Spørgsmål nr. 284 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, om det er muligt, at vidners navneikke fremgår af rapporter eller domsprotokoller, hvis vidner-ne ønsker anonymitet?”

Svar:

1.

Justitsministeriet går ud fra, at der sigtes til spørgsmålet om vidnersanonymitet i politirapporter og domme mv. i straffesager.Politirapporter og retsbøger er praktiske arbejdsredskaber for henholdsvispolitiet og retten og vil derfor normalt bl.a. indeholde navne mv. på vid-ner i den pågældende sag.Ved behandlingen af en straffesag kan retten efter retsplejelovens § 856,stk. 2, stk. 2, bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må op-lyses for tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltesforsvar, og afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet (etsåkaldt anonymt vidne). I så fald vil vidnets navn mv. heller ikke fremgåaf dommen i sagen.Retten kan således kun i særlige tilfælde træffe beslutning om anonymvidneførsel. Kravet om, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gørhemmeligholdelse af vidnets identitet påkrævet, indebærer efter bestem-melsens forarbejder, at det navnlig vil være i visse sager om grov og me-re organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet, at bestemmelsenvil kunne anvendes.Herudover er det en betingelse, at anonym vidneførsel må antages at væ-re uden betydning for tiltaltes forsvar. Bestemmelsen vil således efterforarbejderne navnlig kunne anvendes, hvor der er tale om tilfældigevidner, dvs. personer, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som ved enren tilfældighed overværer eller bliver offer for en forbrydelse. I dissetilfælde vil det kun helt undtagelsesvis have betydning for tiltaltes forsvarat kende den pågældende persons identitet.Indtil retten måtte træffe afgørelse efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr.2, om at hemmeligholde et vidnes identitet, kan politiet give forsvarerenpålæg om ikke at videregive disse oplysninger til den tiltalte, jf. retspleje-lovens § 729 a, stk. 4. Et sådant pålæg kan gives, hvis det er nødvendigtaf hensyn bl.a. til tredjemand (herunder vidner i sagen), og kan udstræk-2

kes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. I for-bindelse med, at anklagemyndigheden rejser tiltale i sagen, kan anklage-myndigheden endvidere efter retsplejelovens § 838, stk. 2, give forsvare-ren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn mv., hvisanklagemyndigheden agter at fremsætte begæring om, at retten træfferafgørelse om hemmeligholdelse af vidnets identitet.Når straffesagen er endeligt afsluttet, er oplysninger om identiteten på eteventuelt anonymt vidne fortsat undtaget fra den sigtedes adgang til akt-indsigt i sagens dokumenter, jf. retsplejelovens § 729 d, stk. 3, nr. 1.

2.

Selv om der ikke under straffesagen har været truffet beslutning om athemmeligholde identiteten på et vidne, kan sigtedes adgang til aktindsigti sagens dokumenter, når sagen er endeligt afsluttet, begrænses, hvisvedkommendes interesse i aktindsigt efter en konkret vurdering findes atburde vige for særlige hensyn til beskyttelse af bl.a. vidner, jf. retspleje-lovens § 729 d, stk. 3, nr. 3.Retsplejelovens almindelige regler om enhvers adgang til aktindsigt idomme og kendelser giver også mulighed for i helt særlige tilfælde atbegrænse aktindsigten, hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet forat beskytte f.eks. vidner, jf. retsplejelovens § 41 a, stk. 3, nr. 2.Efter retsplejelovens § 41 d har personer med en individuel, væsentliginteresse i et konkret retsspørgsmål adgang til aktindsigt bl.a. i dokumen-terne i en straffesag, i det omfang disse har betydning for vurderingen afdet pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesa-ger eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårøren-de. Hvis der under straffesagen er truffet beslutning om at hemmelighol-de et vidnes identitet efter retsplejelovens § 856, stk. 2, er disse oplys-ninger undtaget fra retten til aktindsigt, jf. § 41 d, stk. 4, nr. 1. Herudoverkan aktindsigten i andre tilfælde begrænses, hvis den pågældendes inte-resse i aktindsigten efter en konkret vurdering findes at burde vige forsærlige hensyn til beskyttelse af bl.a. vidner, jf. § 41 d, stk. 3, nr. 4.

3.

Det bemærkes endelig, at bl.a. politi og anklagemyndighed har storfokus på at støtte og bistå vidner i straffesager, herunder vidner som måt-te være utrygge ved at skulle afgive forklaring i sagen, og der findes enrække forskellige muligheder for at yde bistand til vidner i straffesager.Der kan herom bl.a. henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 285 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg.3