Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
12. januar 2009HVE401392008-792-0750
Udkast til talepapir
Til brug ved besvarelsen den 13. januar 2009, kl.15.00, af samrådsspørgsmål Z-AB (alm. del)
De pågældende samrådsspørgsmål er sålydende
Samrådsspørgsmål Z:”Vil ministeren i lyset af tidligere PET-chef Bonnichsens bi-drag i den offentlige debat redegøre for reglerne om nuvæ-rende og tidligere offentligt ansattes ytringsfrihed?”
Samrådsspørgsmål Æ:”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at flere fortolkerministerens indskærpelse af Bonnichsens tavshedspligt i etsvar til Folketinget som et forsøg på at begrænse Bonnichsensytringsfrihed?”
Samrådsspørgsmål Ø:”Vil ministeren redegøre for, om sagen med Bonnichsen giveranledning til fremtidige initiativer i forhold til at sikre yt-ringsfriheden for offentligt ansatte og tidligere offentligt an-satte?”
Samrådsspørgsmål AA:”Justitsministeren bedes redegøre for, hvorledes ministerensytringer om professor Henning Koch på samme måde somministerens ytringer om tidl. Chef for PET Hans Jørgen Bon-nichsen kan betragtes som et angreb på ytringsfriheden.”
Samrådsspørgsmål AB:”Ministeren bedes desuden mundtligt fremlægge dokumenta-tion for, at professor Henning Koch ikke er til at regne med,da han fuldstændigt udokumenteret ifølge ministeren ofte ta-ger fejl, samt svare på, om ministerens holdninger skal tagessom udtryk for, at regeringen har fortrudt, at man ofte brugerprofessor Henning Koch til forskelligt betroet arbejde.”
2
1.Udvalget har bedt mig om at besvare en rækkespørgsmål, som vedrører offentligt ansattes ytringsfrihed,og jeg vil tillade mig at besvare dem samlet.
Til en start vil jeg gerne – for at undgå enhver tvivl – gi-ve udtryk for, at det efter min opfattelse er vigtigt, at of-fentligt ansatte bidrager til den offentlige debat.
Det skyldes bl.a., at de offentligt ansatte – i kraft af denspecialviden, som de besidder inden for deres forskelligefagområder – i en række tilfælde vil kunne medvirke tilat nuancere og kvalificere den offentlige debat. Offentligtansatte vil f.eks. kunne bidrage med oplysninger om,hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger harhaft på et område.
Offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat eraltså ikke blot af betydning for den enkelte ansatte, mener i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet somsådan. Det er med andre ord væsentligt, at offentligt an-3
satte, som ønsker at deltage i den almindelige samfunds-debat, også gør det.
2.Jeg vil så vende mig mod de stillede spørgsmål og be-gynde med at redegøre for reglerne om offentligt ansattesytringsfrihed.
Som offentligt ansat er man som alle andre borgere om-fattet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed ogkan på egne vegne deltage i den offentlige debat og frem-sætte personlige meninger og synspunkter. Dette gælderogså emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.
Der gælder dog visse begrænsninger i offentligt ansattesytringsfrihed.
Man må således ikke ytre sig om tavshedsbelagte oplys-ninger eller fremkomme med ærekrænkende udtalelser.Man må heller ikke ytre sig i en urimelig grov form eller
4
fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentligeforhold inden for eget arbejdsområde.
Derudover må der, af hensyn til offentlige myndighedersinterne beslutningsproces og funktionsevne, i særlige til-fælde udvises tilbageholdenhed med hensyn til ytringerom forhold, der vedrører eget arbejdsområde. Denne be-grænsning gælder normalt kun for centralt placeredemedarbejdere tæt på beslutningsprocessen.
Reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed er nærmereomtalt i den vejledning, som regeringen udsendte i sep-tember 2006 som opfølgning på betænkningen om yt-ringsfrihed og meddeleret for offentligt ansatte.
3.Udvalget har endvidere bedt mig redegøre for minholdning til, at flere fortolker et svar, jeg har afgivet tilFolketinget, som et forsøg på at begrænse tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsens ytringsfrihed.
5
Jeg går ud fra, at der sigtes til min besvarelse af spørgs-mål nr. S 394 fra medlem af Folketinget Marlene Harp-søe (DF).
I det pågældende spørgsmål blev jeg spurgt, om jeg men-te, at udtalelserne fra Hans Jørgen Bonnichsen vedrøren-de efterretningstjenestens materiale på de to tunesere,som er mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Vester-gaard, kan være til indirekte skade for opklaringen af sa-gen.
Jeg svarede i den anledning, at tidligere medarbejdereved Politiets Efterretningstjeneste naturligvis ikke er af-skåret fra at ytre sig i den offentlige debat, men at detsiger sig selv, at tavshedspligten sætter betydelige græn-ser for, i hvilket omfang de pågældende kan udtale sigom tjenestens arbejdsmetoder mv. på grundlag af denindsigt, som de har opnået under deres ansættelse hosPolitiets Efterretningstjeneste.
6
Dette er fortsat min opfattelse, og udtalelsen afspejlersådan set blot, hvad der følger af de gældende regler omoffentligt ansattes ytringsfrihed, som jeg tidligere har re-degjort for.
For så vidt angår de konkrete udtalelser, der var henvisttil i spørgsmålet, ønskede jeg ikke dengang at kommente-re disse, og det ønsker jeg fortsat ikke.
Ligesom i min besvarelse af det pågældende spørgsmålvil jeg imidlertid gerne generelt understrege, at tidligeremedarbejdere hos Politiets Efterretningstjeneste efter minopfattelse bør være meget opmærksomme på, at deresudtalelser ikke kommer til at fremstå på en måde, der kanskade tjenestens arbejdsvilkår.
Når jeg fremkom med denne i og for sig meget selvfølge-lige betragtning, skal det ses i lyset af, at det er et relativtnyt fænomen, at tidligere medarbejdere udtaler sig omspørgsmål, der har relation til tjenestens arbejde.7
4.Så er der spørgsmålet om, hvorvidt der er anledning tilfremtidige initiativer i forhold til at sikre ytringsfrihedenfor nuværende og tidligere offentligt ansatte.
Dette spørgsmål er – som bekendt – blevet drøftet her iudvalget i flere omgange, og senest i sidste folketings-samling i forbindelse med et forslag til folketingsbeslut-ning fra Enhedslisten, som ikke blev vedtaget.
Af de grunde, som der fra Justitsministeriets side blevgivet udtryk for i forbindelse med den seneste drøftelse afspørgsmålet, er det fortsat regeringens opfattelse, at derikke er anledning til at tage yderligere initiativer på om-rådet. Den ordning, vi har om offentligt ansattes ytrings-frihed, er således efter regeringens opfattelse tilfredsstil-lende.
5.Hvad endelig angår de stillede spørgsmål om professorHenning Kochs ytringsfrihed, så går jeg ud fra, at der sig-8
tes til de kommentarer, som jeg er fremkommet med irelation til Henning Kochs udtalelser om Integrationsmi-nisteriets lovforslag om udlændinge på tålt ophold (L 69).
Som bekendt har Henning Koch givet udtryk for, at denordning, som det pågældende lovforslag lagde op til – ogsom nu er vedtaget af Folketinget – vil indebære friheds-berøvelse, og at ordningen vil stride mod grundlovens §71 om frihedsberøvelse.
Justitsministeriet er ikke enig i den retsopfattelse, somprofessor Henning Koch har givet udtryk for, og jeg vilgerne understrege, at de udtalelser, jeg er fremkommetmed i forbindelse med diskussionerne om lovforslag nr.L 69, har haft til formål at markere denne uenighed.
Samtidig er det også vigtigt for mig at fremhæve, atuenigheden drejede sig om væsentlige forhold; nemligforholdet mellem et af regeringens lovforslag og grund-loven. Og når der rejses spørgsmål af den karakter, mener9
jeg, at regeringen skylder at tage del i debatten og gøredet klart, hvad regeringens holdning er.
Men det har altså ikke været min hensigt at stille spørgs-målstegn ved professor Hennings Kochs ret til at haveden opfattelse, at det pågældende lovforslag skulle være istrid med grundloven, eller ved hans faglige kvalifikatio-ner.
Og jeg vil gerne slå fast, at regeringen ikke på nogen må-de bestrider Henning Kochs kvalifikationer som medlemaf nuværende og kommende sagkyndige udvalg. Sombekendt er Henning Koch jo medlem af Justitsministeri-ets udvalg om PET.
6.Jeg håber hermed at have besvaret de stillede spørgs-mål.
Tak.
10
