Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 301 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Brian Mikkelsen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 301 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Kan ministeren oplyse, om der er fastsat tidsgrænser for isolationsfængsling under afsoning?â€
Svar:
Udelukkelse fra fællesskab under afsoning kan ske med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 63. Efter denne bestemmelse kan en indsat udelukkes fra fællesskab, hvis det er nødvendigt 1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd, 2) for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn eller påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller 3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.
Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven fastsat en øvre grænse for længden af en sådan udelukkelse fra fællesskab. Udelukkelse fra fællesskab må imidlertid ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 5. Udelukkelse fra fællesskab skal endvidere straks bringes til ophør, når betingelserne ikke længere er opfyldt, og institutionen skal mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvist at bringe udelukkelsen til ophør, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 7.
Spørgsmålet om en øvre grænse for udelukkelse fra fællesskab blev overvejet af en arbejdsgruppe, nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen, der i december 2001 afgav en rapport om, hvorvidt de ændrede regler om varetægtsfængsling i isolation burde have afsmittende virkning på reglerne om udelukkelse fra fællesskab. På baggrund af arbejdsgruppens rapport blev det besluttet ikke at indføre en ufravigelig overgrænse for udelukkelse fra fællesskab, idet der i ganske særlige tilfælde, f.eks. over for særligt farlige og undvigelsestruede indsatte, skønnedes at være behov for udelukkelse fra fællesskab i længere tid.
Som et resultat af arbejdsgruppens indstilling blev der i øvrigt i 2003 fastsat regler om, at personalet i fængsler og arresthuse skal være særligt opmærksom på, om en indsat, der er udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage, har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder af psykiater mv. Personalet skal endvidere overveje, om der kan ske lempelser i udelukkelsen, f.eks. i form af fællesskab med en eller flere andre indsatte i cellen eller under gårdtur. Lempelserne kan også bestå i mulighed for at arbejde i fællesskab eller i aktiviteter i fritiden med en eller flere andre indsatte eller med personalet. Endelig skal den indsatte tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med for eksempel præst, læge eller psykolog, have tv stillet gratis til rådighed og have særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fællesskab.
En indsat, der har været udelukket fra fællesskab i mere end tre måneder, skal herudover så vidt muligt tilbydes særligt veludstyret celle og mulighed for udvidet besøg.
Yderligere lempelser i afsoningen for indsatte, der er udelukket fra fællesskab, trådte i kraft den 1. juli 2008. Ændringerne medførte, at indsatte under 18 år, som har været udelukket fra fællesskab i et sammenhængende tidsrum af mere end 4 ugers varighed, og indsatte på 18 år og derover, som har været udelukket fra fællesskab i et sammenhængende tidsrum af mere end 6 måneders varighed, tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt, ud over den aktivering, som følger af de regler, der trådte i kraft i 2003.