Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 363 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 363 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen om forældremyndighed, jf. REU alm. del – bilag 268, og oplyse, hvilke initiativer henvendelsen giver anledning til?”

 

Svar:

 

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres forældreansvarsloven med udgangspunkt i en konkret sag om transport i forbindelse med samvær og om barnets bopæl.

 

Justitsministeriet finder ikke at burde kommentere den konkrete sag, men kan mere generelt oplyse, at det er et hovedprincip i forældreansvarsloven, at barnets kontakt til begge forældre skal søges opretholdt. Det er endvidere begge forældres ansvar, at barnets samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, er velfungerende og kan praktiseres, jf. forældreansvarslovens § 19. Det er derfor et vigtigt element i loven, at forældrene skal samarbejde også om transporten i forbindelse med samvær.

 

Transporten af barnet i forbindelse med samvær skal som udgangspunkt foregå på den måde, at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet i forbindelse med afslutningen af samværet. Begge forældre skal endvidere afholde udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder også udgifter til en eventuel ledsagers transport.

 

Der kan være særlige omstændigheder i en sag, der gør, at dette udgangspunkt efter en konkret vurdering må fraviges. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er en meget stor forskel i forældrenes indkomster, hvis den ene af forældrene flytter, og flytningen gør transporten i forbindelse med samværet væsentligt mere besværlig eller bekostelig, hvis praktiske forhold gør det umuligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene af forældrene at deltage i transporten, eller hvis der foreligger andre særlige omstændigheder.

 

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvordan ansvaret for transporten skal fordeles, kan statsforvaltningen efter ansøgning træffe afgørelse om transporten, herunder om transportudgifterne, jf. forældreansvarslovens § 21.

 

Efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik kan forældrene søge kommunen om dækning af udgifterne til transporten af barnet i forbindelse med samvær.

 

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at retten efter forældreansvarslovens § 17 kan træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene, barnet skal bo, hvis forældrene er uenige herom. Det er en forudsætning for, at der kan træffes afgørelse om barnets bopæl, at der er fælles forældremyndighed. Det kan således ikke bestemmes, at barnet skal bo hos en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

 

Rettens afgørelse om, hvor barnet skal have bopæl, træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4. Retten vil således under sagens behandling bl.a. skulle belyse barnets perspektiv, jf. forældreansvarslovens § 34, og sørge for at der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.