Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 286 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Villy Søvndal (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 286 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan justitsministeren oplyse, hvorfor ventetiden i Højesteret af grundlovssagen om Irak-krigen er så lang, at Højesteret, der har haft sagen siden juni 2007, nu først har berammet domsforhandlingen til afholdelse i marts 2010?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Domstolsstyrelsen har indhentet følgende udtalelse fra Højesteret: 

 

”Under forberedelsen af en højesteretssag afgiver parterne skriftlige indlæg, og der gennemfø­res eventuel bevisførelse, herunder subsidiære afhøringer, begge dele for at fastlægge det fak­tiske og juridiske grundlag for hovedforhandlingen. Anmodninger om afhøringer fremsættes undertiden successivt, og det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor lang tid parterne skal bruge til at gennemføre afhøringerne og eventuel anden bevisførelse. Derfor berammes ho­vedforhandlingen normalt først, når forberedelsen er afsluttet.

 

Højesteret modtog ankestævningen den 8. juni 2007, og der blev herefter afgivet svarskrift den 6. juli 2007, replik den 27. august 2007 og duplik den 1. oktober 2007.

 

Appellanterne havde under skriftvekslingen anmodet om subsidiær afhøring af statsminister Anders Fogh Rasmussen om terrortrussel som følge af Danmarks deltagelse i Irak-krigen. De havde endvidere anmodet om afhøring af fhv. chef for Politiets efterretnings­tjeneste Lars Findsen om hans viden om forøget risiko for terrorhandlinger, samt af lektor Jørgen Bæk Simonsen, lektor Lars Erslev Andersen, lektor Michael Irving Jensen, direktør Rita Katz og af rådgiver Peter Waldmann som sagkyndige vidner vedrørende spørgsmålet om forøget risiko for terrorhandlinger. Kammeradvokaten havde på indstævntes vegne protesteret mod anmodningen om afhøringer af de nævnte vidner. Den 8. april 2008 afslog Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg anmodningen. Tidsforbruget med behandlingen af dette spørgsmål skyldes navnlig, at det var første afgørelse Højesteret skulle træffe i sagen, og både den ind­ankede dom og sagsmaterialet er omfattende og antallet af ønskede afhøringer var betydeligt. Afslaget skete med henvisning til retsplejelovens § 341, hvorefter bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke kan finde sted.

 

Den 10. april 2008 meddelte kammeradvokaten, at sagen for indstævntes vedkommende var klar til berammelse af hovedforhandling, og der blev indkaldt til et møde med henblik herpå, men mødet blev aflyst efter anmodning fra appellanterne med henblik på at afvente Procesbe­villingsnævnets behandling af en klage fra appellanterne over afslag på fri proces. Den 2. juli 2008 meddelte nævnet appellanterne fri proces.

 

Den 11. juli 2008 anmodede appellanterne på ny om tilladelse til subsidiær afhøring af stats­ministeren. Kammeradvokaten protesterede mod anmodningen, og efter parternes skriftveks­ling, senest med indlæg af 13. august 2008 fra appellanterne, afslog Anke- og Kæremålsud­valget den 8. september 2008 anmodningen med henvisning til retsplejelovens § 341.

 

Parterne meddelte ved breve af 10. og 11. september 2008, at forberedelsen var afsluttet, så hovedforhandling kunne berammes, og der blev herefter indkaldt til berammelsesmøde den 27. oktober 2008.

 

På mødet den 27. oktober 2008 meddelte appellanterne, at de den 9. oktober 2008 havde fremsat en ny begæring om subsidiær afhøring af statsministeren og af fhv. politisk ordfører Jens Rohde, men hverken Højesteret eller Kammeradvokaten havde modtaget begæringen. Selvom forberedelsen således stadig ikke var afsluttet, blev sagen berammet til hovedforhand­ling 3.-5. marts 2010.

 

Efterfølgende fik Højesteret tilsendt begæringen om subsidiær afhøring samt et indlæg fra kammeradvokaten med protest mod afhøringen. Den 20. november 2008 afslog Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg begæringen med henvisning til retsplejelovens § 341.

 

Tiden fra berammelse til hovedforhandling (berammelsestiden) er i denne sag ca. 16 måneder, hvilket i oktober 2008 var sædvanligt. Det skyldes, at alle dage indtil da er optaget bortset fra nogle huller på 1-2 dage, der er reserveret til behandling af hastende sager, navnlig straffesa­ger. Det forventes, at denne utilfredsstillende lange ventetid vil kunne bringes ned som følge af domstolsreformen, der indebærer bl.a., at Højesteret skal behandle væsentligt færre, men til gengæld tungere og mere principielle sager. Virkningen af domstolsreformen viser sig imid­lertid først i Højesteret, når de sager, der anlægges efter de nye regler, har været gennem både byret og landsret. Reformen er dog ved at slå igennem. Antallet af straffesager er i 2008 faldet væsentligt, men faldet modsvares af, at de straffesager, der indbringes for Højesteret, er væsentligt mere tidskrævende. Der har derimod kun været en lille nedgang i antallet af borgerli­ge sager, der er de mest tidskrævende. Berammelsestiden er nu blevet lidt kortere, ca. 15 må­neder, men domstolsreformen har således foreløbigt kun haft meget begrænset virkning for Højesteret.

 

På grund af sagens principielle betydning vil den i Højesteret blive behandlet med deltagelse af ni dommere. Tre dages hovedforhandling og efterfølgende votering og domsskrivning kræ­ver samlet ledig tid på 7 retsdage, og de nævnte reserverede huller i kalenderen er således for små til en hovedforhandling af et omfang som den foreliggende.

 

Trods dette har det været forsøgt at skaffe plads til at gennemføre hovedforhandlingen tidlige­re, men desværre forgæves, hvilket er meddelt parterne den 15. december 2008.”

 

Domstolsstyrelsen kan i det hele henholde sig til udtalelsen.”

 

Justitsministeriet kan tilføje, at der som led i domstolsreformen bl.a. er sket en omlægning af instansordningen, som indebærer, at alle civile sager som udgangspunkt nu starter i byretten med mulighed for anke til landsretten. Anke til Højesteret kan herefter kun ske med en såkaldt tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.

 

I forhold til tidligere, hvor en række civile sager startede i landsretten og frit kunne ankes til Højesteret, forventes dette – når reformen er slået helt igennem – at medføre en aflastning af Højesteret med kortere berammelsestider til følge.