Spørgsmål nr. 361 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Er ministeren enig med Dyrenes Beskyttelse i, jf.http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/0/ea6775-089b1ff14bc125753e00498011,at den pågældende dom vilhave konsekvenser for lovgivningen i Danmark angåendekatteopdræt, og vil ministeren medvirke til at en kattelov ud-arbejdes, så kattene – ligesom hundene – får sin egen lov?”

Svar:

1.

Retten i Randers afsagde den 27. oktober 2008 dom i en sag om over-trædelse af dyreværnsloven i forbindelse med, at en person drev er-hvervsmæssig handel med og opdræt af katte uden tilladelse, ligesom etstørre antal af de katte, som den pågældende holdt i forbindelse med ud-øvelsen af sit erhverv, ikke var blevet behandlet forsvarligt.Tiltalte i sagen blev fundet skyldig og idømt en bøde for overtrædelse afdyreværnsloven. Retten i Randers har oplyst over for Justitsministeriet, atdommen ikke er anket.

2.

Efter dyreværnslovens § 18, stk. 1, må erhvervsmæssig handel med ogopdræt af dyr kun drives med politidirektørens tilladelse. Det sammegælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling afdyr. Justitsministeren kan efter dyreværnslovens § 18, stk. 2, fastsætteregler om indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kanstilles til personalet, og om tilsyn.Justitsministeriet har bl.a. med hjemmel i dyreværnslovens § 18, stk. 2,den 12. december 2002 udstedt bekendtgørelse nr. 1022 om erhvervs-mæssig handel med dyr (herefter dyrehandlerbekendtgørelsen) med sene-re ændring. Endvidere har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr.1466 af 12. december 2007 om erhvervsmæssig handel med og opdræt afhunde samt hundepensioner og hundeinternater med senere ændring.Dyrehandlerbekendtgørelsen omfatter hold af dyr, herunder katte, somled i erhvervsmæssig handel med dyr fra eller uden fast forretningsstedog indeholder bl.a. regler om indretning af lokaler og dyreanlæg.Det følger således af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at lokaler og udstyrskal være tilpasset de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov, og hvis dyrene holdes i udendørs dyreanlæg,2

skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samti-dig kan søge hvile, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.Overtrædelse af dyrehandlerbekendtgørelsens bestemmelser straffes medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, med mindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.Dyrehandlerbekendtgørelsen suppleres af dyreværnslovens almindeligeregler. Efter dyreværnslovens § 1, skal dyr behandles forsvarligt og be-skyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligulempe. Det følger endvidere af dyreværnslovens § 2, at enhver, der hol-der dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de hu-ses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse medanerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Af dyreværnslovens § 3, stk. 1, fremgår det, at rum eller arealer, hvor dyrholdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf.dyreværnslovens § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødnebevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med de-res behov.Overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1-3 straffes som udgangspunkt medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, nr.1. Det anses for at være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsener begået i forbindelse med udførelsen af erhverv, jf. dyreværnslovens §28, stk. 7.

3.

Som den nævnte dom fra Retten i Randers viser, er katte som alle an-dre dyr omfattet af dyreværnslovens almindelige bestemmelser om for-svarlig behandling af dyr mv.Når dyreværnsloven ikke indeholder særskilte regler om kattehold, ogder ikke findes en særskilt lov for katte, som der gør for hunde, skyldesdet navnlig, at hundeloven oprindeligt blev vedtaget med henblik på atsikre, at hundeejere, hvis hunde forårsager skade på personer eller ejen-dom, er erstatningspligtig for skaden, og at politiet har visse beføjelser iforhold til bidske hunde og hunde, der forstyrrer de omkringboendes roved gøen eller tuden. Katte kan ikke skade personer og ejendom i sammeomfang som hunde, og de larmer som regel heller ikke så meget som3

hunde. På den baggrund finder jeg ikke umiddelbart, at der er det sammebehov for en nærmere regulering af kattes forhold. Jeg har derfor ingenaktuelle planer om at foreslå en selvstændig lov om katte.Som bekendt prioriterer regeringen imidlertid dyrevelfærd meget højt.Regeringen anmodede derfor allerede i april 2002 Det Dyreetiske Rådom at se nærmere på forholdene for katte og komme med anbefalinger tilforbedring af kattenes velfærd.I september 2004 afgav Det Dyreetiske Råd sin udtalelse om katte. Rådetanbefaler i udtalelsen, at der udarbejdes regler om bl.a. erhvervsmæssigthold og opdræt af katte. Det Dyreetiske Råd henviser i den forbindelsetil, at sådanne regler allerede findes for hunde, og at rådet ikke ser nogengrund til ikke at stille tilsvarende krav til erhvervsmæssigt hold og op-dræt af katte. Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på at implementerebl.a. denne anbefaling fra Det Dyreetiske Råds udtalelse. Planen er i denforbindelse, at der efter drøftelse med relevante aktører, herunder Dyre-værnsrådet, skal udarbejdes en særlig bekendtgørelse om erhvervsmæs-sigt hold og opdræt af katte.