Justitsministeriet	Dato:	<<JM.DOKUMENT_DATO>>7. oktober 2008<</JM.DOKUMENT_DATO>>
	Dok.:	<<JM.DOKUMENT_FILNAVN>>JCB40165<</JM.DOKUMENT_FILNAVN>>
	Sagnr.:	<<JM.SAGSNR>><</JM.SAGSNR>>

 

Udkast til talepapir

 

T<DOCUMENT_START>il brug for mødet den 9. oktober 2008 i Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008

 

Om to uger er der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg, og udvalget har modtaget et samlenotat om dagsordenens væsentligste sager.

 

Som udvalget sikkert har konstateret, er der ikke tale om en tung dagsorden, og alle sager forelægges til orientering.

 

Jeg vil i det følgende fokusere på de væsentligste af sagerne, men udvalget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

 

Punkt 1 på dagsordenen vedrører bekæmpelsen af internetkriminalitet.

 

Formandskabet ønsker at få vedtaget nogle rådskonklusioner, der har til formål at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene om internetsider med ulovligt indhold.

 

Tanken er, at de medlemslande, som ikke i forvejen har én, skal oprette en såkaldt national platform, der samler oplysninger om internetsider med ulovligt indhold.

 

Derudover skal der hos Europol laves en europæisk platform, der på baggrund af indberetninger fra de nationale platforme samler oplysninger om hjemmesider med ulovligt indhold, der berører flere medlemslande.

 

Danmark støtter generelt initiativer, der kan styrke bekæmpelsen af internetkriminalitet, og vi har endvidere allerede en central enhed hos Rigspolitiet, der samler oplysninger om internetkriminalitet, og som vil kunne udpeges som vores nationale platform.

 

Danmark agter derfor at tilslutte sig rådskonklusionerne, og det forventes, at de øvrige medlemslande vil gøre det samme.

 

Dagsordenspunkt 2 handler om vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende dels et konvergensprincip, dels en såkaldt arkitektur for EU’s arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af trusler mod den interne sikkerhed.

 

Når det gælder den del, som drejer sig om arkitekturen for EU’s indsats i forhold til den interne sikkerhed, vil jeg blot henvise til samlenotatet. Jeg vil derimod gerne knytte et par bemærkninger til den anden del om konvergensprincippet.

 

Det er en høj prioritet for det franske formandskab at skabe fokus på det, de betegner som konvergensprincippet. Princippet går ud på at bringe medlemslandenes personale, materiel, praksis – og efter omstændighederne regler – tættere sammen for at lette det operationelle samarbejde mellem medlemslandene.

 

Den grundlæggende tanke bag princippet er, at det fremtidige EU-samarbejde bør være mere fokuseret på initiativer, der kan forbedre det praktiske samarbejde mellem medlemslandene, snarere end på at udarbejde nye, fælles regler.

 

Hovedindholdet i udkastet til rådskonklusioner er på den baggrund en opfordring til medlemslandene om at tage initiativer til at forbedre det operationelle samarbejde mellem deres retshåndhævende myndigheder.

 

I udkastet er der – som nærmere beskrevet i samlenotatet – opregnet nogle eksempler på initiativer, som medlemslandene på et frivilligt grundlag kan vælge at iværksætte og som efter formandskabets opfattelse vil udmønte konvergensprincippet.

 

Fra dansk side er vi grundlæggende positive over for tanken i rådskonklusionerne om at fokusere fremtidige EU-initiativer på mere praktiske aspekter af det operationelle samarbejde mellem medlemslandene. En tilnærmelse af f.eks. den måde, som man i grænseområder kommunikerer i radio på, kan givetvis bidrage til at lette samarbejdet.

 

Samtidig har vi under drøftelserne gjort det klart, at den nævnte frivillighed er en forudsætning for dansk tilslutning til rådskonklusionerne. Der skal altså ikke være tvivl om, at Danmark f.eks. frit kan vælge, om vi ønsker at udsende eller modtage politipersonale inden for rammerne af det, som i udkastet betegnes europæiske politistationer.

 

Alt i alt må der forventes opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne, og Danmark agter også at tilslutte sig, så længe der ikke opstår tvivl om den omtalte frivillighed.

 

Den næste sag jeg vil fremhæve er punkt 4 om det europæiske PNR-system, hvor formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for forhandlingerne.

 

Arbejdet med forslaget skrider fremad, og formandskabets plan er, at der på rådsmødet i november skal fastlægges en enighed blandt medlemslandene om ordningens grundlæggende elementer.

 

Bedømt ud fra de hidtidige drøftelser tegner der sig ikke en ordning, der adskiller sig væsentligt fra det oprindelige forslag, som er omtalt i samlenotatet.

 

Der vil således formentligt fortsat være tale om en decentral ordning, der bygger på, at hvert medlemsland opretter deres eget PNR-system med teknisk mulighed for at udveksle oplysninger med de andre landes systemer. Ordningen vil endvidere givetvis heller ikke blive udvidet til andre transportmidler end fly.

 

På et centralt punkt er medlemslandene dog ved at samle sig om en ændring, og det gælder afgrænsningen af, hvilke kriminalitetsformer systemet skal kunne bruges til. Det oprindelige forslag omfattede terrorisme og organiseret kriminalitet, men det tyder på, at der i november vil være enighed om at udvide anvendelsesområdet til også at gælde ”anden alvorlig kriminalitet”.

 

Fra dansk side er vi jo grundlæggende meget positive over for etableringen fælles EU-regler på området, da det er vores opfattelse, at systematisk anvendelse af PNR-oplysninger vil kunne udgøre et effektivt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Danmark vil derfor også være positiv over for en eventuel udvidelse af forslaget, så det også dækker ”anden alvorlig kriminalitet”.

 

Men på rådsmødet i oktober bliver der altså i første omgang kun tale om en statusorientering, som vi fra dansk side forventer at kunne tage til efterretning.

 

Punkt 5 drejer sig om et forslag til rådsafgørelse om det såkaldte ECRIS, som formandskabet ønsker at fastlægge politisk enighed om.

 

Der er tale om et rent teknisk forslag, der skal gennemføre den ordning for udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes strafferegistre, som der allerede er opnået politisk enighed om.

 

Forslaget til rådsafgørelse fastsætter således blot bestemmelser om, hvordan den udveksling af oplysninger, som allerede er fastlagt i den bagvedliggende rammeafgørelse, skal ske.

 

Der er bred enighed blandt medlemslandene om forslaget, og fra dansk side agter vi også at tilslutte os politisk enighed om forslaget.

 

Med hensyn til punkt 9 vil jeg nævne, at formandskabet under orienteringen om status for udviklingen af SIS II formentlig vil nævne, at der i forbindelse med testen af det centrale SIS II er konstateret visse tekniske vanskeligheder. Det forventes imidlertid fortsat, at arbejdet kan holdes inden for den fastlagte tidsplan.

 

Derudover vil formandskabet søge at opnå politiske enighed om to retsakter, der skal udgøre det midlertidige retsgrundlag for overgangen fra SIS I til SIS II.

 

Retsakterne er nærmere omtalt i samlenotatet, og det forventes, at alle medlemslande – ligesom Danmark agter at gøre – vil tilslutte sig forslagene på rådsmødet.

 

I forhold til punkt 10 vil jeg blot nævne, at sagen er taget af dagsordenen for rådsmødet.

 

Til slut vil jeg forberede udvalget på, at der på rådsmødet i slutningen af november med stor sandsynlighed kommer en sag på dagsordenen, som udvalget ikke har hørt om i et stykke tid.

 

Det drejer sig om forslaget til rammeafgørelse om den såkaldte europæiske kontrolordre[1], og udvalget hørte senest om sagen under portugisisk formandskab.

 

Sagen har ligget stille under slovensk formandskab, men Frankrig har valgt at prioritere sagen højt, og formandskabet arbejder hårdt på at opnå politisk enighed om forslaget i november.

 

Som udvalget måske husker, har vi fra dansk side været skeptiske over for forslaget, men der er undervejs sket ændringer i forhold til det oprindelige forslag, der går i vores retning.

 

Men dette er altså bare en ”early warning” – udvalget vil med stor sandsynlighed komme til at høre mere uddybende om sagen i november.

 

Tak.