Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:”I den artikel, der nævnes i spørgsmålet, omtales en konkretsag vedrørende ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejds-kraft omfattet af den såkaldte Østaftale, og i det sidste afsnit iartiklen anføres, at der er grund til at få svar på, hvorformyndighederne har trukket sagen i langdrag.I den anledning kan jeg mere generelt oplyse, at det ifølgeudlændingelovens § 59, stk. 4, er strafbart at beskæftige enudlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid medde for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.EU-borgere skal som udgangspunkt ikke have arbejdstilla-delse for at tage beskæftigelse her i landet. For statsborgerefra de 10 nye medlemslande gælder der dog en særlig over-gangsordning for arbejdskraftens fri bevægelighed. Denneovergangsordning indebar i en periode, at statsborgere fra denævnte lande ikke kunne tage lønnet beskæftigelse som ar-bejdstagere i Danmark, før de havde fået en opholds- og ar-bejdstilladelse fra Udlændingeservice.Overgangsordningen gælder kun for arbejdstagere, og ikkefor personer, som ønsker at etablere sig som selvstændige er-hvervsdrivende i Danmark, eller som ønsker at levere en tje-nesteydelse her i landet. Det følger endvidere af EU-retten, aten virksomhed, der er etableret i et EU-land, kan medbringeeller udstationere sine egne ansatte, når virksomheden skallevere en tjenesteydelse i et andet EU-land. Sådanne udstati-onerede arbejdstagere fra de 10 nye medlemslande har såle-des ikke været omfattet af de tidligere gældende krav om op-holds- og arbejdstilladelse, hvis en række nærmere angivnebetingelser var opfyldt, herunder at arbejdstagerne kunne be-tragtes som fast beskæftiget i den udstationerende virksom-hed.Til brug for vurderingen af, om der i en konkret sag er taleom ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft, vil an-2

klagemyndigheden sædvanligvis indhente en udtalelse fraUdlændingeservice.Om den konkrete sag, der er omtalt i spørgsmålet, kan jeg op-lyse, at den har været behandlet af Statsadvokaten for Kø-benhavn og Bornholm. Jeg har derfor til brug for besvarelsenaf spørgsmålet indhentet en udtalelse fra statsadvokaten, derbl.a. har oplyst følgende:”Den 3. august 2004 traf politiet 7 polske håndværkerepå en adresse i Læssøegade uden arbejdstilladelse.Håndværkerne var kontraktansatte i et polsk firma, somvar hyret til at arbejde i Læssøegade af bygherren. Afansættelseskontrakterne fremgik det, at samtlige hånd-værkere var midlertidigt ansatte i det polske firma itidsrummet fra juni 2004 til ultimo 2004, for to afhåndværkernes vedkommende dog til 28. februar 2005.Efterforskningen viste endvidere, at det polske firmavar oprettet umiddelbart forud for ansættelsen af depolske håndværkere.Sagen blev forelagt Udlændingestyrelsen (nu Udlæn-dingeservice), der i en udtalelse af 13. september 2004fandt, at de antrufne håndværkere arbejdede uden for-nøden tilladelse i Danmark.Udlændingestyrelsen anførte i den forbindelse, at derikke kunne fritages for opholds- og arbejdstilladelse,hvis arbejdstageren alene var løst tilknyttet den udstati-onerede virksomhed, hvilket Udlændingestyrelsenfandt var tilfældet her, idet håndværkerne var ansat iden polske virksomhed på tidsbegrænsede kontrakterkort forinden arbejdets begyndelse i Danmark.Udlændingestyrelsen anførte yderligere, at kravet om,at udlændingen skulle være fast beskæftiget i den ud-stationerende virksomhed, endvidere indebar, at detmåtte antages, at der efter omstændighederne ville kun-ne statueres omgåelse i et tilfælde, hvor der var tale omtjenesteydelser leveret af et firma, som måtte anses somkonstrueret til lejligheden med direkte henblik på atundgå overgangsordningens regler. Udlændingestyrel-sen havde dog ikke selvstændigt vurderet, om der efteromstændighederne ville kunne statueres omgåelse i denkonkrete sag, allerede fordi Udlændingestyrelsen vur-derede, at de polske håndværkere var løst tilknyttet denudstationerede virksomhed og derfor skulle have haftfornøden tilladelse i Danmark.Politidirektøren i København rejste den 30. december2004 tiltale mod bygherren for overtrædelse af udlæn-3

dingelovens § 59, stk. 2, og stk. 3 [nu § 59, stk. 4, ogstk. 5], ved i perioden fra midt i juli 2004 til den 11.november 2004 i en ejendom i Læssøegade i Køben-havn at have beskæftiget 7 polske statsborgere med ma-lerarbejde, rengøring og istandsættelse i 24 lejligheder,selvom udlændingene ikke havde arbejdstilladelse iDanmark.Ved Københavns Byrets dom af 31. maj 2005 blevbygherren idømt en bøde på 200.000 kr. for medvirkentil overtrædelse af straffelovens § 59, stk. 2.Det blev ved dommen lagt til grund, at det ikke – sompåstået af anklagemyndigheden – kunne bevises, at detpolske firma, som de pågældende håndværkere ifølgede tidsbegrænsede ansættelseskontrakter var ansat i, varoprettet proforma, således at det reelt var bygherren,som havde ansat de polske arbejdere.I stedet fandt retten i overensstemmelse med udtalelsenfra Udlændingestyrelsen, at reglerne om udstationeringikke var opfyldt med den begrundelse, at an-sættelseskontrakterne vedrørte nogle begrænsede tids-rum, hvorfor der ikke var tale om fast beskæftigelse.Bygherren blev på den baggrund dømt for medvirkentil overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, idethan ikke sikrede sig behørigt, at de polske håndværkerehavde enten opholds- eller arbejdstilladelse, eller at det-te ikke var påkrævet.Dommen blev af bygherren anket til Østre Landsretmed påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden an-kede tillige domme til Østre Landsret med påstand omdomfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse afstraffen.Den 19. januar 2006 afsagde EF-domstolen dom i sa-gen ”Kommissionen mod Tyskland” (C 244/04).Dommen gav Udlændingeservice anledning til at præ-cisere fortolkningen af begrebet ”fast beskæftigelse” iforbindelse med udstationeringsforhold, jf. Udlændin-geservices notat af 12. september 2006. Ifølge notatetkunne der på baggrund af EF-dommen ved vurderingenaf, om udstationeringsreglerne var opfyldte, ikke alenelægges vægt på, om ansættelse/udstationering for deansatte var tidsbegrænset, især ikke når kontrakternevedrørte en branche (som her byggefaget), der er karak-teriseret ved ofte at benytte kortvarige ansættelseskon-trakter.

På den baggrund og idet der var udsigt til, at grundlagetfor byrettens fældende dom ikke længere var tilstede,blev det i december 2006 besluttet at iværksætte efter-forskning i Polen med henblik på at få klarlagt, hvor-vidt nye beviser kunne tilvejebringes for, at firmaet iPolen var oprettet proforma alene med det formål, at de7 polske håndværkere skulle udføre arbejde på ejen-dommen i Læssøegade.Efterforskningen i Polen omfattede bl.a. afhøringer afnogle af de 7 polske håndværkere, der havde arbejdetpå ejendommen i Læssøegade, samt ransagning af fir-maet og undersøgelse af firmaets økonomi og øvrigeaktiviteter.Resultatet af efterforskningen blev i juni 2008 forelagtfor Udlændingeservice, der afgav udtalelse om sagenden 1. september 2008.Af udtalelsen fremgår det, at der på baggrund af EF-dommen af 19. januar 2006 ud over de tidsbegrænsedeansættelseskontrakter tillige som momenter i vurde-ringen af, om udstationeringsreglerne er opfyldt, skalindgå, om firmaet havde andre aktiviteter f.eks. i hjem-landet eller udlandet, hvorvidt medarbejderne modtoginstruktion og løn af det polske firma eller andre, ommedarbejderne havde udsigt til arbejde ved tilbageven-den til hjemlandet, hvem der sørgede for materialer,redskaber mv., og hvorvidt det udenlandske firma varmomsregistreret i Danmark.Efter resultatet af efterforskningen i Polen var det an-klagemyndighedens opfattelse, at der var tale om etetableret firma i Polen - om end nystartet - og at det udfra de af Udlændingeservice nævnte parametre måttekonstateres, at udstationeringsreglerne var opfyldte.Da der på den baggrund ikke var udsigt til, at anklage-myndigheden ville kunne løfte bevisbyrden for, at fir-maet i Polen var konstrueret til lejligheden med direktehenblik på at omgå overgangsordningens regler, eller athåndværkerne ikke havde været fast beskæftiget i detpolske firma, fandt jeg det rigtigst forud for bevisførel-sen i Østre Landsret at nedlægge påstand om frifindel-se.”Som det fremgår ovenfor, har der været tale om en langvarigsagsbehandling. Dette skyldes imidlertid bl.a., at der er taleom et kompliceret regelsæt, og at der har været anledning tilomfattende efterforskning ad flere omgange i den omhandle-de sag. Endvidere opstod der på baggrund af den nævnte af-5

Spørgsmål nr. 365 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar: