Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 325 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 325 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvilke initiativer giver artiklen: ”Indsatte fanget i finansklemme”, der blev bragt i JP Århus den 28. december 2008, anledning til set i lyset af, at indsatte har pligt til at arbejde?”

 

Svar:

 

Efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, har en afsoner ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet. Efter § 38, stk. 2, kan justitsministeren, hvor praktiske eller andre særlige hensyn gør det nødvendigt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte.

 

Justitsministeren har i medfør af sidstnævnte bestemmelse fastsat regler om, at afsonere, der er anbragt i et arresthus, ikke er omfattet af bestemmelsen i lovens § 38, stk. 1. De pågældende skal dog tilbydes beskæftigelse. Dette fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse af 17. maj 2001 om beskæftigelse mv. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen).

 

På samme måde skal varetægtsarrestanter tilbydes beskæftigelse, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

 

Disse regler indebærer således, at både varetægtsarrestanter og afsonere skal tilbydes beskæftigelse, mens det kun er afsonere i fængsler, som har beskæftigelsespligt.

 

Som beskæftigelse henregnes eksempelvis deltagelse i produktionsvirksomhed, økonomidrift såsom rengøring og bygningsvedligeholdelse, undervisning, produktionsskole og i behandlingsprogrammer.

 

Vedrørende arresthusene

Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med at fremskaffe arbejdsopgaver til beskæftigelse af indsatte i arresthusene. Det er Kriminalforsorgens indtryk, at dette kan hænge sammen med, at danske firmaer hyppigere end tidligere henlægger denne type arbejdsopgaver til udførelse i udlandet. Som følge heraf har Kriminalforsorgen iværksat målrettede markedsføringskampagner for at tilvejebringe andre former for opgaver som underleverandør. Sideløbende hermed er beskæftigelsesfaciliteterne udbygget i de arresthuse, hvor det fysisk har været muligt.

 

Aktuelt samarbejder Kriminalforsorgen med ca. 500 private virksomheder, heraf med ca. 200 i arresthussektoren. I nedgangskonjunkturer, som aktuelt finanskrisen, bliver beskæftigelsen i arresthusene naturligvis berørt, idet arbejdsopgaverne ofte udføres som underleverandør for private virksomheder.

 

Ved tilpasning af beskæftigelsen af de indsatte til de foreliggende arbejdsopgaver benytter Kriminalforsorgen en række initiativer, f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring og bygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning samt diverse projektarbejder med f.eks. udsmykning og idræt. Desværre vil der i arresthusene være nogle indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse, og disse kompenseres økonomisk med arbejdspenge for manglende arbejde samt mulighed for udvidede fritidsaktiviteter.

 

Vedrørende fængslerne

I fængslerne er beskæftigelsestilbuddene meget bredere end i arresthusene. Kriminalforsorgens egenproduktion af møbler, inventar og forplejning samt landbrugsdrift danner et solidt grundlag for beskæftigelsen. Derudover er der beskæftigelsestilbud i relation til bygningsvedligeholdelse, f.eks. inden for maler-, murer-, tømrer-, smede-, vvs- og elektrikerfaget samt vedligeholdelse af park og anlæg.

 

For indsatte, der ønsker uddannelse, er der tilbud om blandt andet forberedende voksenundervisning i læsning og matematik, i almen voksenuddannelse svarende til 9. og 10. klasse, i HF enkeltfag, i specialundervisning og i dansk og/eller engelsk for to-sprogede og udlændinge.

 

For indsatte, der ønsker erhvervsuddannelse, har flere fængsler tilbud om at tage forskellige grundforløb. Disse grundforløb afvikles på fængslernes værksteder, oftest i samarbejde med lokale erhvervsskoler.

 

Endelig har fængslerne en bred vifte dels af behandlingstilbud rettet mod indsattes misbrug af narkotiske stoffer og alkohol, dels af programmer rettet mod indsatte med en uhensigtsmæssig adfærd som f.eks. det kognitive færdighedsprogram, anger management og voldsforebyggelse. 

 

Finanskrisen påvirker imidlertid også beskæftigelsen negativt i fængslerne, navnlig på de områder hvor der samarbejdes med private virksomheder. Ved tilpasning af beskæftigelsen af de indsatte i fængslerne til et faldende antal arbejdsopgaver benytter Kriminalforsorgen på samme måde som i arresthussektoren en række initiativer som f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring og bygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte til undervisning samt diverse projektarbejder.