REU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om ansvaret for ligestilling af homoseksuelle med heteroseksuelle, til ligestilingsministeren

Spørgsmål nr. 295:”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del –samrådsspørgsmål U (ansvaret for ligestilling af homoseksuelle medheteroseksuelle) den 18. december 2008 oplyse, hvorledes man harorganiseret sig påligestillingsområdet i de lande, vi normalt sammenligner os med, herunderde øvrige nordiske lande, og vil disse oplysninger indgå i ministerensressortovervejelser på området? ”Svar:Som minister for ligestilling er mit ressort at se på ligestilling mellemkvinder og mænd. Det er min opgave at fremme ligestilling mellem kvinderog mænd, herunder lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundetsfunktioner, med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. I udviklingenaf ligestillingsarbejdet følger jeg løbende udviklingen i andre lande ogholder mig orienteret om, hvilke erfaringer der gøres.Det er regeringens vurdering, at den ressortfordeling, som vi har i dag, erden rigtige og mest hensigtsmæssige. Jeg er bekendt med organiseringen iNederlandene, Norge, Sverige og Finland og har vedlagt et bilag, somredegør for organiseringen i disse lande.

Bilag vedlagt:Bilag til besvarelse af REU Alm. del spm. 295.NederlandeneI Nederlandene overtog ministeriet for undervisning, kultur og videnskab i2007 arbejdet med ligestilling. Samtidig blev ressortområdet udvidet medligebehandling i forhold til seksuel orientering.Der er tale om en selvstændig afdeling, der i princippet kan ligge i et hvilketsom helst ministerium. Afdelingen består af to kontorer. Det ene tager sig afvisse opgaver i forhold til dele af kønsligestillingen, seksuel orientering,kønsmainstreaming samt det internationale arbejde på begge områder. Detandet kontor tager sig fortrinsvis af repræsentation, kvinder ibeslutningsprocesser mv.Afdelingen arbejder primært med politikudvikling – størstedelen aflovgivningen ligger f.eks. i Justitsministeriet, og de enkelte ministerier eransvarlige for at arbejde med køn og seksualitet indenfor deres områder.Afdelingen koordinerer og virker som igangsætter i forhold til en rækkeprojekter.Afdelingen har udpeget focal points for både kønsligestilling og seksuelorientering i alle ministerier.NorgeINorgeliggerligestillingsarbejdetunderBørne-ogLigestillingsdepartementet (BLD). Alle ligebehandlingsgrunde (køn,race/etnicitet, handicap, alder, religion/tro, seksuel orientering) hører underderes ressort.Ligestilling mellem kønnene ligger i Samlivs- og likestillingsavdelingen(SLA). Udover SLA har BLD to fagafdelinger (Barne- ogungdomsafdelingen - BUA og Forbrugerafdelingen - FOR) og en Plan- ogadministrations-afdeling - PAA. Hver enhed har en leder, som sammen meddepartementsråden beslutter, hvordan enheden skal organiseres.

Udover fagteams findes et ledelsesteam og et sekretariatsteam.Afdelingen ledes af en ekspeditionschef.Herudover blev der pr 1. januar 2006 oprettet et ligestillings- ogdiskrimineringsombud, som behandler spørgsmål om diskrimination pågrund af køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion/tro,handicap og alder.Ombuddet har en videnskabende og debatterende funktion, ligesom mansom individ kan klage til ombuddet. Ombuddets afgørelser er kunvejledende, og der er adgang til at indbringe afgørelsen forLigestillingsnævnet. Ligestillingsnævnets afgørelser er administrativtbindende, men kan igen indbringes for domstolene.

Det er gratis at klage til Ligestillingsnævnet, Nævnet består af 8medlemmer.SverigeI Sverige er arbejdet for ligestilling mellem kvinder og mænd lagt sammenmed arbejdet for integration i ét samlet ministerium. Integrations – ogjämställdhetsdepartementet i Sverige arbejder bredt med diskrimination ogmenneskerettigheder. Arbejdet er dog opdelt i flere enheder, 6 i alt – heraf enfor ligestilling mellem kvinder og mænd og en for etniskediskriminationsspørgsmål(herudoverendemokratienhed,enintegrationsenhed, en forbrugerenhed og en ungdomsenhed). De øvrigeligebehandlingsområder behandles under hver deres ressort. Der er udpegetfocal points eller kønsmainstreamingkontaktpersoner i alle ministerier.Pr. 1. januar 2009 er lagen om förbud och andra åtgärder mot diskriminering,trådt i kraft. Loven indeholder forbud mod diskrimination på grund af køn,etnisk oprindelse, religion/tro, handicap, alder og seksuel orientering. Somnoget nyt medtager loven også transseksualitet som beskyttelsesgrund.Sammen med ikrafttræden af den nye lov, er diskriminationsombuddene iSverige (køn, etnisk oprindelse, handicap og seksuel orientering) slåetsammen i et fælles ombud, Diskrimineringsombuddet.Diskrimineringsombuddet har til opgave at overvåge implementeringen afden nye lov, give råd og vejledning til borgere, herunder også behandleklager. Ombuddet har hjemmel i loven til at bringe sager for domstolen,uden omkostninger for den borger, som påstår sig diskrimineret. Herudoverhar Ombuddet en debatskabende og vidensamlende funktion.Visse af Ombuddets sager kan indbringes for Ligestillingsnævnet. Kunombuddet og centrale arbejdstagerorganisationer kan indbringe en sag fornævnet. Ligestillingsnævnet består af 13 medlemmer.FinlandI Finland er arbejdet med at fremme ligestilling mellem kvinder og mændforankret i Social- og Sundhedsministeriet.Aktuelt arbejder en komité med overvejelser om den fremtidige struktur påligestillingsarbejdet. Komitéen har allerede foreslået, at der fortsat skal væreseparat lovgivning på de forskellige diskriminationsområder (alder, køn,race, handicap, etnicitet og seksualitet), hvorimod komitéen endnu manglerat tage stilling til, hvorvidt overvågningsfunktionen skal samles under enfælles ombudsmand. Komitéen forventes at afslutte sit arbejde i oktober2009.Organisatorisk har Finland struktureret arbejdet i en ligestillingsenhed iSocial- og Sundhedsministeriet, som har ansvaret for at forberederegeringens politik på ligestillingsområdet, samt for implementeringen afmainstreaming strategien på statens område. Enheden koordinerer ligeledesdet internationale arbejde.

4Herudover er der et ligestillingsråd, som arbejder sammen med ministerietom at fremme social lighed mellem kvinder og mænd. Rådet har rådgivendestatus i statsadministrationen.I Finland har man også et ligestillingsnævn. Nævnet er uafhængigt, ogmonitorerer anvendelsen af ligestillingslovgivningen. Nævnet er sammensataf 1 formand og 4 medlemmer.Ombudsmanden behandler spørgsmål om ligestilling mellem kvinder ogmænd, herunder overvåger lovgivningen, særligt forbuddet moddiskrimination på grund af køn og forbuddet mod diskriminerende reklame.Ombudsmanden igangsætter initiativer, og giver råd og vejledning omligestillingslovgivningen.