Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om ministeren mener, at borgerne i Fredericia fÃ¥r den kriminalitetsbekæmpelse, som den afgÃ¥ede justitsminister lovede borgerne i Fredericia?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Sydøstjyllands Politi har oplyst, at kriminalitetsbekæmpelsen i Fredericia sker dels ved den lokale indsats, der udføres af politiet i Fredericia, dels ved den understøttelse som politikredsens centrale afdelinger leverer.
Der har i lighed med hele politikredsen også været en stigning i kriminaliteten i Fredericia i løbet af 2008. Særligt er antallet af røverier steget forholdsvis meget i Fredericia.
Politikredsen efterforsker intensivt for at opklare røverierne. Efterforskningssektionen under lokalpolitiet i Fredericia har med en særlig arbejdsgruppe fokus på 23 røveriforhold, der er begået i perioden marts 2008 og frem. Pt. er der 5 personer varetægtsfængslet for røverier, og de er sigtet for 5 forhold, men det kan forventes, at sigtelserne bliver udvidet i takt med, at der kommer positive tekniske erklæringer på bl.a. dna. Derudover er der i sidste uge sigtet og varetægtsfængslet en person for gaderøveri.
I Sydøstjyllands Politis strategi for 2009 indgår en forstærket politimæssig indsats i Fredericia, hvor der med Fredericia Politi understøttet af centrale enheder og i tæt samarbejde med lokalrådet samt andre lokale aktører og samarbejdsparter iværksættes:
-       øget fokus på forebyggelse af misbrug, som også er et fokusområde i politikredsens samarbejdsplan med kredsrådet for 2009
-       målrettet indsats og herunder patruljering på udpegede kriminalitetstyper og geografiske områder.
Sydøstjylland Politi har sÃ¥ledes meget stor fokus pÃ¥ kriminalitetsstigningen i Fredericia.â€