Det talte ord gælder
TALEPUNKT
Det er Statsministeren, der besluttet ressortområdernes fordeling mellem ministrene.
Som det er nu, afhænger ressortansvaret for homoseksuelles rettigheder af, hvilke rettigheder, der konkret er tale om.
Lad mig her understrege, at det på ingen måde er udtryk for, at regeringen ikke prioriterer spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder.
At ansvaret for at sikre homoseksuelles rettigheder er fordelt mellem ministerierne skyldes, at regeringen er af den opfattelse, at en fordeling mellem ministrene er den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at det næppe er muligt at samle ressortansvaret for så forskelligartede rettigheder hos kun en minister.
Er der f.eks. tale om spørgsmål om en homoseksuel persons arverettigheder i et registreret partnerskab, henhører det under Justitsministeriets ressort, mens f.eks. spørgsmål om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet hører under beskæftigelsesministerens ressort.
Som minister for ligestilling følger mit ressort af â€lov om ligestilling mellem kvinder og mændâ€. Det er min opgave at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner, med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. En persons seksuelle orientering har som sÃ¥dan ikke noget med personens køn at gøre.
Skulle der være tilfælde, hvor en homoseksuel kvinde behandles anderledes end en homoseksuel mand, kan det være et spørgsmål om diskrimination på grund af køn, og derfor en sag, som jeg skal tage mig af.
Hvis en homoseksuel person, eller en organisation, der repræsenterer homoseksuelle ønsker at rejse en debat eller en sag, hvor diskriminationen er baseret på den pågældendes køn, vil jeg naturligvis tage sagen op.
Jeg har for nyligt holdt et møde med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, hvor LBL præsenterede foreningens arbejde, netop fordi jeg har interesse i, hvorvidt der ogsÃ¥ kan være sager, der optager LBL, som falder inden for mit omrÃ¥de.Â
Ligeledes optager det mig personligt, at særligt homoseksuelle møder en række problemer, f.eks. de såkaldte hate crimes, altså at homoseksuelle udsættes for vold, fordi de er homoseksuelle. Det er komplet uacceptabelt – ligesom al vold er uacceptabel – og det gør mig meget vred, at det forekommer i Danmark. Dette hører ikke under mit ressort, og jeg ved, at LBL er i tæt kontakt med både Justitsministeriet og Rigspolitiet i den sammenhæng.