Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 282 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 282 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Finder ministeren, at retsbygninger, hvor vidner og gerningsmænd kan vente i adskilte rum inden behandlingen af en sag, er en god idé?”

 

Svar:

 

Som anført i min besvarelse af spørgsmål nr. S 747 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) er et centralt element i domstolsreformen en bygningsreform, som skal sikre, at de 24 nye byretter etableres i gode og tidssvarende rammer. Det indebærer bl.a. etablering af ventefaciliteter, der gør det muligt at holde vidner og tiltalte adskilt forud for retsmøder.

 

Bygningsreformen omfatter ikke landsretterne, og regeringen og Dansk Folkeparti afsatte derfor som led i den aftale om øget sikkerhed i retsbygninger, der blev indgået om finanslov 2007, bl.a. midler til at etablere særlige vidneventerum mv. i landsretterne.