Spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke muligheder er der i dag for at hjælpe vidner, der bådefør og efter retssagen bliver udsat for chikane, afbrænding afbiler, hærværk mod deres hjem m.v., hvor der er formodningom, at der er sammenhæng med vidneudsagnet, men politietikke kan bevise, at der er sammenhæng med vidneudsagnet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”Rigsadvokaturen er ikke bekendt med sager, hvor et vidnehar været udsat for strafbare handlinger som nævnt i spørgs-målet, og hvor der har været en formodning om, at der er ensammenhæng mellem disse gerninger og vidneudsagnet, menhvor denne sammenhæng ikke har kunnet bevises.Mere generelt kan jeg om spørgsmålet om den strafferetligebeskyttelse af vidner oplyse, at det følger af straffelovens §123, at den, som med trussel om vold forulemper, eller sommed vold, ulovlig tvang efter straffelovens § 260, trusler efterstraffelovens § 266 eller på anden måde begår en strafbarhandling mod en person, dennes nærmeste eller andre medtilknytning til denne i anledning af personens forventede ellerallerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffesmed bøde eller fængsel i indtil 8 år.Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, atanklagemyndigheden kan bevise, at gerningsmanden havdeforsæt til at udøve pression mod vidnet for at få denne til atafstå fra at afgive en rigtig forklaring eller at henvende sig tilpolitiet i anledning af en mulig strafbar handling. Det er såle-des tilstrækkeligt, at det kan bevises, at den pågældendehandling er udført i anledning af, at personen kan tænkes atkunne afgive eller har afgivet en sådan forklaring.Kan det ikke bevises, at en strafbar handling er udført i an-ledning af en persons forventede eller allerede afgivne forkla-ring til politiet eller i retten, vil der afhængig af gerningenskarakter efter omstændighederne i stedet kunne rejses tiltalefor overtrædelse af straffelovens almindelige bestemmelserom vold (§ 244), ulovlig tvang (§ 260), trusler (§ 266), hær-værk (§ 291) mv.Herudover giver straffelovens § 265 mulighed for at meddeleen advarsel mod at trænge sig ind på, forfølge med skriftlige2

henvendelser eller på anden lignende måde forulempe en an-den person.Om beskyttelse af en person i forbindelse med afgivelse afvidneforklaring i retten kan jeg oplyse, at et vidne i alminde-lighed har pligt til afgive forklaring i retten, og retten har, så-fremt vedkommende nægter at afgive forklaring, mulighedfor at benytte forskellige tvangsmidler med henblik på atformå vidnet til at afgive forklaring.I nogle straffesager kan der imidlertid efter en konkret vurde-ring være behov for særlig hensyntagen til et vidne, og poli-tiet eller anklagemyndigheden skal i så fald underrette rettenom dette, hvorefter retten skal bistå vidnet i fornødent om-fang, jf. retsplejelovens § 193.Et sådant særligt behov kan f.eks. være til stede, hvor vidnetefter en konkret vurdering må anses for særlig udsat bl.a. somfølge af risikoen for pression. Anklagemyndigheden og rettenskal i sådanne tilfælde søge at begrænse de ulemper, som kanvære forbundet med, at vidnet skal afgive forklaring i retten,herunder f.eks. ved at sikre at vidnet placeres i et særligt ven-terum, indtil forklaringen skal afgives, eller i øvrigt ikke unø-digt konfronteres med tiltalte eller andre vidner i sagen.Retten har endvidere mulighed for efter anmodning fra bl.a.anklagemyndigheden eller et vidne at træffe forhåndsafgørel-se om dørlukning, referatforbud eller navneforbud. Rettenkan under samme omstændigheder træffe forhåndsafgørelseom, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres,eller at vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke oply-ses for den tiltalte, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er op-fyldt, jf. herved retsplejelovens § 845, stk. 1.Det følger endvidere af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at der isager om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 123, §§ 244-246 og § 260 skal beskikkes en bistandsadvokat for den foru-rettede, hvis den pågældende fremsætter begæring herom.Retten har også i andre sager mulighed for efter begæring atbeskikke en advokat for forurettede, når særlige omstændig-heder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4. Sådannesærlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager omgrovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har væretudsat for hærværk eller lignende.Det er bistandsadvokatens opgave at hjælpe og vejlede denforurettede under sagen.I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor bl.a.vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, skalder endvidere udpeges en kontaktperson for forurettede hos3

politiet eller anklagemyndigheden, såfremt den forurettedeforventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten, jf. §3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1108 af 21. sep-tember 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til atvejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpegeen kontaktperson for forurettede.I andre sager, hvor forurettede forventes at skulle afgive for-klaring som vidne i retten, kan der udpeges en kontaktperson,hvis den forurettede efter sagens karakter skønnes at kunne fåbehov for vejledning, der går ud over den generelle vejled-ning, som modtages i forbindelse med anmeldelsen, jf. be-kendtgørelsen § 3, stk. 2.For andre personer end den forurettede, som forventes atskulle vidne i retten, skal der udpeges en kontaktperson, nårvidnet efter sagens karakter og alvor skønnes at kunne få be-hov for støtte og vejledning fra politiet eller anklagemyndig-heden.Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte den foru-rettede eller vidnet, når den pågældende henvender sig til po-litiet eller anklagemyndigheden. Kontaktpersonen skal end-videre vejlede om den forurettede/vidnets retsstilling undersagen, herunder rettigheder og pligter i forbindelse med afgi-velse af forklaring som vidne i retten. Herudover skal kon-taktpersonen informere om sagens gang og forventede for-løb.”