Spørgsmål nr. 356 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren kommentere blogindlæg fra Poul Høi, jf.REU alm. del – bilag 261, og oplyse, om ministeren agter attage problemet op på EU-plan?”

Svar:

I det pågældende blogindlæg anføres på baggrund af en omtale af de en-gelske regler og domstolsafgørelser om erstatning for injurier, at der børindføres regler – om muligt i EU – som bl.a. sikrer, at ”tvivlsomme inju-riedomme ikke kan retshåndhæves”.Justitsministeriet kan oplyse, at domme om betaling af erstatning somfølge af ærekrænkelser er omfattet af anvendelsesområdet for BruxellesI-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (nr.44/2001). Efter forordningen skal medlemsstaterne i EU gensidigt aner-kende og fuldbyrde retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,der er afsagt i de øvrige medlemsstater. Forordningen finder anvendelse iDanmark som følge af en parallelaftale med EU, der er gennemført idansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006.Det følger af forordningen, at domme om betaling af erstatning som følgeaf ærekrænkelser, der er afsagt i de øvrige medlemsstater, som udgangs-punkt skal anerkendes og fuldbyrdes, uden at den udenlandske dom kanefterprøves med hensyn til sagens realitet, jf. artikel 36 og artikel 45, stk.2, i forordningen. Anerkendelse og fuldbyrdelse kan dog afslås, hvis an-erkendelse og fuldbyrdelse vil stride mod grundlæggende retsprincipper,jf. artikel 34, nr. 1. EF-domstolen har udtalt, at dette forudsætter, at ind-grebet udgør en åbenbar overtrædelse af en retsregel, der anses for væ-sentlig i retsordenen i den medlemsstat, anmodningen om anerkendelserettes til, eller af en rettighed, der er anerkendt som grundlæggende i denpågældende retsorden, jf. præmis 37 i dom af 28. marts 2000 i sag C-7/98, Krombach mod Bamberski.Efter Bruxelles I-forordningen kan en national domstol, der modtager enanmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en udenlandsk dom ombetaling af erstatning som følge af en ærekrænkelse, således afslå at an-erkende og fuldbyrde den pågældende dom, hvis anerkendelse og fuld-byrdelse efter den nationale domstols vurdering vil udgøre en åbenbar2

overtrædelse af en grundlæggende rettighed, som f.eks. retten til ytrings-frihed.Den meget begrænsede adgang efter Bruxelles I-forordningen – og tidli-gere EF-domskonventionen – til at efterprøve andre medlemsstaters rets-afgørelser er begrundet i et ønske om så vidt muligt at sikre, at den gen-sidige anerkendelse og fuldbyrdelse af domme på tværs af grænserne iEU er effektiv.Hertil kommer, at EU-medlemsstaterne alle har tilsluttet sig Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis de nationale retsmidler moden retsafgørelse er udtømt, har domfældte således mulighed for at klagetil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få prøvet, om rets-afgørelsen udgør en krænkelse af en af de grundlæggende rettigheder,ifølge konventionen.Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at engelske domstole har til-kendt uproportionale erstatningsbeløb i to konkrete sager om ærekræn-kelser, og fandt, at dette udgjorde overtrædelser af retten til ytringsfrihedefter artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen, jf. dom af 23. juni1995 i sag nr. 18139/91, Tolstoy Miloslavsky mod The United Kingdom,og dom af 15. februar 2005 i sag nr. 68416/01, Steel and Moris mod TheUnited Kingdom.På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er grundlag for attage de spørgsmål, som blogindlægget fra Poul Høi omhandler, op påEU-plan.