt uddannet konsulent til rÃ¥dighed til afvikling af en sÃ¥kaldt â€trivselsdagâ€. PÃ¥ trivselsdagen sættes der fokus pÃ¥ de indsatsomrÃ¥der, som det enkelte tjenestested har valgt at arbejde videre med. Trivselsdagen skal skabe rammerne for en dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvad der lokalt kan gøres for at forbedre de udvalgte omrÃ¥der.
4. I april 2009 afholdes tre temadage om mobning, hvor alle tjenestesteder bliver inviteret.
5. Samtlige ledere i Kriminalforsorgen er netop blevet lederevalueret og vil efterfølgende individuelt modtage coaching om, hvordan de kan forbedre ledelsesindsatsen i forhold til personalet. Det forventes, at dette tiltag vil have stor betydning for en række af de dimensioner, som undersøgelsen afdækker. Her tænkes særligt på dimensionerne vedrørende ledelseskvalitet, rolleklarhed samt tillid mellem ledelse og medarbejdere.
6. Derudover er der planlagt et projekt vedrørende medarbejdernes kompetenceudvikling. Der vil her blive sat fokus på tjenestestedernes arbejde med strategisk kompetenceudvikling, ligesom der vil blive udarbejdet en central kompetencestrategi for Kriminalforsorgen.
Udover disse initiativer har Direktoratet for Kriminalforsorgen påpeget, at der i 2007, 2008 og 2009 er øremærket midler i Forebyggelsesfonden til arbejdsmiljøprojekter i Kriminalforsorgen. Med ansøgningsrunderne i 2007 og 2008 blev der bevilliget midler til 11 forskellige arbejdsmiljøprojekter, som skal mindske nedslidning af medarbejderne. Ni af disse projekter er allerede iværksat og bliver løbende evalueret med henblik på at finde frem til hvilke metoder, der særligt har effekt på Kriminalforsorgens institutioner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der med flerårsaftalen for Kriminalforsorgen for 2008-2011, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er afsat midler til en række projekter, som vurderes at have stor betydning for medarbejdernes trivsel. Følgende projekter vurderes at have særlig betydning for arbejdsmiljøet:
En række forhold i forbindelse med arbejdet i navnlig fængsler og arresthuse kan betragtes som vilkår, der ikke kan ændres, og hvor der derfor alene kan arbejdes med forebyggelse af de negative konsekvenser heraf. Det gælder for eksempel for den dobbelthed, der ligger i Kriminalforsorgens kerneopgave, som både vedrører kontrol og resocialisering. Og det gælder også for det forhold, at man skal kunne fungere døgnet rundt året rundt.
I forbindelse med undersøgelsen er der især ét forhold, der er tydeligt, nemlig det høje niveau for â€følelsesmæssige krav i arbejdetâ€. De to spørgsmÃ¥l, der belyser dette emne lyder: â€Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer?†og â€Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde?†Det er naturligt, at Kriminalforsorgens svar adskiller sig markant fra landsgennemsnittet pÃ¥ sÃ¥danne spørgsmÃ¥l.
Henset til de vilkår, som Kriminalforsorgens medarbejdere arbejder under, vurderes det ikke som en realistisk ambition at blive bedre end NFA’s landsgennemsnit på samtlige dimensioner. Kriminalforsorgens udfordring er derfor at komme tættere på landsgennemsnittet, end tilfældet er i dag og ikke mindst, at næste måling viser en positiv udvikling. Næste måling skal gennemføres i 2010.