Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 351 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 


Spørgsmål nr. 351 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren lade grundlovsforhør omfatte af forsøgsordningen for videokonforencer i Syd- og Sønderjylland, jf. den nye politiaftale, idet politikredsen med sin store geografiske spredning kunne undgå den store transportafstand til dommervagten i de forskellige retskredse?”

 

Svar:

 

1. Efter retsplejelovens § 748, stk. 8, 1. pkt., kan retten tillade, at sigtede deltager i et retsmøde via videokommunikation, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Det er endvidere en forudsætning, at sigtede samtykker. Bestemmelsen omfatter retsmøder under efterforskningen af en straffesag, hvor der skal tages stilling til anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder retsmøder hvor der skal tages stilling til, om sigtede fortsat skal være varetægtsfængslet, varetægtsfængslet i isolation eller undergivet anden frihedsberøvende foranstaltning efter retsplejelovens kapitel 70.

 

Bestemmelsen omfatter derimod ikke grundlovsforhør, og retten kan derfor ikke tillade, at sigtede deltager i et grundlovsforhør via videokommunikation.

 

Bestemmelserne om anvendelse af videokommunikation, herunder retsplejelovens § 748, stk. 8, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 358 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen). Bestemmelserne er ikke sat i kraft bl.a., fordi de tekniske forudsætninger herfor ikke har været opfyldt.

 

2. Bestemmelserne om anvendelse af videokommunikation bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I (Instansordningen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans).

 

Spørgsmålet om, hvorvidt grundlovsforhør også bør være omfattet af bestemmelserne om videokommunikation, blev overvejet af Retsplejerådet i betænkningen side 354 f. Retsplejerådet fandt imidlertid ikke grundlag for at lade grundlovsforhør være omfattet af bestemmelserne.

 

Retsplejerådet lagde bl.a. vægt på, at den første iværksættelse af varetægtsfængsling er det alvorligste straffeprocessuelle tvangsindgreb, og at sigtede efter reglerne skal være alvorligt syg eller bevidstløs for ikke fysisk at blive fremstillet for retten i grundlovsforhøret. Retsplejerådet overvejede endvidere betydningen af artikel 5, stk. 3, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt grundlovens § 71, stk. 3.

 

3. Justitsministeriet kan tilslutte sig Retsplejerådets opfattelse, hvorefter der ikke skal være mulighed for at anvende videokommunikation ved grundlovsforhør. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at lade grundlovsforhør være omfattet af ordningen med anvendelse af videokommunikation i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

 

4. Regeringen vil i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag, der giver mulighed for uden sigtedes samtykke at anvende videokommunikation ved retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling eller andre frihedsberøvende foranstaltninger efter retsplejelovens kapitel 70. I overensstemmelse med de overvejelser, der er gengivet ovenfor, vil lovfor-slaget ikke komme til at indeholde regler om, at sigtede kan deltage i grundlovsforhør via videokommunikation.