Spørgsmål nr. 306 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvad er ministerens holdning til forslaget, som er omtalt iBerlingske Tidende den 26. december 2008 fra en arbejds-gruppe under Domstolsstyrelsen, om at forenkle ekspeditio-nen af bødesager”

Svar:

Den artikel, som er nævnt i spørgsmålet, angår overvejelserne i en ar-bejdsgruppe under Domstolsstyrelsen, der bl.a. har overvejet en eventuelforenkling af den gældende ordning for såkaldt udenretlig bødevedtagel-se.Efter den gældende ordning kan anklagemyndigheden udsende et bødefo-relæg til sigtede, hvori anklagemyndigheden kan tilkendegive, at sagenkan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædel-sen, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Det vil sige, at den sigtede positivtskal erklære at ville betale den forelagte bøde. Hvis den sigtede ikke kanerklære sig skyldig eller blot ikke reagerer på bødeforelægget, sendessagen til retten til afgørelse. Hvis sigtede (tiltalte) udebliver fra det rets-møde, som retten indkalder til, kan retten afsige en udeblivelsesdom, jf.retsplejelovens § 897, stk. 1.Domstolsstyrelsen har oplyst, at den nævnte arbejdsgruppe har overvejetto mulige modeller med henblik på at opnå en mere effektiv behandlingaf sager, hvor den sigtede ikke vedtager et udenretligt bødeforelæg.For det første har arbejdsgruppen overvejet, om der bør indføres en ord-ning, hvor anklagemyndigheden i forbindelse med udstedelsen af et bø-deforelæg til sigtede vejleder om, at den pågældende skal betale bødeneller rette henvendelse til anklagemyndigheden inden en vis frist, hvissagen ønskes behandlet ved domstolene. Hvis sigtede ikke reagerer påbødeforelægget, anses han eller hun for at have vedtaget bøden, der her-efter kan inddrives hos den pågældende. Efter denne ordning ville sigtedesåledes ved sin blotte passivitet over for anklagemyndighedens bødefore-læg blive forpligtet til at betale den forelagte bøde.For det andet har arbejdsgruppen overvejet en ændring af den gældendeordning, således at sagen ligesom i dag sendes til retten, hvis den sigtedeikke reagerer på bødeforelægget, men således at retten herefter sender etbrev til den sigtede (tiltalte), hvori den pågældende bliver vejledt om, at2

han eller hun enten kan betale bøden eller kan rette henvendelse til retten,hvis sagen ønskes behandlet i et retsmøde. Hvis sigtede (tiltalte) ikke re-agerer over for retten, vil retten ligesom i dag kunne afsige en udeblivel-sesdom, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, men uden at derskal reserveres tid i rettens kalender til et retsmøde, hvor der også skaldeltage en anklager.Det er efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt løbende at være op-mærksom på, at straffesager behandles så hurtigt og effektivt som muligthos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det er samtidig væ-sentligt at sikre, at behandlingen lever op til grundlæggende retssikker-hedshensyn i forhold til den person, som er mistænkt for en strafbarhandling, og som risikerer at blive pålagt en straf.Det er en domstolsopgave at tage stilling til, om der er grundlag for atpålægge en person, der ikke erklærer sig skyldig, et strafansvar, såledesat en sådan person alene straffes efter en forudgående domstolsprøvelseaf, om både de indholdsmæssige og processuelle betingelser for at straffeden pågældende er til stede. Den gældende ordning med behandling afudenretlige bødevedtagelser bygger på, at den sigtede udtrykkeligt overfor anklagemyndigheden erklærer sig skyldig og rede til at betale denforelagte bøde. I modsat fald indbringes sagen som alle andre straffesa-ger for retten, der herefter tager stilling til, om der er grundlag for atstraffe den pågældende. I disse sager, hvor der alene er spørgsmål ombødestraf, kan retten efter retsplejelovens § 897, stk. 1, hvis den tiltalteudebliver fra retsmødet, afsige en udeblivelsesdom, hvis omstændighe-derne ikke taler imod det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er uklart,hvad tiltalen omfatter, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt anklagemyn-digheden har henført forholdet under den korrekte straffebestemmelse.En eventuel ordning, hvorefter alene den sigtedes passivitet over for an-klagemyndighedens bødeforelæg skulle være tilstrækkeligt grundlag forat anse den pågældende for skyldig, og hvor der ikke ville ske en forud-gående domstolsprøvelse af, om betingelserne for at straffe den pågæl-dende er opfyldt, ville således efter Justitsministeriets opfattelse rejsevæsentlige principielle spørgsmål i forhold til, hvilken myndighed derkan pålægge en person et strafansvar.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at indføre ensådan ordning i dansk ret. Justitsministeriet vil derimod i samarbejdemed bl.a. Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen nærmere overveje de mu-3