Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 335 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at sovemedicin skal indtages kl. 20.50 hver dag, og at den indsatte skal holde sig vågen indtil kl. 22, hvor stuerne aflåses (for egen sikkerheds skyld) med den virkning til følge, at det kan medføre voldsomme bivirkninger? Det drejer sig om Imovane, som kan give anterograd amnesi.”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet rådført sig med direktoratets konsulent i almenlægelige og hygiejniske forhold. I den forbindelse er det oplyst, at Sundhedsstyrelsen tilråder, at sovemedicin kun bør ordineres i udvalgte situationer i kortere perioder af ca. en til to ugers varighed, idet sovemidler har en afhængighedsskabende effekt, og sovemidlers søvnfremkaldende effekt sædvanligvis ophører efter få ugers kontinuerlig behandling. Det anbefales, at alle sovemidler indtages fra 15 til 30 minutter, før den pågældende ønsker at sove af hensyn til lægemidlernes påvirkning af centralnervesystemets søvncenter. Dette anbefales uanset omfang og typer af lægemidlernes registrerede bivirkninger, der dog altid af den ordinerende læge skal afvejes i forhold til den ønskede effekt af lægemidlet.

 

”Anterograd amnesi” er en bivirkning, som indebærer, at der kan opstå hukommelsesbesvær. Det betyder, at personen eventuelt efter indtagelse af f. eks. Imovane kan komme ud for at have besvær med at huske forhold, der indtræder på dagen efter indtagelse af Imovane. Hertil skal bemærkes, at så godt som alle lægemidler kan medføre bivirkninger, og at lægen altid ved ordination af lægemidler skal afveje chancer for ønsket gavnlig effekt over for risiko for uønskede bivirkninger, hvilket patienten skal informeres om.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at sovemedicin under hensyntagen til institutionernes medicinudleveringsprocedure bør udleveres (og indtages) så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor døren til cellen/opholdsrummet låses. På den måde vil medicinen kunne indtages 15-30 minutter før indsovning, hvilket er lægeligt anbefalet af hensyn til lægemidlernes påvirkning af centralsystemets søvncenter.

 

Det forhold, at medicin, herunder sovemidler, udleveres og skal indtages mellem kl. 21.00 og kl. 22.00, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 334 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), hindrer ikke, at den indsatte kan lægge sig til at sove inden indelåsning, hvorved risikoen for bivirkningen ”anterograd amnesi” mindskes. Det bemærkes i den forbindelse, at den indsatte selv har  mulighed for at låse celledøren indefra. Såfremt sovemedicinen ordineres i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, dvs. i korte perioder med henblik på at reetablere den indsattes søvn, er der alene tale om en kort periode, hvor den indsatte bør lægge sig til at sove, før den indsatte under normale omstændigheder ville lægge sig til at sove.