Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 245 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Anette Arnsted

 


Spørgsmål nr. 245 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan justitsministeren oplyse, om det er fast praksis, lejlighedsvis praksis eller slet ikke forekommende, at der i tilfælde, hvor myndighederne erfarer om stjålne eller bortkomne danske nationalitetspas, optages politirapport og foretages efterforskningsmæssige skridt. Dersom det er muligt, bedes det tillige oplyst, hvor mange gange der inden for de senere år er optaget politirapport i sådanne sager?” 

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

 

”Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger, der muliggør nærmere belysning af praksis for optagelse af rapport eller iværksættelse af efterforskningsskridt.

 

Det kan dog oplyses, at der i de tilfælde, hvor en borger retter direkte henvendelse til politiet med anmeldelse af tyveri eller indbrud, bliver optaget en anmeldelse og iværksat efterforskningsmæssige skridt i det omfang, der er anledning hertil. Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse sager, der vedrører stjålne pas.”

 

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 244.Â